07/05/2026
Nervesystemet ligger godt beskyttet inde i kraniet og rygsøjlen, og udover knoglerne beskyttes systemet også af 3 hjernehinder, der kaldes meninges (dura mater, arachnoidea og piamater). Disse hinder udgør en tyk uelastisk hinde, der holder på cerebrospinalvæsken, som virker stødabsorberende for hjerne og rygmarv, tilfører næring til nerverne og leder affaldsstoffer væk.
Hjernehinderne kaldes meninges på latin –
og de inddeles i 3 lag ligesom alle andre fascier.
Meninges er kroppens Fascia profunda (dybe fascia) og omkranser central nervesystemet.
Det skaber tilsammen det kraniosakrale system og består af:
- Dura mater yderst mod indersiden af kraniet og rygsøjlen
- Arachnoidea i midterlager, fyldt med cerebrospinalvæske
- Piamater inderst mod hjernen og centralnervesystemets yderside
Dura mater binder bogstaveligt talt hele centralnervesystemet sammen fra kranie til korsben. Den fungerer ikke kun som en beskyttende barriere for hjernen og rygmarven, men også som en afgørende biomekanisk struktur, der muliggør kommunikation mellem kraniet og bækkenet via CNS og det kraniosakrale system. Dens unikke opbygning af tæt, fibrøst bindevæv giver den en ekstrem trækstyrke, som er nødvendig for at modstå de mekaniske spændinger, der opstår under bevægelse.
Noget af det mest interessante er dura maters tilhæftninger. Den er kun fastgjort ganske få steder - ved foramen magnum (en åbning bagerst i kraniet, hvor nerverne kommer ud), de øverste halshvirvler samt i sacrum (korsbenet). Den kontinuerlige spænding mellem kranie og korsben betyder, at restriktioner i dura mater ét sted i rygsøjlen kan have vidtrækkende konsekvenser for hestens neurologiske funktion og bevægelsesfrihed i den modsatte ende af kroppen. Når atlanto-occipitalleddet ekstenderes, trækkes sacrum også ned i en ekstension – prøv at svaje i lænden og samtidig sætte din hage ned på brystkassen. Når sacrum sidder i en flexion, kan atlanto-occipitalleddet også flekteres – prøv at runde din ryg og samtidig sætte hagen mod brystet. Det er meget lettere, end når lænden er svajet.
Inde langs med rygsøjlen stabiliserer og hæfter bittesmå ligamenter dura mater til indersiden af rygmarvskanalen – dette forhindrer dura mater i at banke mod ”væggene”.
Inde i kraniet danner dura mater nogle kraftige indfoldninger, som fungerer som et indre afstivningssystem. De to vigtigste er falx cerebri (der deler storhjernen i 2 halvdele) og tentorium cerebelli (der adskiller storhjernen fra lillehjernen). Tentorium cerebelli sidder fast på rigtig mange strukturer inde i kraniet og sikrer, at hjernen sidder velforankret. Den sidder fast på indersiden af occiput, indersiden af temporalis i begge sider, os perietalis og os sphenoidalis.
Disse folder er skyld i at sacrum (korsbenet) er direkte forbundet med hjernens inderside.
Disse membraner kaldes "Reciprocal Tension Membranes", fordi de opretholder en konstant, balanceret spænding. Hvis hesten får et slag på kraniet eller har spændinger i de ydre kraniesuturer, kan det skabe skævheder i dette indre system. Da dura mater hæfter direkte på indersiden af kranieknoglerne, vil enhver ubalance her forplante sig som en mekanisk restriktion ned gennem hele rygsøjlen – og vise versa.
Cerebrospinalvæsken (CSF) flyder i subaraknoidea, som ligger lige under dura mater. Den fungerer som en stødpude for hjernen og rygmarven ved hurtige bevægelser eller slag, og den transporterer næringsstoffer til nervesystemet og fjerner affaldsstoffer.
Forbindelsen via hjernehinderne betyder, at hvis en hest har gentagne problemer i nakken, så kan det stamme fra skævheder og ubalancer i bækkenet - og modsat.
// Dette var et uddrag af det 8. og sidste modul på hesteterapeutuddannelsen hos Jysk Hunde- og Hesteakademi (der løber af stablen i næste uge).
Næste hold starter til august - skal du være med? 😀
Læs mere på https://www.jyskhundeoghesteakademi.dk/ og bestil en infomappe i dag 🌞
