Jysk Hesteterapi

03/04/2026

Vil du være vores demorytter ? 🌞

02/04/2026

Så er vores seneste afsnit om hesten fra mule til mås - hestens bagpart - oppe 🤗

Du kan finde dét og de andre afsnit i linkene på det oprindelige opslag hér 🌞

God fornøjelse

🦵🐎Hvad ved du om bagparten?🐎🦵

Ja det var et godt spørgsmål 😝😝

Hvis dit svar er "ikke nok" så er dette afsnit af En snak om Hestetræning- Podcast lige noget for dig 🤩

Endelig er næste afsnit af mini-serien “Fra mule til mås” nemlig klar – og Christina Vindelev fra Jysk Hunde- og Hesteakademi er tilbage for at tage os igennem bagparten, fra top til bund.

Vi dykker ned i:
🔹 Hvordan bagparten er bygget op
🔹 Hvordan den hænger sammen med resten af kroppen
🔹 Hvorfor det, som altid, er vigtigt at tænke på helheden, og ikke bare på bagparten
🔹 ... Og meget, meget mere

For bagparten ervikke bare “motoren”… den er en del af et komplekst samspil, hvor intet står alene. Og det er præcis den forståelse, der kan gøre forskellen på om vi træner på symptomer – eller faktisk gør vores heste stærkere, sundere og mere velfungerende 💚

Hvis du har fulgt med i “Fra mule til mås”, så ved du, at hele serien bygger på det, jeg selv arbejder ud fra hver dag:

👉 At forstå hesten indefra og ud
👉 At koble viden om krop, læring og adfærd sammen
👉 Og at gøre det brugbart i praksis

Og hvis du er ny – så start endelig fra begyndelsen. Det hele hænger sammen (lidt ligesom hesten 😉)

Podcasten En snak om hestetræning er til dig, der gerne vil forstå hvorfor – ikke bare hvordan.

🎙🎧Lyt med til dagens afsnit lige her, eller hvor du ellers plejer at lytte til podcast:
https://open.spotify.com/episode/2OhzObkizU2wFYWbdoscTc?si=91c1b52c9a3541d6

Har du ikke allerede hørt de første afsnit i serien (eller trænger du til at genhører dem) så kan du finde dem her:

Kraniet: https://open.spotify.com/episode/5MiUr03fnd6LDF9HtHZs8d?si=591c4b550a53419c

Halsen- Del 1: https://open.spotify.com/episode/3TwExu6ynqCpObH01lakUj?si=65b0d62255eb45ee

Halsen- Del 2: https://open.spotify.com/episode/60Exz9gxKqbKsMyQu5fOiU?si=0c1d8aec42d54cb0

Forparten- Del 1: https://open.spotify.com/episode/5fSIa5p0GVVduqzNF4AxMj?si=82528fc277594245

Forparten- Del 2: https://open.spotify.com/episode/7eajhFJ9C9Y01PbWi1TEHP?si=9b59e84d483c404d

Ryg og brystkasse: https://open.spotify.com/episode/0HMgCnOEwrVJC6VmCKkw6Z?si=1f78a126efff4a03

01/04/2026

Efter utallige opfordringer, har jeg fået lavet og trykt et øvelseskatalog med de øvelser, jeg bruger og anbefaler i hestetræningen 😃

De er blevet SÅ flotte og illustrative 👏🏼

I kataloget er øvelserne inddelt efter om, de kan laves for hånd, i longe eller under rytter.
Under hver øvelse er det grundigt beskrevet, hvordan den udføres samt, hvilke elementer den træner - fleksibilitet, styrke, stabilitet og/eller kardio.

Et katalog koster 250,- og kan bestilles ved at sende en mail til jyskhesteterapi@gmail.com med forsendelsesoplysninger 🤗

Skal kataloget sendes, pålægges der 50,- i fragt som brev med DAO.
Når pengene er modtaget via mobilepay bliver kataloget afsendt 🌞

01/04/2026

💪 Den lange rygmuskel 💪

Består af en serie af sammenkædede muskelgrupper, der løber vandret langs rygsøjlen. Den fylder ca. en håndsbredde på begge sider og udspringer helt bagerst i hestens bækken og hæfter på de nederste halshvirvler.

Det er den længste muskel i hestens krop. ”Musklen” strækker ryg og lænd og binder for- og bagpart sammen – det er en lang muskel med tætte relationer i begge ender, hvilket betyder, at musklen kan påvirkes af problemer i både for- og bagpart.

Longissimus er essentiel for hestens velbefindende som ridehest.
Dårligt tilpassede sadler er oftest årsag til spændinger – ensidig spænding opstår ofte pga. skævheder bagfra.

Longissimus er en bevægelsesmuskel, den er IKKE designet til at løfte ryggen.
Når ryggen er hævet via halsmuskulaturen, er longissimus blød og fleksibel, og ryggen kan frit svinge op og ned. Dette giver bækkenet mulighed for at vippe og tillade hesten at træde ind under sig med bagbenene. På den måde kan hesten lægge vægten lidt bagover og aflaste forparten.

Når man tænker på muskler som elastikker, der trækker sig sammen og flytter et hæfte mod et udspring – så udspringer longissimus fra bækkenet og hæfter i basen af halsen. Når elastikken trækker sig sammen, flyttes halsen derfor hen imod bækkenet. I skridt og trav trækker longissimus sig sammen skiftevis på den ene og den anden side – i galop trækker den sig sammen på begge sider samtidig og medvirker derfor til at løfte forparten af jorden. I springning har longissimus også til opgave at løfte forparten af jorden.

Problemer i longissimus kan ses ved, at hesten ofte flytter på vægten i stilstand, den vil også ofte stå med bagbenene inde under kroppen. Hesten vil også have sværere ved at skubbe bagbenene af jorden.

Longissimus definerer overlinjen og er en af de store muskler, vi sidder på. Dens primære funktion er at stabilisere og forlænge hvirvelsøjlen. Longissimus anvendes primært til at dreje, stejle, sparke og springe.

Den udspringer helt bagerst i hestens bækken og hæfter på de nederste halshvirvler. ”Musklen” strækker ryg og lænd og binder for- og bagpart sammen – det er en lang muskel med tætte relationer i begge ender, hvilket betyder, at musklen kan påvirkes af problemer i både for- og bagpart.

På grund af de tætte forbindelser i hestens hals ser man ofte, at smerter i longissimus forgrener sig helt ud i de muskler, der hæfter i basen af kraniet.

📌Udspringer fra vingen af Ilium, de spinale processer på korsbenet samt de lumbale og thoracale ryghvirvler (Ala ossis ilii, processus spinosi ossis sacri samt vertebrarum lumbalium og thoracicum)

📌Hæfter på de transverse processer på C4 – C7 samt fremspring på ribbenene.
(Processus transversi C4-7 samt tuberculi costarum).

// Dette var et uddrag fra modul 2 kompendiet på hestemassør og hesteterapeutuddannelserne hos 😊

Har det fanget din interesse, kan du finde og bestille infomapperne på www.jyskhundeoghesteakademi.dk

Næste hold starter i august 2026

27/03/2026

🦵🌀BRUSK - LEDDENES STØDDÆMPERE🌀🦵

Der findes flere forskellige typer brusk med forskellige densitet
- ørebrusk vs. menisken i knæet. Ledbrusk i synoviale led består
af 2 eller flere hyalinbrusk overflader, der er tæt adhæreret til
knogleenderne i leddet.

Ledbrusk (f.eks. en menisk) er rigid, men alligevel elastisk væv,
som skal give en glat ledflade til leddets bevægelser samt overføre vægtbelastningen til den underliggende knogle ➡️ stødpudeeffekt.
Brusken reducerer desuden også friktion under bevægelse.

Brusk har ingen blod-, lymfe- eller nerveforsyning og dermed meget lidt
regenerationspotentiale. Brusken får sin næring fra synovialvæsken, der en den væske, som ligger inde i ledkapslen.

Brusk, ledbånd, sener og fascier er alle primært opbygget af kollagene fibre.
Det er densiteten af fibrene, der afgør, hvilket væv, der er tale om – jo større pres / træk på vævet, des større densitet af de kollagene fibre.
De hører alle ind under vævstypen fascier (bindevæv).

💧Flere af bruskens bestanddele er negativt ladet og frastøder derfor hinanden og dækker dermed et stort område. De binder også hyaluronsyre - ledvæske.
Bruskens bestanddele er meget hydrofile (tiltrækker vand) og binder væsken i brusken, som er essentiel for stødpudefunktionen. Hvis disse strukturer forsvinder fra brusken, forsvinder vandet i brusken, og denne bliver dermed mindre stødabsorberende. Tænk på brusken som en svamp fyldt med vand 🧽

🏇Bruskens stødpude-egenskab varierer med den hastighed, leddet belastes i – vandet i brusken bevæger sig langsomt grundet den mesh-lignende struktur inde i brusken. Ved hurtig belastning når vandet ikke at blive jævnt presset ud i bruskpladen, hvilket gør brusken mere stiv og rigid samt mindre kompressionskompetent. Belastes leddet langsomt, får vandet tid til at fordele sig over hele bruskpladen.

Det subchondrale (sub = under / chondral = brusk) væv er et tyndt lag knogle, der ligger mellem brusken og knogleenderne i et led. Det er 10x mere formbart end almindeligt knoglevæv, og det er meget vigtigt for vægtfordeling under vægtbæring. Den høje formbarhed bidrager til at tage toppen af belastningen fra brusken i leddet og dermed mindske beskadigelse af ledoverfladen.
Ved gigt bliver det subchondrale knoglevæv mindre formbart = skader.

⚠️Ledgigt er en kronisk degenerativ lidelse, der ødelægger brusk og knoglevæv omkring et led. Brusken bliver ru, der opstår revner og sprækker, og tykkelsen og elasticiteten aftager.

⚠️Brusken kan degenerere pga. instabilitet, fejlstilling, ændret vægtbæring, overbelastning, ledskade, muskelsvaghed – som alt sammen belaster brusken og giver inflammation. Hvis men belaster et led skævt, bliver brusken klemt dér, hvor belastningen ligger. Typisk ødelægges brusk, når den mister sin stødpudeeffekt (fordi vandet forsvinder).

⚠️Overvægt belaster også brusken mærkbart.
Stødpudeeffekten af brusken er afhængig af den hastighed, hvormed belastningen kommer. Ved hurtig belastning, kan væsken ikke nå at dække hele bruskfladen, og brusken beskadiges, hvor væsken ikke er nået til. Hvis bruskens flade bliver mindre pga. en skade, vil belastningen på leddet øges.
⁉️Hvordan går det mon for den overvægtige springhest⁉️

🩺Symptomer på gigt er halthed, nedsat aktivitetsniveau, funktionsnedsættelse, stivhed efter hvile, muskelsitren og kort skridtlængde. Vævet omkring leddet vil også føles varmt, og hesten vil have nedsat bevægelse i det pågældende led.

🏋️‍♀️Det er vigtigt at styrke muskulaturen og den neuromuskulære kontrol omkring leddet og sørge for, at hesten arbejder symmetrisk og velbalanceret i sin krop 🤸‍♀️

Den helt store udfordring ved bruskskader er, at brusk hverken indeholder blodkar eller nerver - hvilket betyder:
1️⃣Når først brusk er blevet skadet, heler det meget dårligt, fordi der ingen direkte blodforsyning er.
2️⃣Man ofte først opdager bruskskaderne, når det går ud over det subchondrale knoglevæv, der er fyldt med nerver og gør ondt - hvilket betyder, at brusken er meget beskadiget og gigt allerede er under udvikling.

Alle knogler er (ligesom alt andet væv) pakket ind i fasciepose - denne kaldes periosten og er fyldt med nerver. Det er også periosten, der sørger for at senerne, kan hæfte fast på knoglerne. Denne fasciepose sender smertesignal til hjernen, når den bliver irriteret, hvilket sker, når det subchondrale knoglevæv bliver overbelastet og skadet.

🤕Dette starter en inflammation (læs evt. det tidligere opslag om helingsfaser), der får leddet til at hæve, blive ømt og varmt samt nedsætte bevægeligheden. Derfor er det vigtigt, at du tilkalder en dyrlæge ved disse symptomer omkring et led‼️👩‍⚕️

// Dette var et uddrag fra modul 3 kompendiet på Hesteterapeutuddannelsen hos Jysk Hunde- og Hesteakademi.

Næste hold starte til august - skal du være med ?

Læs mere om uddannelserne på www.jyskhundeoghesteakademi.dk

24/03/2026

🍎Vitaminer er livsvigtige organiske stoffer, som dyrene kun i begrænset omfang selv danner 🍊

Vitaminer skal tilføres med f***ret, selvom det er i små mængder.
De findes i langt de fleste f***rmidler, men mængden og kvaliteten kan variere meget. Et f***rmiddel er sjældent rigt på alle vitaminer, men er ofte kun rigt på enkelte eller nogle få vitaminer. Græs er en virkelig god vitaminkilde, så heste på græs har kun et lille eller intet behov for vitaminer.

Det er vigtigt at slå fast, at der ingen energi er i vitaminer, så dette er ikke årsagen til, at dyrene har brug for dem. Vitaminer er stoffer, der er nødvendige for livsprocesserne i cellerne. De indgår således i de tusindvis af forskellige enzymer, der findes i celler, og de indgår som aktivator i kroppens stofskifteprocesser.
Vitaminerne optages fra tarmen, kommer ind i blodbanen og bliver transporteret rundt i kroppen. En undtagelse er D3-vitamin, der kan produceres i huden, når denne udsættes for sollys.

Flere vitaminer kan oplagres i begrænset omfang i organismen (f.eks. i leveren).
Nogle vitaminer dannes i tarmen ved mikrobiel syntese.
Heste har behov for mindst 15 forskellige vitaminer, der findes i flere forskellige slags.

Tidligere gav man dem bogstavnavne (A, B, C vitamin osv.) – disse bruges stadig meget, men på et tidspunkt begyndte man at give stofferne kemiske navne som f.eks. thiamin (B1-vitamin) og riboflavin (B2-vitamin). Man kan derfor opleve, at vitaminerne nogle steder benævnes med bogstaver og andre steder benævnes med deres kemiske navne.

Vitaminer kan inddeles i 2 grupper i relation til deres opløselighed:
📍Fedtopløselige ➡️ A, D, E og K, der kan oplagres i
leveren og i fedtvæv
📍Vandopløselige ➡️ C-vitamin og hele B-vitaminkomplekset, der ikke oplagres
(på nær B12-vitamin)

Vitaminer er ofte doseret ukorrekt og på slump med indgift af forskellige vitaminholdige f***rmidler i den tro, at hesten er helgarderet med vitaminer. Af denne grund er vitaminoverdoseringer hyppigere set end det modsatte. Fodres hesten med et korrekt sammensat og velafbalanceret f***r ses vitaminmangler sjældent. Tilberedning og opbevaring af f***r nedsætter dets vitaminindhold, derfor tilsætter mange f***rproducenter passende mængder til det færdigforarbejdede f***r. Vitaminer, der er særligt følsomme for disse procedurer, er vitamin B1 (thiamin), folinsyre, vitamin A, E og K.

‼️Hestens f***r bør bestå af 2 kg grovf***r (af god kvalitet) / 100 kg hest samt et tilskudsf***r, der indeholder et komplet og velafbalanceret indhold af vitaminer og mineraler. Det er også vigtigt, at de vitaminer og mineraler man tildeler hesten, er af naturlig/organisk oprindelse – ikke syntetisk‼️

🧈De fedtopløselige vitaminer skal hesten have tilført via f***ret. Gives de i større mængde end behovet er, lagres de overskydende vitaminer i fedtdepoterne, hvilket i store mængder kan medføre forgiftning.

🧈Græs, wrap og hø af god kvalitet opfylder oftest en stor del hestens behov for A, D og E vitaminer – dog er indholdet i dansk grovf***r og korn ikke helt nok til at dække hele behovet. Vitaminindholdet er relativt højt i det nyproducerede hø og wrap, men det falder hurtigt i løbet af efteråret. Har høet mistet sin grønne farve, kan det indikere, at det har mistet en stor del af sit A-vitaminindhold.

🧈De fedtopløselige vitaminer findes i lever, fedt, æggeblommer og i kornsorternes kim/spire. Alle undtagen E-vitamin findes som inaktive pro-vitaminer (forstadier) i ikke animalske f***rkilder.

💧De vandopløselige vitaminer dannes løbende af mikroorganismerne i hestens stortarm (tyk- og blindtarm). De vandopløselige vitaminer kan ikke oplagres, men udskilles med urinen ved overskud. Fodring med græs, wrap og hø vil normalt sikre gode betingelser for mikroorganismerne i stortarmen og dermed produktion af rigelige mængder af de vandopløselige vitaminer.

💧Et tilskud af B-vitamin kan dog være nødvendig ved ubalance i stortarmen – sygdom, diarré, antibiotikabehandling, stress m.m. En overdreven tilførsel af de vandopløselige vitaminer er dog uhensigtsmæssig, fordi hesten bruger en del energi på at nedbryde de vitaminer, der er til overs.

💧Af de vandopløselige vitaminer findes vitamin B-gruppen i lever, ølgær, æggeblommer og i kornsorters hele kerner. Vitamin-C / askorbinsyre findes i frisk frugt og grøntsager. Det produceres i leveren ud fra glukose i tilstrækkelige mængder til at dække behovet hos de fleste dyrearter (herunder også hesten). Vandopløselige vitaminer findes i den aktive form i alle f***remner.
Mangel på vandopløselige vitaminer ses ved situationer med væsketab såsom polyuri (øget tissetrang) og diarré samt ved langvarig oral behandling med antibiotika.

//Dette var et uddrag af modul 4 kompendiet på Hesteterapeutuddannelsen hos Jysk Hunde- og Hesteakademi

Næste hold starter til august - du kan læse mere om uddannelsen og bestille infomappen på:
https://www.jyskhundeoghesteakademi.dk/hesteterapeutuddannelse

og du kan læse mere om hestemassøruddannelsen, der også starter til august på:
https://www.jyskhundeoghesteakademi.dk/hestemassoeruddannelse

20/03/2026

🤔Tanker er og skaber vibrationer i kroppen 🤔 Negative tanker sender negative vibrationer igennem kroppen - modsat med positive.
🥰😡😱😥 Følelser er energi - man mærker dem tydeligt i sit system.

🔥💧🌎🌳⚙️De 5 elementtyper befinder sig inden for traditionel kinesisk medicin. Ved at kende hestens elementtype får du en vejviser til at reducere stress og forebygge fysiske og adfærdsmæssige problemstillinger.

5-elementteorien inden for traditionel kinesisk medicin er unik, da det inkluderer teorien om, at vi hver især, både dyr og mennesker, fødes som tilhørende en bestemt type.

Vi indeholder alle sammen alle 5 elementer, men fødes ofte med et dominant element. Alt efter hvilken elementtype, hesten er født ind i, vil det bestemme dens stærke og svage sider. Hver enkelt type udviser bestemte mentale, emotionelle og fysiske træk, som er specifikke for den enkelte type. Vi inddeler hestene i de 5 kategorier efter deres karakter, kropsbygning og opførsel.

Typebestemmelsen kan hjælpe med at sætte lys på det, hvis hesten afviger fra sin type – hvilket f.eks. ses i forbindelse med sygdom. Ved at kende hestens elementtype får man mulighed for:
📍at vide, hvad der er dens stærke og svage kvaliteter
📍at få en vejviser til at omdanne stressfulde situationer
📍at fremme muligheder for balance og sundhed
📍at undgå misforståelser i kommunikationen

Hver elementtype har et bestemt grundtema og en forudsigelig adfærd under stress.

Når elementtyperne kommer i ubalance, får de ofte problemer i deres organpar.
Trætyper, med lever og galde som organpar, bliver ofte mere vrede, og vandtyper, med nyrer og blære som organpar, bliver ofte mere nervøse. Viden om elementtyper, deres tilhørende organpar og hvilke organer, der huser hvilke følelser kan derfor hjælpe hesteterapeuten med at balancere en hest med problemer, da man kan vælge en mere præcis og relevant støtteterapi.

Bladr billederne igennem for at lære de 5 typer bedre at kende - kan du genkende din egen hest?

// Dette var et uddrag af modul 4 kompendiet på Hesteterapeutuddannelsen.
Næste hold starter til august - skal du være med ?

Bestil infomappen til hesteterapeut
https://www.jyskhundeoghesteakademi.dk/hesteterapeutuddannelse

Eller Hestemassør
https://www.jyskhundeoghesteakademi.dk/hestemassoeruddannelse

18/03/2026

🤗Kroppen er en mester til at reparere sig selv, men har du styr på, hvad der egentlig sker under overfladen? Vævsheling er en kompleks proces i tre faser, hvor alt fra celler til proteiner arbejder i døgndrift for at genopbygge sin styrke. Processen starter allerede i det øjeblik skaden sker.

⚠️Den meste vævsheling, uanset vævstype (dvs. sener, ledbånd, hud, muskler osv.), foregår over 3 faser:
📍Inflammationsfasen, der varer de første 48 timer efter en skade (årsagen til reglen om de 48 timer mellem skade og fysioterapi)
📍Reparationsfasen, der varer fra efter inflammationsfasen (ca. dag 3) og frem til ca. 14 dage efter skaden
📍Remodelleringsfasen, der varer fra efter reparationsfasen og op til et år frem

🩸 Fase 1
Inflammationsfasen er kroppens naturlige reaktion på skade eller infektion og kan betragtes som et indbygget alarmsystem. Når væv bliver beskadiget, for eksempel ved et sår eller overbelastning, aktiveres immunforsvaret, og blodkarrene udvider sig, så flere hvide blodlegemer kan strømme til det berørte område.

Dette medfører de klassiske tegn:
📌Rødme
📌Varme
📌Hævelse
📌 Smerte
📌 Nedsat funktion

Processens formål er at fjerne skadelige stoffer og igangsætte helingen, men hvis inflammationen bliver langvarig, kan den føre til yderligere problemer.
I denne fase frigives en masse celler, som man kan anse som skraldemænd - de skal rydde op i såret/skaden, så byggeholdet, der kommer i den næste fase, kan komme til. Fasen varer fra skaden sker og 2-3 dage frem.

🔨Fase 2
Reparationsfasen er der hvor magien for alvor sker. Nu er skraldemændene færdige med at rydde op, og kroppen begynder at genopbygge det ødelagte væv. Denne fase beskrives som overgangen fra kaos og nedbrydning til struktur og opbygning. Den starter typisk 2-3 dage efter skaden og varer i ca. 2 uger.

Celler kaldet fibroblaster vandrer ind i området. Deres job er at producere kollagen (især Type III kollagen i starten), som fungerer som kroppens "stillads". Kollagenet lægges i starten helt tilfældigt og uorganiseret. Det minder om et rod af tråde, der bare skal lukke hullet hurtigst muligt. Trådene bliver senere til organiseret væv.

I denne fase dannes der noget, der kaldes granulationsvæv - det skal man være opmærksom på ved heste, da ofte danner rigtig meget. Et sår heler fra kanten og ind mod midten - hvis granulationsvævet stikker op og ud af såret, forsinket det helingen markant. Tal med din dyrlæge, hvis du mistænker hypergranulationsvæv (for meget af det).

🛠️Fase 3
Remodelleringsfasen er den tredje og sidste fase i sårheling. Det er her, det "hurtige fix" fra reparationsfasen bliver omdannet til stærkt, funktionelt væv.

Fasen starter typisk omkring 3 uger efter skaden og kan vare i måneder – og i nogle tilfælde op til et år. I reparationsfasen/fase 2 blev hullet fyldt med Type III kollagen, som er hurtigt at producere, men ikke særlig stærkt. Nu skal denne type III kollagen udskiftes med et stærkere materiale - type I.

Type I er den samme type, som findes i sener og ledbånd; det er ekstremt stærkt og organiseret. I starten ligger kollagenfibrene som et rod af "kogt spaghetti". Under remodelleringen lægger de sig parallelt i den retning, hvor vævet bliver belastet. Det er denne organisering, der giver vævet trækstyrke.

⚠️Arvæv bliver aldrig 100% så stærkt som det oprindelige væv⚠️
Hos heste når det færdige ar typisk op på ca. 80% af det originale vævs styrke.
Hvis vævet ikke bliver stimuleret korrekt i denne fase, risikerer man kontrakturer, hvor arret trækker sig for meget sammen og begrænser vævets bevægelighed. Man risikerer også adhærencer, hvor arret klistrer sig fast til underliggende muskulatur eller fascier.

‼️VÆV HELER EFTER, HVAD DET BLIVER BRUGT TIL ‼️

// Dette var et uddrag fra kompendiet til modul 7 på hesteterapeutuddannelsen hos Jysk Hunde- og Hesteakademi

16/03/2026

⚠️ Smerte er ikke kun et symptom - det er en stressfaktor, der påvirker hele hestens organisme.
Vi opdeler typisk smerte i 5 kategorier:

📌Akut smerte er en fysiologisk smerte. Opstår pga. for voldsomme stimuli i nervesystemet, der kan medføre, at nervefibre, der normalt sender berøringssignaler også sender smertesignal til hjernen. Akut smerte fungerer som et advarselssignal ved pludselig skade (f.eks. et spark eller en kodeledsforvridning). Den er ofte let at lokalisere og aftager i takt med ophelingen. Den opstår som advarsel om en aktuel eller potentiel vævsskade. Den er SUPER vigtig for overlevelse.

📌Inflammatorisk smerte. Her er det ultravigtigt at få styr på inflammationen, for at få dæmpet og/eller fjernet smerterne. Inflammatorisk smerte opstår som følge af vævsskade. Ved inflammationssmerter skal man være opmærksom på overfølsomhed i vævet, der oftest gør rigtig ondt - en tilstand med øget smertefølsomhed hvor stimuli, der normalt kun giver let
smerte (f.eks. et prik), føles meget mere intens end normalt. Dette betyder, at hesten kan føle smerte meget hurtigere og mere intenst ved inflammation.

📌Visceral smerte, der er organrelateret. Organerne er ophængt og indhyllet i fascievæv, der er fyldt med nerveender. Viscerale smerter kan derfor være svære at lokalisere og medfører ofte ”referred pain”. Referred pain / refereret smerte kommer fra de indre organer, der mærkes et andet sted i kroppen, typisk fordi nerverne fra organet og hudområdet, der pludselig gør ondt deler samme nervebane til rygmarven. Almindelige eksempler inkluderer hjertesmerter i venstre arm/kæbe, galdeblæresmerter i højre skulderblad, og nyresmerter i lysken. Viscerale smerter kan opstå som følge af: stræk, inflammation og nedsat blodcirkulation.

📌Somatisk smerte, der relaterer til muskler, sener og led. Somatisk smerte opstår oftest ved skader eller trussel herom. Det er smerter, der ofte beskrives som skarpe, borende eller murrende, og de er typisk lette at lokalisere modsat diffuse organsmerter.

📌Kronisk smerte: en persisterende smerte, der ofte er neurologiske grundet skader i nervesystemet. En smerte bliver kategoriseret som kronisk, når smerter har været til stede længere end forventet ift. den pågældende skade – ofte mere end 3 – 6 mdr. Det er vigtigt at forstå, at der ikke blot er tale om akut smerte med forlænget varighed! Kroniske smerter har sin helt egen fysiologi, der er væsentlig anderledes end normal smertefysiologi.

Når en hest har ondt, vil den uundgåeligt ændre sin kropsholdning for at aflaste det smertefulde område.

Smerte skaber en ond cirkel
Smerte ➡️ Muskelspænding ➡️ Nedsat cirkulation ➡️ Mere smerte.

😴 ”Smerte ændrer adfærd.” 😤
En hest, der pludselig bliver "sur", "genstridig" eller "doven", er sjældent ulydig – den forsøger oftest at kommunikere et fysisk ubehag.

‼️Smerter er en overset sygdom‼️
Forkert brug og holdning giver smerter, og mange raske heste er ramt af netop dette. Mange heste har kroniske muskuloskeletale smerter, og ofte søges der først hjælp ved forværring af et kronisk problem – vedvarende ændringer i bevægelsesmønster og holdning er forbundet med betydelig risiko for smerter.

Smerter kommer ofte snigende og bemærkes ikke af ejer.

// dette var et uddrag fra kompendiet på modul 7 af hesteterapeutuddannelsen hos Jysk Hunde- og Hesteakademi

14/03/2026

Denne weekend går med at undervise i mine yndlingsemner - anatomi og biomekanik 👏🏼 - på basisinstruktøruddannelsen hos Blue Berry Hill v. Susan Kjærgård 🌞

13/03/2026

Så er jeg landet i sofaen efter 4 fantastiske dage med eleverne fra Hesteterapeutuddannelsen 🤗

11/03/2026

De første 2 dage på Hesteterapeutuddannelsen er allerede overstået 😱🙈