Lust and creativity camps on Abildgaard

Lust and creativity camps on Abildgaard Lyst- og kreativitetscamps på skønne Abildgaard tæt ved vand og strand. Ferie i aktivt fællesskab.

DU HAR ET VALG! … NOT..Den største illusion af dem alle, er i min optik, “at vi har et valg”.“I den sidste ende er det d...
12/03/2024

DU HAR ET VALG! … NOT..

Den største illusion af dem alle, er i min optik, “at vi har et valg”.

“I den sidste ende er det dit eget valg!”.. lyder det nærmest alle steder fra.
Den sætning ser på os som autonome, helt uafhængige og afgrænsede individer, der handler med guddommeligt overblik over, hvad vores bevægelser kan føre til og i hvilke sammenhænge?

Det forholder sig nok noget anderledes?
....

Lad os begynde med dine første år. Ja for mit vedkommende gerne med din far og mors første møde og efterfølgende parring, som ledte til, at du blev til…

Hvor mange valg havde du i den forbindelse?
Valgte du om det skulle være en svær eller let fødsel? din vuggestue, børnehave, skole, kammerater, venner, familie… Valgte du at være rask eller syg? Valgte du om du blev anerkendt eller bedømt?

Kompleksiteten af det at være en levende organisme i et fuldstændigt kaotisk, spontant og uforudsigeligt univers er total. Når en elektron skifter bane, så skifter ALLE elektroner i det samme univers bane….

Alt bevæger alt.

At få tilbuddet eller overbevisningen om at kunne vælge, skal skabe en illusion om, at du er i kontrol. Kontrol er bonkammerat med angst for uforudsigelighed.

Derfor forsøger alle sælgere at bilde dig ind, at du har et valg.. Og at det er nu, at du skal vælge “rigtigt”. ...

“Jo..jo Jesper.. Jeg kan vel øge sandsynligheden for et vist udfald af mine handlinger?”

Ja den leg kan vi godt lege. Og det ER en leg, som f.eks. gerne spilles i forbindelse med psykoterapeutiske samtaler. Eller når vi ønsker at bestå en eksamen i et eller andet afgrænset emne, som vi øvrigt ofte ikke selv har valgt.

“Hvad så? Skal jeg bare lade mig flyde med?”

Ja! .. undersøg evt., hvordan du bedst kan flyde.

I den forbindelse er det en rigtig god ide at iagttage, hvordan floden strømmer? Ja hvad er det overhovedet for en natur, den flod har?

Heldigvis giver den dig ikke noget valg!
Den er som den er… i kontinuerlig spontan forandring. Aldrig “det samme”..

Hvordan lige vælge imellem noget, “som aldrig er det samme”?… 😅❤️

Lockdown har paradoksalt nok inviteret mig til at åbne :D ...Jeg ser og hører hvor vigtigt, sundt og godt det er for os ...
18/02/2021

Lockdown har paradoksalt nok inviteret mig til at åbne :D ...

Jeg ser og hører hvor vigtigt, sundt og godt det er for os at mødes i berøring og respektfuld omsorg og hengivelse.

I følge dr. med Gustav Dobos mfl.`s forskning vil intim kropskontakt og det, han beskriver som “Medfølende opmærksom berøring” – have meget stor betydning for vores livs- og overlevelseskraft – såvel fysisk, psykisk og socialt.

I sin (og andres) hypotese, vil inflammationer i vores krop direkte kunne henføres til stress. En stress, der i vidt omfang kan opløses igennem berøring og bevægelse.

Læs gerne videre i linket, hvordan Lockdown har inviteret mig til at åbne. ;)

En Lockdown der inviterer til at åbne og bevæge sig? Og om hvordan berøring og medfølende kropskontakt gør os sunde..

PÅSKE-CAMP PÅ MAHAMUDRAINSTITUT/ ABILDGAARD 😃Fra den 2. til den 5. april mødes vi igen på Abildgaard til vores årlige På...
01/02/2021

PÅSKE-CAMP PÅ MAHAMUDRAINSTITUT/ ABILDGAARD 😃

Fra den 2. til den 5. april mødes vi igen på Abildgaard til vores årlige Påskecamp.

Vi inviterer til nogle skønne dage, med ta**ra, refleksion, krop, bevægelse, dans og kreativitet.
Hvis du er nysgerrig på Mahamudrainstitut, og aldrig har været her før, så er det en fantastisk måde at møde os på den første gang.

Vi har forskellige workshops og åbner vores kreative værksteder for dig som også vil mærke lysten i det skabende.

Som på alle vores camps tilpasser vi vores workshops til de, som deltager.

Vi vil undersøge Ta**ra-massage, mødet, kontakt - og introducere til en anden måde at bevæge sig på end den, de fleste kender.

Du vil - hvis det er første gang på Abildgaard for dig - erfare, hvor klart og trygt rum det er, vi åbner.

Vi vil reflektere over nogle af de grundliggende spørgsmål som stilles i de mange Ta**ras, og se deres relevans i en praktisk hverdag.

Vi vil invitere til Aerial Yoga i vores store silkesejl, til dans og bevægelse. Vi vil sidde stille sammen.

Det hele foregår i et roligt tempo og rytme. Der er plads til at skabe nye kontakter.

Maden er vegetarisk Ayurvedisk. Du kan få inspiration til, hvordan særdeles velsmagende og nærende mad kan tilberedes og serveres. Vi har ikke oplevet at kødspisere har savnet kødet imens de har været hos os..

Du kan være med uanset forudgående erfaring.
Deltagerne vil være med blandede forudsætninger og erfaringer.

Vores vores seminarer og camps fungerer ikke som “terapi eller behandling”. Du må være sund og rask, og så bevægelig at du kan kravle rundt- og sidde på gulvet uden besvær. Vores store Yogasal er med et underlag, som skåner knæene.

Aldersfordelingen på vores camps og seminarer spænder fra 30 år og opefter. Vi kan ikke garantere, at det går op med lige antal mænd og kvinder, og tilstræber det heller ikke på vores camps.

Du kan læse mere her: https://www.mahamudrainstitut.com/paaske-camp-abildgaard/

Programmet for de enkelte dage hænger vi op hver morgen. Der er typisk en morgen-workshop med yoga og/eller meditation, en formiddags workshop en eftermiddags workshop, og så hygge om aftenen. De kreative værksteder er åbne det meste af dagen og aftenen.

Kom og opleve nogle dejlige dage sammen med glade mennesker, som kan lide at bevæge sig sammen.

Hvis du aldrig har været her før, eller det er meget længe siden, vil vi gerne snakke med dig i telefonen.

Tilmelding fremgår af linket.

Kærlig hilsen Karin og Jesper

 Påske-camp på Abildgaard. Lust and creativity Easter-camp at Abildgaard.

AT HOLDE RUMMET - HVAD BETYDER DET FOR MIG?At holde rummet “ – på engelsk “to hold the space” – er et udtryk, der regelm...
24/01/2021

AT HOLDE RUMMET - HVAD BETYDER DET FOR MIG?

At holde rummet “ – på engelsk “to hold the space” – er et udtryk, der regelmæssigt benyttes om f.eks. det at lede en gruppe eller “at være der for” et andet menneske. Der opstår let en indforståethed omkrig sådanne begreber.

Der tales om vigtigheden af “at holde rummet” som noget selvfølgeligt?

Er det så klart, hvad det betyder, og hvilken konkret praksis der leder til, at et rum kan “holdes”?

Læs gerne videre i linket

“At holde rummet “ - på engelsk “to hold the space” - er et udtryk, der regelmæssigt benyttes om f.eks. det at lede en gruppe eller “at være der for” et and

HVAD HAR DU LYST TIL?Hvad har du lyst til?” spørger moren sin søn.“Det ved jeg ikke” svarer han.“Men noget må du da have...
08/01/2021

HVAD HAR DU LYST TIL?

Hvad har du lyst til?” spørger moren sin søn.
“Det ved jeg ikke” svarer han.
“Men noget må du da have lyst til?!” .. kommer det så igen.
“Ikke sådan rigtigt”.. vrider han det ud af sig.
“Kom nu, det er da ikke normalt slet ikke at ville noget!” .. fortsætter hun..

Hele denne misere beror på at det af “have lyst TIL noget” forveksles med “Lyst”.
Det ligger så dybt i vores måde at tale om “lyst” på, at lyst skal “rette sig mod” et behov eller begær. Et eller andet jeg vil “opnå”.

I denne tid kan der mere end nogensinde være behov for at "finde på.."

læs gerne videre i linket.

Kender du den indre stemme der siger: "Find på noget”! At have erkendt et behov for, at der skal ske noget nyt. At få en ide?

28/07/2020

TA**RA - AT IAGTTAGE OG ANERKENDE DET SOM ER

Impulsen til at trække vejret, drikke når jeg er tørstig, spise på min sult, søge fælleskab, forene sig i elskov, sove når jeg er søvnig, hvile når jeg er træt, sørge når jeg føler at have mistet - er alle sider af “Naturen i mig”.

Ønsket om at kontrollere dem, stille dem i rang-orden og gøre noget “højere” eller “lavere”, mere eller mindre “helligt”, forkert eller rigtigt - kaldes for “Kultur”.

Med “Kultur” følger religion og ambitionen om at få magt ved at binde og BRUGE denne “Natur” til virkeliggørelsen af en ide.

Manden, der væmmes ved at føle sig klistret, efter at have elsket med en kvinde - og i afskyen for sin egen natur, drejer sig væk fra hende, formår ikke at anerkende denne “natur i sig”.

Nogen eller noget har overbevist ham om, at naturen er “snavset” og ikke “hellig.” I den overbevisning vil han stræbe efter en ide om noget “højere”, end det, der er.

En Ta**ra inviterer til at se, at ideen om det “højeste” betinges af forestillingen om det “laveste”. At det, som er, ER som det er…. En Ta**ra åbner en mulighed for at anerkende - se, sanse og iagttage - At naturen i mig og i dig er den samme natur, som den jeg finder i alt, hvad der er.

At det “rene” skabes at den, der føler sig “beskidt”. Det “sande” af den, der er optaget af løgnen.

At iagttage naturen af sind og krop - er at iagttage naturen af det, som er. Ved at se, sanse og anerkende, opstår indsigten til at bevæge sig kompetent MED og ikke i mod.

At gå i en skov, og navigere efter sin faste overbevisning om hvor træerne bør stå, og ikke ved at se, hvor de er, vil med sikkerhed føre til stor frustration og smerte.

I dag begynder vores dejlige Sommercamp ...

MÆND? HVOR MØDER JEG DEM?Når vi lige nu har flere tilmeldinger fra kvinder end fra mænd til vores sommercamp den 28 juli...
25/06/2020

MÆND? HVOR MØDER JEG DEM?
Når vi lige nu har flere tilmeldinger fra kvinder end fra mænd til vores sommercamp den 28 juli til 2. august, kan det måske skyldes at nogle mænd tænker, at den mest handler om Yoga og kreativitet?
Det er ABSOLUT IKKE TILFÆLDET... :D der er hver dag gerne flere workshops med ta**ra, ta**ramassage, og undersøgelse af mødet imellem kvinden og manden.
På vores årsforløb og øvrige seminarer er der generelt et lige antal mænd og kvinder, som deltager til stor fornøjelse for hinanden :)
Det fik mig til at huske det spørgsmål, som jeg jævnligt hører kvinder stille : "Hvor møder jeg MÆND?" .. (læs videre i linket)

Hvor møder jeg mænd? Det spørgsmål hører jeg ikke så sjældent i samtaler med kvinder. Nogle gange drejer de sig om det at leve alene, og gerne ville et fæ

Når, noget adskilles, vil der være en inderside og en yderside. Noget der er indenfor masken, og noget der holdes ude. M...
16/06/2020

Når, noget adskilles, vil der være en inderside og en yderside. Noget der er indenfor masken, og noget der holdes ude. Masken skal give skin af noget andet end det, som er derinde.

Bag masken er personen alene. Mutters ensom bag den grænse der opretholdes til omverdenen.

At opretholde en “grænse” er blot et andet udtryk for at bære og vedligeholde en maske, der kan passe.

Hvad siger en Mahamudra Ta**ra om dette? ... Hvad er alternativet? ❤️

Jeg har før skrevet om personlighed, Om hvordan dette ord har hold i det græske “persona”, som var betegnelsen på en skuespiller i oldtidens græske teater. “Lyde

FERIE MED KROP, BEVÆGELSE, Ta**ra; Yoga; Ayurveda og FREM FOR ALT: TID TIL AT SPÆNDE AF. På skønne Abildgaard.Så er der ...
13/05/2020

FERIE MED KROP, BEVÆGELSE, Ta**ra; Yoga; Ayurveda og FREM FOR ALT: TID TIL AT SPÆNDE AF. På skønne Abildgaard.

Så er der åbent for tilmeldinger til Sommercampen på Abildgaard 2020: En uge fra den 28 juli til 2 . august.

For 4. år i træk åbner vi de kreative værksteder, med dans, berøring og bevægelse, Mahamudra ta**ramassage, keramik, meditation og yoga, Thai yoga massage, tegning og maling. Ayurvedisk madlavning, Brødbagning i brændefyret stenovn ... hygge og aktivt varmt fællesskab.

Er du til:

Spændende samtaler?
At møde nye mennesker?
Tid og rum til at slappe af og finde ro?
Ny inspiration til at leve i bevidst, opmærksom kontakt til hinanden og naturen?
Krop, bevægelse og meditation.
Sanselige møder uden ord.
Skøn vegetarisk/Ayurvedisk mad.

Så vær med og oplev den fantastiske sommerstemning på dette vidunderlige sted med kort til hav og strand!

Læs mere under "om" og: "vores historie"..

Overnatning i vores soverum: 4200 kr. (begrænsede pladser)
Overnatning i dobbeltværelse: 5200 kr. (begrænsede pladser)
Overnatning i eget telt på området: 3750 kr.

Kærlig hilsen Karin og Jesper

Tilmelding sker via mail til Abildgaard på: info -kursussted.dk Erstat # med @ når du skriver til mailadressen.. Skriv lidt om dig selv...

Du kan også ringe på 20214915 og høre nærmere.

Læs gerne mere her: https://www.abildgaard-kursussted.dk/summercamp-2020-ferie-i-danmark/

Sommercamp 2020 På Abildgaard – 6 dage med spændende workshops, fællesskab, afspænding, bevægelse, samtale, hygge og kreativitet.

Her til morgen kom jeg i tanke om denne artikel igen. Jeg skrev den kort efter at Max var død.Den tager fat i noget, jeg...
11/07/2019

Her til morgen kom jeg i tanke om denne artikel igen. Jeg skrev den kort efter at Max var død.
Den tager fat i noget, jeg finder så vigtigt i forhold til det, at udbyde seminarer, festivaller, camps og kurser... Det er SÅ let at blive fascineret af forlokkende ideer og idealer, der serveres i den helt rigtige stemning. Det er som om drømmene virker mere tiltrækkende end realiteten?
Måske er det ikke så underligt i en kultur, hvor også børn ofte sidder mere foran en skærm med en film eller et spil end at være i forbindelse med muld, planter og dyr i den friske luft?

Jeg er stor fan af den naturlige umaskerede virkelighed. - Nyder i den grad fællesskabet med mennesker, der også vil iagttage, se, sanse og undre sig - og sammen udvide antallet af muligheder for at handle og bevæge sig i kontakt.

Hvis det også er noget for dig at undersøge, hvad det er vi gør på Abildgaard/Mahamudrainstitut så vær med på vores Sommercamp fra den 30 juli eller hop på vores aftengruppe, der starter igen den 6 august. Der er stadig plads.

Tilknytning, forbundethed og sorg. Hvordan hænger de sammen? Ideen om tilknytning er meget væsentlig i såvel buddhistisk tankegods som i ta**ra. Nogle ville med det udgangspun

Kom og nyd nogle dage på denne skønne gård og helt skønne permakulturhave! ..
04/06/2019

Kom og nyd nogle dage på denne skønne gård og helt skønne permakulturhave! ..

Tænk hvor er det både absurd og forfærdeligt, at vi opdrages til at have frygt for kærligheden! Angsten for at læne sig ...
27/05/2019

Tænk hvor er det både absurd og forfærdeligt, at vi opdrages til at have frygt for kærligheden! Angsten for at læne sig ind i livets impulsivitet og lyst - i tillid til, at jeg i min naturlige livskraft vil passe meget bedre “på mig selv”, end jeg nogensinde kunne gøre det igennem vilje og kontrol? ....

Det, jeg vil kalde for min livskraft, udtrykker den helt basale impuls i mit liv: “At ville holde mig i live”. Den ligger f

Når Ta**ra sættes i forbindelse med elskov, så handler det ikke om “at kunne holde længe i sengen”, “opspare seksuel ene...
25/05/2019

Når Ta**ra sættes i forbindelse med elskov, så handler det ikke om “at kunne holde længe i sengen”, “opspare seksuel energi”, “dirigere intention”, “få ekstatiske orgasmer af forskellig slags” eller om alle mulige andre “mål”, men om opmærksom, bevidst, praksis der ikke vil “noget sted hen” med “nogen”.

Måske kan de fleste mennesker simpelthen ikke forestille sig et liv uden mål? 😳😊

Mål fylder utroligt meget i vores samfund og kultur. Når jeg ind imellem kommer til at lytte til den politiske debat, slår det mig, hvor meget der netop tales om “må

Er det muligt at være i bevidst, opmærksom kontakt til det, som ER, hinsides de mange fortællinger, vi kan gøre os om de...
21/05/2019

Er det muligt at være i bevidst, opmærksom kontakt til det, som ER, hinsides de mange fortællinger, vi kan gøre os om det?

Vores Sommercamp den 30 juli til 4. august (uge 31) er en forrygende god måde at stifte bekendtskab med det på.

Det er sjovt, opløftende, afspændt, jordbundet og med substans… ;) …

Jeg har nok alle dage været en stor fan af det, jeg vil kalde for “substans”. Substans i maden

14/03/2019

KREATIVITET OG LYST - EN INVITATION 🤗😄

Kunst bliver til “design”, når det gives et mål eller et formål.

At bede nogen om at “være kreative” svare til at forlange “lyst”. Det største lystdræber er vel nok, hvis nogen siger til mig: “Kunne du ikke være noget mere lysten!?”

Det er som med leg. Den opstår af sig selv, søger intet og vil intet andet end “sig selv”.
Når leg gøres til ambition, erstattes den af konkurrence eller af “at spille et spil”.

Jeg kan erstatte ordet “lyst” med “kærlighed”. Det forholder sig her på fuldstændigt samme måde. Kontakt til “det, som er”, KAN ikke ske, hvis kontakten betinges af det, som skal eller bør være.

At være i bevidst kontakt til Lyst, kreativitet, leg og kærlighed betyder med andre ord at at åbne for impuls og spontanitet. At lade det, som opstår her og nu leve. At SE og sanse, bevæge og bevæges.
…..

Stunder med det bedste samvær og følelsen af fælleskab, har jeg igennem hele mit liv oplevet hvor jeg har aktivt i samvær med andre mennesker har “kreeret noget”. Altså har været sammen om at skabe.

Det meste af den traditionelle “undervisning” jeg har mødt, har jeg gennemgående ikke brudt mig om. Der, hvor nogen har haft ambitionen om at “lære mig noget”, har jeg impulsivt mærket modstand.

Når jeg i stedet mødes med mennesker, hvor invitationen er at undersøge noget - vel at mærke i en klar ramme - har jeg oplevet legen og kreativitetens glæde. Netop legen er det helt grundliggende princip for læring blandt alle levende væsener uden undtagelse. Lige DER bobler kreativitet og livs-lyst i mig.

….

Måske kan du genkende dette i dig?

Når jeg ser efter kurser og seminarer, så lægger jeg mærke til, om de præsenteres med ambition? Skal det være “mest”, “størst” eller “bedst”? .. Jeg bliver træt bare ved tanken om at være sammen med mennesker, som er optaget af være det.

Jeg vil fællesskab! … Når vi mødes og omkring noget fælles. En fælles interesse og gerne med vidt forskellige færdigheder og kompetencer, så inspireres vi til at lege og prøve nyt.

Det er baggrunden for, at vi på Sommer-campen på Abildgaard den 31 juli til 4 august - ikke mødes omkring “koryfæer” som har noget at fortælle os, men med hinanden for at fordybe os i den kreative leg og undersøgelse. …

I dans, berøring, bevægelse, krop, mad, keramik, træ, bål, pensler og maling, penne, stifter og papir, stof og sanselighed. Vi inviterer hinanden til at forbinde os med det konkrete, her og nu, med kroppe, ånd og intellekt.

Vi samles MED hinanden - og ikke OM nogen. 😍

Kom og vær med…!

Adresse

Nølev Byvej 36
Odder
8300

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Lust and creativity camps on Abildgaard sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Lust and creativity camps on Abildgaard:

Del