25/02/2020
"Morfin er ikke min ven" fortæller Sanne Jørgensen, som er blevet opereret for kræft i tyktarmen på Kirurgisk Afdeling A, OUH. Sanne er nu hjemme igen efter operationen, men har lagt vejen forbi en temadag for afdelingens sygeplejersker for at fortælle om sine oplevelser.
Sanne kan ikke tåle morfin. Det har hun erfaring med fra tidligere indlæggelser, og derfor bliver smertebehandlingen under indlæggelsen planlagt efter dette. Alligevel får Sanne det dårligt nogle timer efter, at hun får et smerteplaster på:
”Jeg kunne mærke, at det var helt galt. Jeg vidste, at det var plasteret, jeg ikke kunne tåle. Jeg sagde det til sygeplejersken, og hun tog det af lige med det samme, og jeg tænkte: YES, hun lytter,” fortæller Sanne.
I stedet for behandling med smerteplaster får Sanne Ketogan. Hun synes det lyder lidt voldsomt og efter et par dages behandling med Ketogan, spørger hun en læge, om det ikke er sådan noget for narkomaner? Lægen fortæller, at Sanne kun har fået en lille bitte dosis, og at det ikke er noget hun bliver narkoman af. Det beroliger Sanne, men hun ville ønske, at hun havde fået den information tidligere.
At medicin ikke er løsningen på alle problemer kommer også til udtryk, da Sanne fortæller, at hun havde stort ubehag på grund af en meget oppustet mave. Her bliver Sanne tilbudt smerte- og kvalmestillende medicin, men det er ikke det hun har brug for. Hun har brug for information om, at tarmen ikke kan springe, og at det hjælper at bevæge sig:
”Der var en sygeplejerske, som var sådan lidt den moderlige type. Hun sagde, hvis du lige bevæger dig sådan og sådan i sengen, så kan det hjælpe med at få luften ud, og så sagde hun, at det hele nok skulle gå, og det var lige det, jeg havde brug for at høre,” siger Sanne.
”Hvor ondt har du det på en skala fra 0 til 10?” Det er et spørgsmål sygeplejerskerne ofte har stillet til Sanne, og som hun ikke har været så glad for. Hun synes, at skalaen er unuanceret og ikke kan stå alene:
”På et tidspunkt svarer jeg, at mine smerter er 2, men det er jo fordi, at jeg ligger helt stille og sørger for ikke at gøre noget, der gør ondt. Hvis jeg havde bevæget mig, så havde tallet været meget højere, men de spurgte ikke om, hvad tallet var, hvis jeg bevægede mig,” fortæller Sanne.
Til gengæld var Sanne meget glad for det smertestillende epiduralkateter, som hun fik i forbindelse med operationen. Her oplevede Sanne, at hun selv kunne være med til at bestemme, hvornår hun fik ekstra smertestillende medicin: ”Dét er smart. Her kan jeg selv tage kontrollen tilbage igen,” siger Sanne.
Tak for besøget på temadagen til Sanne!
