Psykoterapeut Kristian GG

01/02/2025

Den Inderste Dialog – Vejen til Forandring

Vores tanker har en utrolig kraft. Det, vi siger til os selv, bliver ofte til vores virkelighed. Når vi står over for udfordringer, mål eller ønsker om forandring, spiller vores indre dialog en afgørende rolle i, om vi lykkes – eller om vi ubevidst spænder ben for os selv.

Forestil dig din indre stemme som en konstant fortæller. Hver sætning, du siger til dig selv, skaber et fundament for dine handlinger, din motivation og din tro på, hvad der er muligt. Ordene, vi vælger, har større betydning, end vi ofte tænker over.

Lad os se på fire almindelige måder, vi taler til os selv på, og hvad de egentlig betyder for vores mindset og handlinger:

1. "Jeg kunne gøre det"

"Jeg kunne begynde at træne."
"Jeg kunne tage den uddannelse."
"Jeg kunne ændre min livsstil."

Når vi siger "jeg kunne", åbner vi en dør til muligheder, men vi forpligter os ikke. Det bliver en idé, noget teoretisk, men ikke nødvendigvis noget, vi tager ansvar for. "Jeg kunne" placerer os i en passiv rolle – vi anerkender, at muligheden er der, men vi overlader det til en ubestemt fremtid.

2. "Jeg burde forsøge"

"Jeg burde forsøge at spise sundere."
"Jeg burde forsøge at være mere positiv."
"Jeg burde forsøge at tage mig mere tid til mig selv."

"Jeg burde" kommer ofte med en følelse af skyld. Det er en erkendelse af, at vi godt ved, hvad der ville være godt for os, men samtidig indrømmer vi, at vi endnu ikke har taget skridtet. Når vi siger "jeg burde", føles det ofte som en pligt, noget vi næsten bliver tvunget til – og det kan skabe modstand i os selv.

3. "Jeg skal prøve"

"Jeg skal prøve at være mere tålmodig."
"Jeg skal prøve at få lavet den opgave."
"Jeg skal prøve at tage mig sammen."

"Jeg skal prøve" er en af de mest selvbegrænsende sætninger, vi kan bruge. Når vi siger "jeg prøver", giver vi os selv en undskyldning for ikke at lykkes. Forestil dig, at du lægger en kuglepen på bordet og beder nogen "prøve" at tage den op – enten gør de det, eller også gør de det ikke. Når vi siger "jeg prøver", efterlader vi plads til tvivl og manglende handling.

4. "Jeg vil gøre"

"Jeg vil gå en tur i dag."
"Jeg vil tage ansvar for mit liv."
"Jeg vil skabe forandring."

"Jeg vil" er et stærkt statement. Det skaber en klar intention og et mentalt commitment. Når vi siger "jeg vil", beslutter vi os for at handle – ikke bare overveje, forsøge eller spekulere. "Jeg vil" er en erklæring om handlekraft og retning.

Hvordan ændrer vi vores indre dialog?

At blive bevidst om vores ordvalg er det første skridt til at ændre den måde, vi tænker og handler på. Her er en simpel øvelse:

1. Lyt til din indre dialog – læg mærke til, hvornår du bruger "jeg kunne", "jeg burde", "jeg skal prøve" i stedet for "jeg vil".

2. Omskriv dine sætninger – hver gang du fanger dig selv i en svag formulering, omformuler den til noget mere handlingsorienteret.

I stedet for "jeg kunne begynde at træne" → "Jeg vil træne i dag."

I stedet for "jeg skal prøve at være mere positiv" → "Jeg vil fokusere på de gode ting i dag."

3. Gør det konkret – "Jeg vil" bliver stærkere, når du tilføjer en plan. "Jeg vil spise sundere" bliver endnu mere kraftfuldt som "Jeg vil spise grøntsager til aftensmad i dag."

Din indre stemme skaber din virkelighed

Den måde, du taler til dig selv på, former din adfærd, dine følelser og dine resultater i livet. Ved at skifte fra vage, usikre udsagn til klare og målrettede beslutninger, begynder du at tage styringen over dit eget liv.

Så næste gang du står over for en udfordring, spørg dig selv: Vil jeg virkelig gøre det, eller siger jeg bare, at jeg kunne prøve?

For husk – det, du siger til dig selv, bliver det, du gør.

08/01/2025

Omsorgssvigt fra fødslen: Hvordan det påvirker os, og hvordan vi kan arbejde med det

Jeg møder mange mennesker i mit arbejde. Nogle er rigtig gode til at bede om og modtage hjælp og støtte, mens andre – ofte dem, der har allermest brug for det – har svært ved at tage imod hjælpen. Tit og ofte er det ikke noget, man selv er klar over. Mange har levet hele deres liv med en følelse af at skulle klare alting selv, uden at forstå, hvor denne dybe selvstændighed stammer fra. For nogle bunder det i en opvækst præget af omsorgssvigt, der har formet deres måde at møde verden på.

At vokse op uden den nødvendige omsorg og tryghed kan sætte dybe spor, der viser sig i både barndommen, ungdommen og voksenlivet. Men hvordan påvirker det os? Og hvordan kan vi arbejde med det for at skabe en mere balanceret og tilfredsstillende hverdag?

Barndommens ensomhed

Når et barn ikke bliver mødt med omsorg, bliver det ofte tvunget til at klare sig selv. Det betyder, at man som barn tidligt lærer at overleve fremfor at leve. Følelsen af at være alene kan skabe en dyb indre ensomhed og en overbevisning om, at man ikke er værd at elske. Dette kan også føre til:

En overdreven selvstændighed, hvor man sjældent beder om hjælp.

Frygt for afvisning, som gør det svært at åbne sig for andre.

En grundlæggende mangel på tillid – både til sig selv og til andre.

Ungdommens udfordringer

Når barndommen har været præget af svigt, kan det give sig udslag i ungdomsårene på forskellige måder:

Svært ved at finde en identitet, fordi man ikke har fået spejlet sine følelser og behov.

En følelse af konstant ikke at være god nok, som kan føre til perfektionisme eller selvdestruktiv adfærd.

Udfordringer med relationer, hvor frygten for svigt kan skabe konflikter eller afstand.

Voksenlivets konsekvenser

Som voksen kan tidligere omsorgssvigt vise sig som en uro eller en følelse af tomhed, selv når livet på overfladen ser velfungerende ud. Mange oplever:

Problemer med at etablere sunde og trygge relationer.

Overansvarlighed, hvor man tager sig af alle andre, men glemmer sig selv.

Lavt selvværd, der gør det svært at sætte grænser og mærke egne behov.

Hvordan kan vi arbejde med det?

Selvom fortidens svigt kan føles som en tung byrde, er der håb.
Gennem kognitiv terapi og andre terapeutiske tilgange kan vi arbejde med de mønstre, der er opstået som følge af omsorgssvigt.

1. Forståelse af mønstre
Det første skridt er at forstå, hvordan fortiden påvirker nutiden. Ved at blive bevidst om de tanker og overbevisninger, vi bærer med os, kan vi begynde at udfordre dem.

2. Opbygning af selvværd
En vigtig del af terapien handler om at styrke troen på, at du er værdifuld og fortjener kærlighed – både fra dig selv og andre. Dette kan ske gennem øvelser, der udfordrer negative tankemønstre og fremmer en mere selvkærlig dialog.

3. Lære at sætte grænser
At mærke og udtrykke sine behov er en central del af arbejdet. Når vi lærer at sætte sunde grænser, kan vi skabe bedre relationer og undgå at gentage tidligere mønstre.

4. Skabe indre tryghed
Når vi arbejder med at finde en indre ro og sikkerhed, bliver vi mindre afhængige af ydre bekræftelse. Dette kan opnås gennem teknikker som mindfulness, åndedrætsøvelser og selvmedfølelse.

Tag første skridt mod forandring

Omsorgssvigt kan føles som en tung arv, men det er muligt at skabe en ny vej. Med den rette støtte kan du bearbejde fortiden, bryde uhensigtsmæssige mønstre og finde en balance, der giver mere glæde, ro og selvkærlighed i dit liv.

Hvis du genkender dig selv i denne beskrivelse, og ønsker hjælp til at arbejde med det, er du velkommen til at kontakte mig. Sammen kan vi finde den tilgang, der passer bedst til dig og dine behov.

Du fortjener at leve et liv med tryghed, glæde og stærke relationer.

01/12/2024

Indtryk skaber adfærd

Alt, hvad vi gør, starter med et indtryk og kan ende med at forme, hvordan vi ser os selv. Her er en enkel model til at forstå sammenhængen:

👉 Indtryk skaber følelser
De oplevelser og stimuli, vi møder, påvirker vores følelser. En glad melodi kan vække glæde, mens en skarp tone kan skabe irritation.

👉 Følelser skaber tanker
Vores følelser påvirker vores måde at tænke på. Positiv energi fremmer optimisme, mens frygt kan føre til bekymringer.

👉 Tanker skaber handlinger
Vores tanker leder til valg og beslutninger, der driver vores handlinger. En tanke som "jeg burde motionere" kan få os til at tage en tur ud.

👉 Handlinger skaber adfærd
Gentagne handlinger bliver til mønstre. Når vi vælger sund mad ofte, bliver det en del af vores livsstil.

👉 Adfærd skaber vaner
Vaner opstår, når adfærd bliver automatiseret. At starte dagen med kaffe kan gå fra at være en handling til en fast vane.

👉 Adfærd og vaner skaber indtryk hos andre
De indtryk, vi efterlader, påvirker, hvordan andre ser os – og hvordan vi ser os selv! Vores gentagne adfærd former det narrativ, vi har om os selv: "Jeg er omsorgsfuld" eller "Jeg er ikke modig nok."

✨ Husk: Du har magten til at påvirke denne cirkel positivt. Små ændringer i adfærd kan starte en kædereaktion, der fører til mere glæde, selvtillid og balance i dit liv!

Hvordan vil du tage første skridt i dag? 💪

15/09/2024

Vågner jeg op igen? og kan jeg selv styre hvornår jeg vågner? 😴😴😴

Som hypnotisør og hypnoterapeut får jeg mange spørgsmål og dette er et af dem.

Ja, du vil helt sikkert vågne op igen! Hypnose er en tilstand af dyb afslapning, ikke bevidstløshed. Du er altid i kontrol og i stand til at vågne op, når som helst du ønsker. Du kan afslutte en session på et hvilket som helst tidspunkt, og du vil altid være i stand til at vende tilbage til din normale bevidsthed.
En hypnoterapeut med god moral og etik vil også bruge sætninger som, Du vil altid kunne lukke øjnene op og være fuldt

09/09/2024

😱 Kan du hypnotisere mig mod min vilje?

Jeg får mange spørgsmål som hypnotisør og hypnoterapeut, dette er et af dem

Nej, det kan man ikke. Hypnose kræver din aktive vilje og samarbejde. Du vil ikke blive hypnotiseret, medmindre du er åben for processen og ønsker det.

Det er vigtigt for mig og en forudsætning for alle former for samtaleterapi, at du føler dig tryg og har tillid til terapeuten gennem hele forløbet.

Som terapeut arbejder jeg altid ud fra stor etik og moral.

09/09/2024