GRO Psykologpraksis

23/09/2025

📢 Anbefaling: Kursus i Integrative Behavioral Couple Therapy (IBCT)

I 2024 deltog jeg på kurset Integrative Behavioral Couple Therapy (IBCT), og jeg vil gerne dele, hvorfor jeg synes, det er værd at overveje dette kursus — især for dem af os, der arbejder med par og familie-relaterede udfordringer.

Hvorfor dette kursus gør en forskel

* Det er et kursus der er 'meget hands-on': der er rollespil, video-demonstrationer, konkrete interventioner der viser, hvordan man kan arbejde med både accept og forandring i parrelationer.
* Der er direkte overførsel til praksis: Jeg kunne tage nogle af metoderne med mig og bruge dem i mit arbejde med forældre, som ofte kæmper med komplekse følelser, samspilsmønstre og sårbarheder.
* Det adresserer også vanskelige temaer — fx traumer, utroskab, seksuelle problemer, misbrug mv.

Hvordan jeg bruger det i mit arbejde

I mit arbejde med forældre med fødselsdepression har jeg især haft gavn af:

* at kunne hjælpe par med at identificere og forstå deres “udløsere” og sårbarheder, som kan blive forstærket i overgangsperioder efter fødsel
* at integrere metoder til både accept og forandring, så forældrene ikke blot føler sig ”dømt” eller utilstrækkelige — men også ser konkrete veje frem, hvor samspillet kan forbedres
* at arbejde med samspil og kommunikation i parforhold under stress — hvor små ændringer kan gøre stor forskel

✉️ Skriv meget gerne, hvis du vil høre mere om mine erfaringer eller hvordan jeg bruger det i praksis — jeg deler gerne!

læs mere her:

I samarbejde med Tea Trillingsgaard, lektor og leder ved Enheden for par- og familieforskning på Aarhus Universitet og Andrew Christensen, PhD Distinguished Research Professor, UCLA, Developer […]

12/09/2025

Jeg savner dig, mor – en fortælling om at lære noget nyt og savne det kendte

Hvor svært er det egentlig at starte i daginstitution?
Hvad foregår der i det lille barns indre, når det skal sige farvel og overlades i nye hænder?
Og hvordan kan vi som voksne skabe en tryg overgang?
I denne korte video inviteres du ind i barnets oplevelse – fortalt gennem en hyggelig metafor: En mor sejler sit barn til daginstitutionen, hvor en pædagog står klar på broen. For at skabe en tryg overgang holder både mor og pædagog fast i barnet og båden – så overgangen føles rolig og sikker.
Videoen er skabt til både fagpersoner og forældre og giver et fælles sprog for, hvad det lille barn har brug for i mødet med det nye. En fortælling, der forhåbentligt både mærkes og huskes.

06/09/2025

Når indkøring bliver svært – og hvorfor “giv slip” ikke altid er svaret

Indkøring fylder ofte meget for både forældre og pædagogisk personale. Intentionen er som regel at gøre overgangen så tryg og nænsom som muligt for barnet – men nogle gange bliver det virkelig svært. Her kan det pædagogiske personale få tunnelsyn og fokusere på forældrene som “overbeskyttende” eller endda bruge begreber som “over-tilknytning”.
En hurtig konklusion bliver ofte: “Forælderen skal lære at give slip.”

Netop i de situationer må vi som fagpersoner stoppe op og spørge:
Hvad er på spil her?
Hvad er hjælpsomt – for både barn og forælder?

Forestil jer, at barnets første tid i livet har været præget af alvorlig sygdom, hvor ingen vidste, om barnet ville overleve. I sådan en situation nytter det ikke at sige til forældrene: “Du må tage dig sammen og gå.” Den vigtigste intervention kan i stedet være anerkendelse, forståelse og en plan for langsom eksponering.

Jeg husker et forløb med en mor og en dagpleje, hvor barnet havde kæmpet for livet i sit første leveår. Morens nervesystem var kodet til: “Mit barn er skrøbeligt og kan dø, hvis jeg ikke er tæt på.” At give slip var dybt angstfyldt – og barnet, som havde været tæt på moren i alle vågne timer, havde selv brug for ekstra støtte til regulering.

Vi lagde derfor sammen en nænsom indkøringsplan, hvor mor og barn kunne få erfaring med, at det var okay at være adskilt. Først i ganske korte øjeblikke – senere i timer.

Langsomt byggede vi morens tillid op, og barnet fik en tryg og regulerbar overgang. Det blev en god oplevelse for både mor, barn og institution – og jeg har mange lignende erfaringer.

Når vi har en plan og oplever, at vi spiller på samme hold, bliver indkøringen både nemmere og tryggere – for store som små.

Forældre og pædagoger har altid det samme mål: At børnene trives.
Men der er ikke altid nok forståelse, åbenhed og tryghed til, at forældre tør dele, eller til at pædagoger får spurgt ind og giver plads til kompleksitet.

Derfor en opfordring:
- Pædagoger: Spørg ind til det svære og prøv at forstå. Mind forældre om jeres fælles mål.
- Forældre: Fortæl om det, der har været svært, når I bliver spurgt – så pædagogerne bedre kan hjælpe. Det kræver tryghed, og hvis I ikke føler jer respekteret eller lyttet til, så bed om at tale med en anden kontaktperson.

30/08/2025

20 timers egenterapiforløb i gruppe i Odense
Et gruppeterapiforløb for dig, der arbejder som psykolog – og som ønsker at udforske dine egne sårbarheder i et trygt, fortroligt og nærværende rum med andre fagfæller.
Over tre intensive mødegange (8 timer pr. gang) får du mulighed for at arbejde med dine personlige mønstre og begrænsninger i kontakten med dig selv og andre.
Pris: 7500 kr
Antal timer: 20 timer
Datoer: 23/1, 6/3 og 10/4 2026
Læs mere her:

Dette 20 timers egenterapi og personligt udviklingsarbejde forløb, er for dig som ønsker at udforske dine egne sårbarheder i et trygt rum.

27/07/2025

I mit arbejde som familiepsykolog møder jeg mange vidunderlige, betænksomme og reflekterede forældre. Fælles for dem er ønsket om at gøre deres absolut bedste – at give deres børn en tryg barndom og et godt ståsted i livet.

Men når man vil så meget, kan sommerferien nemt komme til at føles både lang og slidsom. For forventningerne er høje – ikke mindst til én selv.

Noget jeg selv forsøger at minde mig om hver dag, er:

Jeg behøver ikke være perfekt. Jeg skal bare forsøge at gøre det en tand bedre end mine egne forældre. De gjorde det en tand bedre end deres – og jeg kan håbe, at min datter en dag gør det en tand bedre end mig. Det er ikke rimeligt at forvente, at man kan ændre en social arv på én generation.

Og så skal vi også huske, at vi som forældre kun er én del af det, der former vores børn. Pædagoger, lærere, andre børn, gener og samfund spiller også en stor rolle i, hvordan vores børn trives og udvikler sig.

Så i dag vil jeg gerne udfordre dig: Sænk barren – og husk, at hele familiens trivsel er vigtig. Også din.

03/07/2025

Sommertilbud

Tilmelder du dig selv og en kollega/ven før d. 1/8, kan I begge få 25% på den her fantastiske uddannelse i Nurture and Play.

Jeg ville ikke selv have været den foruden.

16/06/2025

Hvis du som fagperson ønsker redskaber til at arbejde med forældre-barn sammenspil på en omsorgsfuld og nænsom måde, så afholder vi i GRO Psykologpraksis kursus i den nyere strukturerede sammenspilsmetode Nurture and Play.

15/06/2025

Vi småbørns-fagpersoner er ofte for hurtige og for fordømmende når et barn mistrives

I det børnefaglige felt retter vi hurtigt blikket mod forældrenes tilknytningsevne, når et barn mistrives. Selvom relationel tryghed er afgørende, oplever jeg, at vi som fagpersoner har brug for et langt mere nuanceret blik.

Hvad nu hvis det ikke altid handler om "dårlig opvækst" eller "tilknytningsforstyrrelser"?
Barnets medfødte tilbøjeligheder – som evne til selvregulering – og forældrenes oplevelser fra graviditet og fødsel spiller ofte en langt større rolle, end vi erkender. Traumatiske fødselsoplevelser, bekymringer for barnets sundhed under graviditeten eller vanskelige sundhedsforløb kan aktivere forældres alarmberedskab og dybt påvirke, hvordan de møder deres barn.

Alt for ofte møder jeg forældre, der er blevet vejledt – eller vildledt – af fagpersoner til at arbejde med deres tilknytningsevne, fordi de opfattes som eks. 'overbekymrede'. En hård dom. Men når jeg dykker ned i deres historie, viser det sig måske, at barnet var tæt på at dø under fødslen, og her er forælderens naturlige reaktion (over)beskyttelse. Gennem få traumesessioner kan der løsnes op for denne naturlige reaktion. Vi skal huske at vi igangsætter enorm skyld og skam, når deres generelle forældreevne betvivles.

Dette er ikke en fordømmelse af dig som fagperson, det er heller ikke et ønske om at vi lukker øjnene for tilknytningsudfordringer. Men dette er en invitation til at vi udvider vores perspektiv. Det kræver, at vi tør blive i et grundigt og mere undersøgende rum lidt længere.

I stedet for hurtige konklusioner bør vi udvide vores blik og spørge: Hvad er der egentlig på spil?
Vi kan eksempelvis overveje:

1. Barnets forudsætninger: Har barnet medfødte tilbøjeligheder, sygdomme, neurologiske forstyrrelser, eller er det født for tidligt? Disse faktorer påvirker barnets egen evne til selvregulering og trivsel markant.

2: Faretruende oplevelser som forældre: Hvilke oplevelser bærer forældrene med sig fra fertilitetsprocessen, graviditeten, fødslen og det første år af barnets liv? Traumatiske fødselsoplevelser, sygdomsforløb hos barnet eller tidlig adskillelse kan aktivere forældrenes alarmsystem og påvirke forældres måde at gå i relation med barnet på.

3: Klassiske opvækst- og tilknytningsfaktorer: Og selvfølgelig, hvordan ser de mere klassiske aspekter af forælderens opvækst og tilknytning ud? Disse er stadig vigtige, men kun når de første to aspekter også belyses.

4. Anden kontekst omkring barnet: når barnet er en vis alder, bevæger det sig selvfølgelig også rundt i andre kontekster, der har stor betydning for barnets trivsel.

Jeg bærer altid dette perspektiv med mig: Hvis jeg havde levet mine klienters liv og haft deres oplevelser, så ville jeg sandsynligvis stå præcis samme sted som dem. Og jeg ville have brug for forståelse, grundighed og omsorg.

10/06/2025

Lad os tale om en af de der irritetende sætninger, som småbørns-fagpersoner kan finde på at sige.

"Husk på, at barnet spejler sig i dit nervesystem – så hvis du er rolig, bliver barnet det også."

Jeg har ikke tal på hvor mange forældre der grådkvalt fortæller mig, at have hørt denne sætning. Den bliver sikkert sagt i bedste mening. Men hos mange forældre – særligt dem med utrøstelige spædbørn – lander den som en iskold dom.

Budskabet bliver: Dit barns uro er din skyld.

Men vi ved jo, at spædbarnsgråd er designet til at aktivere vores alarmsystem. Det er meningen, det skal vække os – biologisk og følelsesmæssigt.
Og for forældre, der i forvejen er udmattede, usikre eller bekymrede, kan den sætning forvandle naturlig stress til skyld og skam.

Jeg ville ønske, vi som fagpersoner begyndte at sige noget andet.
Noget i retning af:

👉 “Jeg kan godt forstå, hvor enormt stressende det er at stå med et grædende barn eller et barn, der ikke vil sove.”
👉 “Dit nervesystem har brug for en pause – det giver mening, at det er svært.”
👉 “Jeg kan se, hvor presset du er. Du gør det virkelig godt – selv midt i det her.”

Man kan ikke nedregulere et nervesystem via skyld, men man kan via omsorg.

05/06/2025

Hvorfor giver Compassion Focused Therapy (CFT) mening i arbejdet med traumer?

Når man arbejder terapeutisk med mennesker, der har oplevet traumer, står man ofte med historier præget af dyb smerte, skam og selvkritik. Her kan CFT noget helt særligt.

3 grunde til, at CFT er meningsfuldt i traumebehandling:

🔸 Forståelse for hjernen og følelsessystemer
CFT bygger på en psykoedukativ tilgang, hvor klienten lærer om, hvordan hjernen og følelsessystemerne fungerer – især under pres. Det giver mening for mange at forstå, at deres reaktioner er naturlige og ikke et udtryk for svaghed.

🔸 Bearbejdning af skam og selvkritik
Mange traumatiserede kæmper med en hård indre stemme. CFT tilbyder redskaber til at arbejde med selvkritik og udvikle et mere støttende indre klima – ikke gennem positive affirmationer, men via en dybere kontakt med omsorg og medfølelse.

🔸 Tryghed og motivation til forandring
Når vi møder os selv – og vores klienter – med varme, mod og forståelse, skaber vi grobund for forandring. Det er ikke et quick fix, men en vej til at skabe tryghed nok til at turde mærke det svære og bevæge sig videre.

CFT er ikke den eneste tilgang, men den rummer noget vigtigt: forståelde af sammenhængen mellem fysiologien, traumer og svære følelser som skam og bud på måder at arbejde med både traumet og skammen.

Jeg mener ikke at CFT kan stå alene i traumebehandlingen, men i min praksis er det grundpillen, som jeg bygger andre greb ovenpå.

💬 Arbejder du også med traumer? Hvilke tilgange giver mening for dig?

12/10/2024

Hvem vinder mon Deborah Lee's fantastiske bog?
Se med her.

03/10/2024

Så gik endnu en dag på ukendt terræn. Denne gang på OUHs labyrinth matrikel og heldigvis ikke som patient men som underviser. Det er som altid godt at møde en flok dygtige psykologer der brænder for deres felt.