Hvad er åbningstiderne?

Mandag 18:30 - 21:30 Tirsdag 08:00 - 14:00 Torsdag 18:30 - 21:30 Søndag 08:00 - 14:00

Klinisk diætist Josephine Rahbek

Hjem
Danmark
Odense
Klinisk diætist Josephine Rahbek

Jeg er autoriseret klinisk diætist og står klar til at hjælpe dig i Odense, eller online. Hos mig begynder al forandring med selvkærlighed og egenomsorg.

Gennem nænsom og omsorgsfuld kostvejledning, som tilpasses dine specifikke behov, ønsker jeg at forklare om samspillet mellem det, vi spiser og vores helbred. Sundhed… et enkelt ord som dog rummer så ufatteligt mange forskellige betydninger. Mange higer efter at opnå sundhed eller at være sunde, men hvornår er vi det, og hvilke kriterier skal vi kunne tjekke af, for at sige at vi er det? Er sundhe

d overhovedet en tilstand, noget vi kan være eller er det mere en følelse? Jeg tror på, at sundhed er en følelse, en følelse af velvære, balance og ro i kroppen, som opleves individuelt, og derfor ikke kommer med en facitliste. Synes du også, det med mad og sundhed er blevet uoverskueligt og svært? Drømmer du om at leve et sundere liv eller at få et bedre forhold til mad? Er du nysgerrig på, hvordan mad kan være en støtte hen mod et liv i balance og harmoni? Hvis du kan svare ja på et af de spørgsmål, er jeg rigtig glad for, at du har fundet frem til mig. Jeg vil gerne hjælpe dig med at få en forståelse for din krop og dermed en ro til at kunne skabe de forandringer, du ønsker at foretage i forbindelse med din kost og sundhed. Gennem nænsom og omsorgsfuld kostvejledning, som tilpasses dine specifikke behov, ønsker jeg at oplyse og forklare om samspillet mellem det, vi spiser og vores helbred. Jeg møder dig, der hvor du er i din proces uden dom, men med nysgerrighed og nærvær, så vi sammen kan tage de næste skridt mod dine mål. Jeg er autoriseret klinisk diætist og står klar til at hjælpe dig i Odense, eller online. Ønsker du at høre nærmere, eller har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til mig. Jeg glæder mig til at høre fra dig.

24/07/2025

Det, vi kalder normalt, forandrer sig med tiden.
For ikke så mange år siden var det helt normalt at ryge i toget, på restauranter og i venteværelset hos lægen. Det var normen, noget de fleste gjorde, og som derfor virkede acceptabelt og normalt. I dag føles det næsten utænkeligt.

Normalt er ikke det samme som gavnligt.
Og det, vi betragter som normalt i dag, er ikke nødvendigvis det, vi vil se som fornuftigt om fem år.

Definitionen på “normal” handler om, hvad de fleste gør i en given kultur og tidsperiode, ikke nødvendigvis om, hvad der er fysiologisk, mental eller folkesundhedsmæssigt hensigtsmæssigt.

I dag kommer op til 1/3 af vores energi fra ultraforarbejdede produkter, og over 60 % af befolkningen oplever stress. Det er normalt, men absolut ikke sundt.

Det, som er normalt, bliver ofte usynligt.
Det føles ikke nødvendigvis som et valg, men bare noget vi gør fordi det gør alle.

Når noget er normen, kan det føles farligt at vælge anderledes.
Vi mennesker bærer en dyb, evolutionær frygt for at blive udstødt af flokken.
Så vi følger med, også når vi mærker, at det koster os noget.

Det kræver mod at stoppe op og sige:
“Jeg vil noget andet.”
“Jeg vil mærke efter, i stedet for at gentage.”
“Jeg vælger det, der føles rigtigt også selvom det ikke er det, flest gør.”

Jeg arbejder selv meget mindre end gennemsnittet.
Jeg har ikke de nyeste ting, jeg tjener mindre, end jeg kunne, men jeg har tid. Frihed. Ro.

Og for mig er det langt vigtigere end at leve op til en ydre standard for succes. Eller lever op til hvad der er “normalt”

Måske har du det anderledes.

Men måske mærker du, at nogle af de normale ting i dit liv ikke gør dig godt.

Så husk “Normalt” er ikke en statisk sandhed. Det er bare… det, flest gør lige nu.

Og du må godt vælge anderledes♥️♥️♥️

21/07/2025

Kartoffelsalat med pestodressing, bagte gulerødder og sprøde asparges 🥔🥕🌱

Kartoflen er spækket med næring og så er det den mest mættende fødevare, hvis den spises kold. 🥔🤎

Kartoflen har b.la. fået sit dårlige ry pga. stivelse, men resistent stivelse, som findes i kartofler, har så mange fantastiske virkninger i vores krop og er på ingen måde usundt tværtimod. 🫶🏼
Resistent stivelse er en kulhydrat, der ikke bliver fuldstændigt nedbrudt og absorberet i tyndtarmen ligesom simple kulhydrater gør. I stedet passerer den ufordøjet videre til tyktarmen, hvor den udsættes for fermentering af tarmbakterier.
Resistent stivelse fungerer som en føde for tarmens gavnlige bakterier. Disse bakterier fermenterer resistent stivelse og producerer kortkædede fedtsyrer, som er vigtige for tarmens sundhed. Kortkædede fedtsyrer absorberes af tarmcellerne og har gavnlige virkninger på tarmens funktion. Resistent stivelse har derudover en lavere indvirkning på blodsukkeret sammenlignet med simple kulhydrater. Fordi den ikke bliver fuldstændigt fordøjet og absorberet i tyndtarmen, bliver frigivelsen af glukose langsommere og mere gradvis.

Så spis massere af kartoffler og nyd at du giver din krop god næring 🥔🤎✨

Opskrift:
550 g kartofler
350 g gulerødder
1 bundt grønne asparges (ca. 200 g)
2 store spsk creme fraiche
3 tsk god grøn pesto
Evt. Lidt god parmesan
En sjat olie

Fremgangsmåde:
Kog kartoflerne og lad den køle helt af. Skrub og skær gulerødderne. Tilføj olie og salt til gulerødderne og bag dem i en airfryer i 20 min eller 30-40 min i ovn ved 200 grader. Skær aspargesene i små bidder og steg dem sprøde i lidt olie og drys med salt. Skær de afkølede kartofler i mundrette stykker og bland dem efterfølgende creme fraiche og pesto godt sammen. Hæld dressingen ud over kartoflerne og bland det godt sammen. Top med de bagte gulerødder, stegte asparges og lidt parmesanflager. Nyd til grillmaden eller et stykke lækker fisk 🤎🫶🏼🥔

17/07/2025

“Man kan ikke være afhængig af mad.”

Det er et argument, jeg ofte hører.
Og det er teknisk set rigtigt - vi kan ikke blive afhængige af naturlig mad, for vi har brug for mad for at overleve. Det gør det anderledes end f.eks. alkohol eller stoffer, som vi godt kan leve uden.

Men jeg mener heller ikke at mennesker bliver afhængige af mad, jeg mener de bliver afhængige af noget der engang var mad.
For det er ikke æg, rugbrød eller kylling folk beskriver, når de taler om afhængighedslignende forhold til mad.
Det er ultraforarbejdede, supervelsmagende produkter. Det er fødevarerlignende substanser, skabt på fabrikker, hvor målet er at ramme den præcise kombination af salt, fedt, sukker, knas, blødhed og farve, der får os til at ville have mere. Designet til at overstimulere vores belønningssystem.

Valmuefrø er naturlige. De bruges i brød og salater. Vi bliver ikke afhængige af dem. Men når valmueplanten forarbejdes kemisk og koncentreres, udvindes morfin en potent opioid, som kan skabe afhængighed.Det er ikke frøet i sig selv, men den industrielle, biokemiske forarbejdning, der skaber afhængighedsproblemet.

Det samme gælder mange af de produkter, vi i dag kalder mad.
Vi bliver ikke afhængige af gulerødder.
Men vi kan få et afhængighedslignende forhold til produkter, der er så ekstremt forarbejdede, at de overgår det, vi biologisk er rustet til at regulere.

Hvad siger forskningen?
Begrebet food addiction er stadig omdiskuteret i forskningsverdenen – og man er forsigtig med at diagnosticere det som en klinisk afhængighed som f.eks. alkoholisme.
Men man anerkender i stigende grad, at nogle fødevarer kan udløse afhængighedslignende adfærd.

Når vi spiser ultraforarbedet fødevarer regelmæssigt, særligt under stress, træthed eller følelsesmæssigt pres, begynder hjernen at associere dem med lindring. Og det kan skabe en afhængighed.

Mit faglige synspunkt?
Jeg er ikke i tvivl. Jeg arbejder og ser dagligt mennesker som kæmper med en afhængighed. Ikke til mad, men til ultraforarbejdede, supervelsmagende, fødevarerlignende substanser💔

14/07/2025

Lækkerier fra Langeland 🌱♥️🍓😍

03/07/2025

Mennesker er biologisk set altædere – vi har ikke specialiseret os i at spise én type føde, som fx pandaer kun spiser bambus, eller koalaer kun eukalyptus. Tværtimod har vores krop og hjerne udviklet sig til at søge variation. Det har været en overlevelsesstrategi.

Et godt eksempel er, at vi mennesker – i modsætning til mange andre dyr – ikke kan danne vores eget C-vitamin. Det betyder, at vi er afhængige af at få det gennem kosten, typisk via frugt og grønt. Hvis vi i stedet kun spiste kød eller korn i lange perioder, ville vi få mangelsygdomme. Derfor har det været helt afgørende for os evolutionært, at vi blev motiveret til at spise varieret.

Og det er vi stadig. Vores hjerne er kodet til at respondere på nyhed og variation med mere nydelse og mere lyst. Fænomenet kaldes sensory-specific satiety –når vi spiser ét bestemt smagssæt igen og igen, falder nydelsen gradvist, og vi mister interessen. Men så snart der kommer en ny smag, tekstur eller farve på bordet, vågner appetitten igen.

Det er også derfor, at vi kan komme til at spise op mod 60 % mere, når der serveres buffet. Der er hele tiden noget nyt – lidt sødt, lidt salt, lidt sprødt, lidt blødt – og hver gang du tager noget nyt, aktiveres belønningssystemet i hjernen igen. Mæthedsfornemmelsen forsinkes, fordi kroppen ikke når at registrere, hvor meget der egentlig er kommet ind.

Fødevareindustrien udnytter det her træk ved menneskets biologi. Mange ultraforarbejdede produkter er designet til at give netop konstant variation i smag og tekstur. Der kan være salt, fedt, sødt, knas, blødt – alt sammen i ét produkt, der aldrig bliver kedeligt at spise. Tænk f.eks. på en chokolade med oreo. Du har det bløde, det søde, det fede, det sprøde og knasende. Det er også tilsat salt til chokolade, du kan bare ikke smage det.

Hvor variation tidligere var en sund overlevelsesmekanisme, er den i dag blevet en sårbarhed i et miljø, hvor mulighederne er uendelige og tilgængeligheden af super velsmagende mad er overalt.

Fortsættes i kommentar ♥️

30/06/2025

Kartoffelsalat 🥔🫶🏼🌱
Jeg elsker kartofler, særligt dem jeg får leveret fra min fars køkkenhave på Langeland 🥰

Denne kartoffelsalat er lavet på hytteost, hvilket øger proteinindholdet en smule. Den smager helt fantastisk og du kan tilføje lige det grønt du synes smager dejligt 🌱

Opskrift:
600 g kartofler
100 g bælgede ærter
100 g radiser
1 bundt purløg
1 lille rødløg
180 g hytteost
50 g creme fraiche
1 tsk dijonsennep
1 tsk salt
Salt og peber efter smag

Fremgangsmåde:
Kog kartoflerne, lad dem blive helt kolde og skær dem efterfølgende i små bidder. Bælge ærterne og skær rødløg, radiser og purløg fint ud. Kom hytteosten, creme fraiche og sennep i en minihakker og blend til cremet dressing. Smag til med salt og peber. Kom alle elementerne i en stor skål og bland det godt sammen. Nyd den ude i haven evt. med lækre sager fra grillen. 💗😋🥔🌱

26/06/2025

Er det egentlig livsstilssygdomme eller burde vi kalde det miljøsygdomme?

Når vi taler om type 2-diabetes og hjertekarsygdomme bruger vi ofte betegnelsen livsstilssygdomme.

Problemet er, at det antyder, at det hele handler om individuelle valg, at det alene er årsagen og dermed også individets ansvar. Det lægger ansvaret over på det enkelte menneske og overser, hvor meget vores omgivelser former vores adfærd og dermed vores sundhed.

For vi lever i et madmiljø, hvor det frister med ultraforarbejdede fødevarer OVERALT! Der sælges sukker, fedt og salt i store mængder pakket ind i markedsføring og en sammensætning der eksploderer vores belønningssystem. Hvor mad, der er designet til at få os til at spise mere, end vi har brug for normaliseres.

Samtidig er vores hverdag præget af højt tempo og lav tid til madlavning. Arbejdsdage med lav bevægelse og høj stress. En stigende mistrivsel, hvor mad bliver en lindring. En social struktur, hvor sund mad ofte er dyrere og mindre tilgængelig

Når man ser det i den sammenhæng, giver det ikke mening at tale om sygdommene som et spørgsmål om personlig disciplin.

Måske er det på tide, at vi taler mindre om livsstil og mere om det miljø, vi forventes at tage sunde valg i.

Det er ikke for at fralægge den enkelte ansvar, men for at forstå kompleksiteten – og for at skabe mere realistiske, medfølende og effektive løsninger.

Det vi har gjort indtil videre, har jo meget åbenlyst haft minimal effekt. Vi bliver ved med at fokusere på individets valg, men hvad med rammerne omkring valget?

Vi ved, at tilgængelighed øger indtag. Måske skulle vi starte dér. At der i supermarkeder blev stillet krav og sat grænser. Så man ikke skal stå kl. 17.15, udmattet efter en lang arbejdsdag, og mødes af chokoladebarer i øjenhøjde ved kassen. Det er oven på en tur gennem engangspartier med billig sodavand, chips til en tier og fristelser i bagerafdelingen, som alle kalder på vores blodsukker og belønningssystem.

Det er ikke vores viljestyrke, der er forkert – det er miljøet, der er overmagt.
Og det har konsekvenser for folkesundheden 💔

23/06/2025

Juni mad 🌱💗🫐🥔🫜🥬

19/06/2025

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor nogle mennesker virker helt uanfægtede af fristelser, mens du selv ikke kan tænke på andet end den skål chips på bordet?

Dopamin er en neurotransmitter i hjernen, som spiller en vigtig rolle i belønning, motivation og lyst. Når vi spiser noget, der smager godt, især noget med sukker, fedt eller salt, skaber det en følelse af tilfredsstillelse og “jeg vil have mere”.

Men her er det vigtige:
Vi er ikke ens, når det kommer til dopaminsystemet.
Studier har bl.a. vist, at personer med færre dopamin D2-receptorer (Wang et al., 2001) er mere sårbare over for overspisning og afhængighedslignende adfærd, da de forsøger at kompensere for den lavere dopaminaktivitet.

Andre studier har vist en sammenhæng mellem lav dopaminfølsomhed og sværere regulering af impulser (Volkow et al., 2009), hvilket igen påvirker forholdet til mad, især den mad, der er lavet til at smage af mere.

De fleste ultraforarbejdede fødevarer er udviklet med netop dét mål: at stimulere dopaminsystemet så kraftigt og hurtigt som muligt.
For nogle mennesker føles den dopaminudløsning, man får fra ultraforarbejdet mad, ekstra kraftig og beroligende.

Det kan hænge sammen med:
- Genetisk forskellighed i hjernens dopaminreceptorer
- Tidlige erfaringer med mad som trøst eller belønning
- Følelsesmæssige behov, der forsøges dulmet gennem mad
- Stress, angst, overstimulering – som kroppen forsøger at regulere via nydelse
- ADHD, autisme, depression eller lavere dopamintonus, som gør hjernen mere “sulten” efter belønning

Når mad får den funktion, at det regulerer følelser, uro, stress eller tomhed bliver det en strategi til selvberoligelse.
Og her bliver superstimuli særlig dragende. Fordi det ændrer følelsen i kroppen. For en stund. Det giver ro. En lille pause. En følelse af “ahhh”.

Men problemet er, at den slags mad ikke løser det underliggende behov. Det dulmer, men det bygger ikke op. Og bagefter kan man stå tilbage med ubehag, skyld og følelsen af at have mistet kontrollen.

Så det er ikke en fair kamp for alle. Og det er vigtigt at vide så man kan få den rette hjælp og ikke sammenligne sig med andre ♥️♥️♥️

16/06/2025

I relation til mit seneste post vil jeg også gerne tilføje at sund og nærende mad ikke behøver at springe budgettet og nogle gange faktisk kan være billigere.

Et klassisk forarbejdet morgenmadsprodukt koster let 93,20 kr/kg, mens du kan lave dine egne honningristede havregryn for omkring 16 kr/kg.
Det er næsten seks gange så dyrt og alligevel er det de dyre varianter, der mætter dårligst og indeholder flest tilsætningsstoffer.

Mange færdige morgenmadsprodukter fremstår sunde og nærende, men ser vi nærmere på ingredienslisten, er billedet et andet.

Et typisk industrielt morgenmadsprodukt består sjældent af “bare” korn og sukker. I stedet er det sammensat af:

- Puffede eller ekstruderede stivelseskilder (majs, ris eller hvede).
- Tilsat sukker, sirup eller maltodextrin i flere variationer.
- Raffinerede planteolier, ofte billige og varmebehandlede.
- Smagsforstærkere, aromaer og salt, for at skabe en “craveable” smag.
- Stabilisatorer og emulgatorer som fx xanthangummi (E415) og sojalecithin.
- Syntetiske vitaminer og mineraler, der tilsættes for at kunne markedsføre produktet som “beriget”.

Industrien er ikke en interreseret i at skabe mæthed, men at skabe genkøb.
Disse produkter er udviklet med profit for øje: Billige råvarer, høj holdbarhed, lav mæthed og stor velsmag.
Mæthed er nemlig ikke nødvendigvis ønskværdigt i en industri, hvor bundlinjen afhænger af volumen og forbrug. Derfor smager de sødt og sprødt, men mætter dårligt og det er sjældent en tilfældighed.

Sammenligner vi med fx honningristede havregryn, lavet på tre enkle ingredienser – havregryn, smør og honning – får du: Fibre og langsomme kulhydrater fra havregryn. Sunde fedtsyrer fra smørret. En naturlig sødme fra honning. Og vigtigst: Råvarer, du kender og kan udtale.

Ingredienser:
200 g havregryn
1 spsk smør
2 spsk honning

Fremgangsmåde: Smelt smørret og honning på en stor pande ved middel varme. Tilsæt havregryn og rist dem gyldne, mens du rører jævnligt. Lad det hele køle af og opbevar i en tætsluttende beholder.

Server ovenpå græsk yoghurt med syrlige æbler, det smager helt vidunderligt🥰♥️

12/06/2025

Det er dyrt at spise sundt, måske, men betaler vi i virkeligheden og sidste ende prisen et andet sted?

Og allerede der begynder regnestykket at vakle.

For hvordan kan det overhovedet lade sig gøre, at mange af de færdigprodukter, vi finder i supermarkedet, er så billige?

Svaret ligger i, at ægte råvarer er skåret væk og erstattet med billigere alternativer: Smør bliver til palmeolie. Æg til emulgatorer. Mælk til tørstof og stabilisatorer. Smag tilføjes kunstigt, og tekstur justeres med teknologiske hjælpestoffer.

Et godt eksempel er xanthangummi (E415) – et almindeligt fortykningsmiddel.
Xanthangummi er et produkt af bakterien Xanthomonas campestris, som fermenteres i sukker og danner en slags bakterieslim, ja…. bakterieslim…. Det er sådan set teknologisk smart, fordi det kan få fedtfattige produkter til at virke cremede og lækre, uden det samme indhold af kcal. Men det er samtidig meget langt fra mad i klassisk forstand.

Siden 1970’erne og 80’erne, hvor udbredelsen af ultraforarbejdede fødevarer for alvor tog fart, har vi set en markant stigning i overvægt, fedme og livsstilssygdomme (eller som jeg kalder det madmiljø sygdomme). I samme periode ses også en stigning i autoimmune og inflammatoriske lidelser, som tarmbetændelser, allergier og intolerancer.
Det er komplekse problemstillinger, men ét fællestræk går igen:

Vi spiser mere mad, der er fremstillet i laboratorier og fabrikker end i køkkener og marker.
Ultraforarbejdede fødevarer er karakteriseret ved at indeholde ingredienser, du ikke ville bruge i dit eget køkken såsom stabilisatorer, farvestoffer, smagsforstærkere og industrielle fedt- og sukkerkomponenter. Mange af dem er teknologisk geniale – men biologisk set har vi stadig kun begrænset viden om, hvordan de påvirker vores tarmflora, stofskifte og appetitregulering på lang sigt.
Forskning peger i stigende grad på, at den slags mad ikke bare er mindre næringsrig – den forstyrrer også kroppens naturlige mæthedsfornemmelse, fremmer inflammation og ændrer vores spiseadfærd.

Så næste gang du står og sammenligner pris og indhold, så spørg dig selv:
Betaler jeg for mad eller for et produkt, der skal ligne mad?

Adresse

Odense

Åbningstider

Mandag	18:30 - 21:30
Tirsdag	08:00 - 14:00
Torsdag	18:30 - 21:30
Søndag	08:00 - 14:00

Internet side

https://www.josephinerahbek.dk/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Klinisk diætist Josephine Rahbek sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Klinisk diætist Josephine Rahbek:

Genveje

Del

Type

Ernæringsekspert