22/01/2026
Vi er født med nogle helt grundlæggende behov.
Vi skal drikke, når vi er tørstige.
Vi skal på toilettet, når kroppen signalerer det.
Og vi skal spise, når vi er sultne.
Vi skal sove, når vi er trætte.
I sin grundform er mad et fysiologisk behov, på linje med de andre.
Men i dag er mad blevet meget mere end det.
Ultraforarbejdede fødevarer, konstant tilgængelighed og massiv stimulering har gjort, at mad også dækker psykologiske behov.
Mad kan dulme.
Mad kan trøste.
Mad kan give ro i en verden, der larmer.
Mad kan hjælpe os i gang, når noget føles uoverskueligt.
Og det er vigtigt at sige:
Mad må gerne være mere end bare brændstof.
Mad er også hygge, samvær, traditioner og fællesskab. Det er en del af et godt liv.
Problemet opstår, når mad i højere grad bliver et psykologisk behov end et fysiologisk.
Når hvert måltid, eller mange af dagens måltider, skal give maksimal nydelse.
Når man har brug for at spise for at kunne slappe af om aftenen.
Når maden bliver pausen, belønningen og reguleringen, fordi man i løbet af dagen løber så stærkt, at kroppen aldrig når at lande.
Så er det ikke fordi, der er noget galt med dig.
Det er et tegn på, at mad har fået for mange opgaver.
Og her starter arbejdet ikke med mere kontrol, men med at give kroppen det, den faktisk beder om. Nok mad, hvile og ro, regelmæssighed og en gradvis læring i at skrue ned for tolerancen over for de her hyper-velsmagende, ultraforarbejdede fødevarer.
Jeg sidder klar til at hjælpe dig. Det er svært alene. ♥️