Alff - Hjælper Børn og deres Familier

Alff - Hjælper Børn og deres Familier Hos os i ALFF vil du møde mennesker med en høj faglighed og et bankende hjerte for at hjælpe børn, unge og familier.

Teamet består af familieterapeuter, psykoterapeuter, psykologer, familiekonsulenter, autismekonsulenter, lærere og pædagoger.

I Alff er vi godt tilbage efter jul og nytår og håber, det samme gælder for samarbejdspartnere, kolleger og ikke mindst ...
24/01/2025

I Alff er vi godt tilbage efter jul og nytår og håber, det samme gælder for samarbejdspartnere, kolleger og ikke mindst vores skønne familier, som vi har savnet.

Det kommende år bliver spændende - og byder på både kendt og nyt i Alff.

Vi har som altid fokus på vores kerneydelser som familiebehandling, terapi og kontaktpersonopgaver og får tiltagende flere opgaver fra nye kommuner, som sætter deres lid til vores kunnen og faglighed – det er vi både taknemmelige og stolte over.

Som noget nyt i Alff tilbyder vi sorgforløb ved vores certificerede medarbejdere – både individuelle forløb og gruppeforløb. Vores sorgvejledere har viden om og erfaring med sorg hos børn, unge, forældre, syge/døende og ældre og formår at skabe et omsorgsfuldt rum, hvor den sørgende lærer sin sorg at kende.

Vi har desuden i Alff øget vores forståelse indenfor neurodiversitet, med særligt fokus på autisme. Vores uddannede autismekonsulent superviserer i sager med autisme, og i løbet af året kommer vi til også at tilbyde psykoedukation og kurser målrettet familier med autisme.

Og så fortsætter vi selvfølgelig vores uddannelsesforløb inden for Integrativ Systemisk Familieterapi.

Vi glæder os stort til det hele og omfavner 2025 - det bliver garanteret mega fedt 😀

I Alff holder vi ikke traditionel julefrokost, men i stedet en juledag, hvor vi sætter en hel dag af til bare at være sa...
20/12/2024

I Alff holder vi ikke traditionel julefrokost, men i stedet en juledag, hvor vi sætter en hel dag af til bare at være sammen. Med vores sansers fulde fem.

Vi mødes om noget andet end arbejde - men kan alligevel ikke helt undgå at tale arbejde. For vi laver, hvad vi er, og vi er passioneret omkring både os selv, og det vi laver.

Det vigtige med vores juledag er at give noget tilbage til vores eget nervesystem, som vi på daglig basis låner ud af. For hos os har vi øje for balancen.

Derfor holder vi også en "juledag" i den tidlige sommer.

I år brugte vi vores juledag på restorativ yoga hos Mejse Mo, hvilket var en fuldstændig magisk oplevelse. Mejse Mo skabte et vidunderligt og varmt rum, hvor vi lod den travle hverdag og andres behov ligge uden for døren.

Vi kan varmt anbefale 3 timer i selskab med sig selv, sit åndedræt og Mejses trygge værtskab. For de interesserede, findes mere info her https://www.mejsemoyoga.com/

Rigtig god jul til jer alle - med ønsket om omsorgsfuld opmærksomhed til jer selv og dem, I holder af.

Hvis du har besøgt os, ved du, at vi går meget op i at have et omfavnende, trygt og professionelt miljø hos os. Vi modta...
09/11/2024

Hvis du har besøgt os, ved du, at vi går meget op i at have et omfavnende, trygt og professionelt miljø hos os.
Vi modtager ofte meget positiv respons fra børn og forældre såvel som andre fagpersoner - som fortæller at vores lokaler gør en mærkbar positiv forskel for dem.

Vores klienter kommer, fordi de har det svært. Ofte kommer de med et højt angstniveau, en utryghed ved at skulle åbne sig og med at adskille dårlige oplevelser i rygsækken.

Derfor er det vigtigt for os, at vores omgivelser er både omfavnende, trygge og professionelle.

Helt konkret betyder det, at vi blandt andet har indrettet os med:
- Et fælles køkken i stedet for en reception.
- Hyggekroge, puder og spandevis af dimsedutter og nips, som kan fange opmærksomheden og både give adspredelse og lejlighed til mange snakke om løst og fast.
- Og mange andre detaljer som giver en varm og rar stemning i alle husets rum.

Alt sammen for at skabe et afvæbnende rum, hvor vi som behandlere og terapeuter
bedst kan skabe en tillidsfuld relation, der er afgørende for, at vi opnår fremskridt med det enkelte barn, det unge menneske eller hele familien.

Hvis du sidder i en forvaltning og gerne vil høre mere om, hvordan vi i ALFF vil kunne samarbejde om at hjælpe borgere hos dig, så er du altid velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og en snak hos os, så du selv kan opleve atmosfæren og det rum, vi har skabt.
Du er altid velkommen til at ringe til os på 2571 5358 eller sende Peter en mail til peter@alff.dk, så sætter vi kaffen over ude i køkkenet.

Vores klienter fortjener, at vi tør at investere os selv og tage hele mennesket med ind i relationen og i arbejdet. For ...
11/10/2024

Vores klienter fortjener, at vi tør at investere os selv og tage hele mennesket med ind i relationen og i arbejdet. For det gør de - altså investerer sig selv, når de kommer hos os. Men det kræver grundig og professionel supervision, så vi har styr på os selv - og ikke tager uhensigtsmæssige forhold med ind i relationen.

Derfor er professionel supervision en afgørende aktivitet hos os, og noget vi investerer mange ressourcer i, både individuelt og som team. Det er en af vores faglige kæpheste hos ALFF.

Vi tror nemlig på, at vi skal og kan sætte os selv i spil i vores relation til hver eneste klient. For at skabe en tillidsfuld og menneskelig forbindelse.

Det sætter høje krav til os som terapeuter og mennesker. Og til vores supervision, der er en tilbagevendende aktivitet og noget, alle i huset benytter sig af.

På den måde kan vi også skabe et tillidsfuldt rum, hvor vi kan gøre brug af vores viden og vores metoder. Men først når den menneskelige forbindelse er skabt. Og det kræver, at vi har styr på os selv. Og at vi tør være der som hele mennesker, hvilket kan give plads til, at vores klienter også tør være der som de hele mennesker, de er.

Hvis du gerne vil høre mere om, hvordan vi arbejder med supervision og lære mere om, hvordan vi i ALFF vil kunne samarbejde om at hjælpe borgere hos dig, eller måske en, du kender, så er du altid velkommen til at ringe til os på 2571 5358 eller sende Peter en mail til peter@alff.dk, så kan vi tage en uforpligtende snak om et eventuelt samarbejde eller forløb.

I fredags havde vi i Alff besøg af Pernille Hebsgaard for at blive klogere på autismens forunderlige væsen. Og det skal ...
03/10/2024

I fredags havde vi i Alff besøg af Pernille Hebsgaard for at blive klogere på autismens forunderlige væsen. Og det skal vi da ellers lige love for, at vi blev! Pernille gav med sit indefra-perspektiv en helt unik chance for at forstå, hvordan det kan føles at være autist i en verden skabt af neurotypiske.

Prøv eksempelvis at forestille dig, hvordan det må være at forberede mentale samtalekort hjemmefra, forud for et socialt arrangement? Og at måtte konsultere sit analysecenter i hjernen hver gang, du møder et rynket øjenbryn for at bestemme, hvilken kode der præcist ligger bag netop dette rynk?

Pernille tog os igennem vigtige emner som bl.a. forudsigelighed og struktur, som langt fra kan klares med et piktogram(!) - og lærte os om maskering ved den skjulte autismeprofil samt PDA (patologisk kravundgåelse).

Der udfoldede sig en længere diskussion om, hvorvidt alle mennesker maskerer for at tilpasse sig det miljø, de nu engang færdes i. Men når vi taler om maskering i autistisk sammenhæng, skal vi huske, at maskering ødelægger trivslen for autisten. For det kræver så ufatteligt mange ressourcer at skulle afkode bl.a. øjenbryn og vurdere taletid og emner uden en intuitiv adgang til betydningen i neurotypisk forstand.

Så for os, der til dagligt møder mange autister i vores arbejde, er det utrolig vigtigt, at vi ikke kommer til at forherlige maskering, fordi vi fejlagtigt tror, at vi via maskeringen kommer lidt nærmere en fælles platform. For autistisk maskering er dybest set ikke andet end kopiering af neurotypisk adfærd og tilpasning i overdreven grad - med overforbrug af ressourcer til følge. Hvis vi gerne vil understøtte trivslen hos en autist, skal vi i stedet hylde, når autisten er tryg nok til at smide masken og eksempelvis stimme, undvige øjenkontakt og tale om dybe emner fremfor at smalltalke - eller hvad der nu måtte være autistens personlige præferencer.

Vi rundede dagen af med at slå fast, at vi må møde autisten der, hvor autisten er - og gøre det, der virker hjælpsomt. Det arbejde kræver imidlertid en hel del aflæring af neurotypiske normer og dogmer og meget af det, vi ellers troede, vi vidste. Men lykkes vi med øvelsen, får vi givet plads til trivslen og opnår desuden en indsigt i nogle meget inspirerende liv🙌

En stor del af vores arbejde i Alff handler om relationsdannelse – ja faktisk er den forudsætningen for alt, hvad vi lav...
26/09/2024

En stor del af vores arbejde i Alff handler om relationsdannelse – ja faktisk er den forudsætningen for alt, hvad vi laver. Vi kan have nok så mange metoder, modeller og redskaber, men hvis ikke vi evner at sammenkoble disse med relationsdannelse, når vi ikke derhen, hvor vi gerne vil. Nemlig til der, hvor vores indsats gør en positiv forskel i et andet menneskes liv.

I Alff møder vi familier, børn og voksne, som alle er individuelle mennesker med brug for at blive mødt på hver deres unikke måde. Det eneste de har til fælles er, at livet udfordrer dem. Nogle har fundet os på egen hånd, mens andre er blevet sendt vores vej. Men uanset udgangspunktet er det en krævende proces at få tillid til os som rådgivere eller behandlere, og den proces er det vores ansvar at lede.

Vi må finde det andet menneske der, hvor det er.

Vi må lægge trædesten, som kan føre os over den flod, der af og til kan være mellem os og den anden. Og vi må lægge dem, der giver mening i hvert eneste særegne tilfælde.

Relationsdannelse, og ansvaret for den, ligger vores hjerte ganske nær i Alff, og vi går ydmygt og kreativt til værks hver gang, vi møder et menneske, hvor floden kan synes svær at krydse.

I øjeblikket er vi ved at finde vej til et ungt menneske, som for en stund har mistet tilliden til omverdenen. Vi forsøger derfor at genskabe tilliden og relationen til os ved at dele gamle og gode minder som små uforpligtende videohilsner. Uden at konfrontere. Uden at bede om noget igen. Men ved blot at dele glæden ved et kært minde. Vi giver det tid. Og vi er klar til enten at bevæge os en trædesten tilbage eller til at lægge endnu en. Det er en dans. Og den dans er det vores ansvar at lede.

Forskningen viser, at 8-15% af alle dem der går i terapi får det dårligere af terapien. Forskningen viser også, at op mo...
09/09/2024

Forskningen viser, at 8-15% af alle dem der går i terapi får det dårligere af terapien. Forskningen viser også, at op mod 90% af alle terapeuter tror, at de præsterer bedre, end det reelt er tilfældet.

Den statistik vil vi rigtig gerne undgå at blive en del af i Alff.

Derfor tilbragte vi torsdag og fredag i sidste uge sammen med Lennart Lorås, som er privatpraktiserende psykolog og professor på Høgskulen på Vestlandet i Bergen. Lennart underviste os i Integrative Systemic Therapy (IST), som er en forskningsbaseret metode til terapeutisk intervention både for enkeltindivider, par og familier.

IST er en problemorienteret og løsningsfokuseret tilgang, der tilstræber hurtige forandringer hos klienten. Metoden stiller store krav til terapeutens professionalisme og evne til at benytte sig af sin ekspertviden indenfor et givent felt. Udgangspunktet for samtalerne bygger på relationen og arbejder særligt med problemer, der udspiller sig relationelt eller familiemæssigt.

Lennart førte os bl.a. gennem nutids- og fremtidsperspektiv, spørgeteknik og betydningen af fællesfaktorer samt metodens fokus på problemsekvens, løsningssekvens og feedbackkultur. Vi fik desuden skærpet vores opmærksomhed på det at vælge en kvalificeret metode, da en metode alene forklarer op imod 25% af et vellykket terapeutisk forløb.

Og Lennart slipper os skam ikke her.

For selvom Alff allerede består af veluddannede familiebehandlere, psykologer, lærere, autismekonsulenter og pædagoger, tager vi os selv og vores praksis dybt alvorligt og tilstræber derfor et fælles udgangspunkt for vores arbejde. Således får vi besøg af Lennart en gang i kvartalet over de næste to år, og vi kan allerede nu sige, at det bliver kjempebra!

Undervisningen er på klingende norsk og foregår i vores nye, skønne lokaler i Alff, som danner den fineste ramme for læring.

Sommerferien er slut, og skolen er begyndt igen. For de fleste i hvert fald. Men der er også dem, for hvem sommerferien ...
19/08/2024

Sommerferien er slut, og skolen er begyndt igen. For de fleste i hvert fald. Men der er også dem, for hvem sommerferien er afløst af uvished omkring det kommende års skolegang.

Måske er der allerede tale om ufrivilligt skolefravær, måske er nogle på vej dertil. Måske er nogle i færd med at overforbruge det opsparede overskud, ferien og roen har givet. I forsøget på at leve op til omgivelsernes forventninger.

Under alle omstændigheder er det vanskeligt, når ens barn ikke bare trives på den slagne vej. Og der kan dukke mange spørgsmål op omkring, hvad der ligger til grund herfor.

I Alff er vi altid nysgerrige på baggrunden for en given adfærd, og vi tager altid børns stop ganske alvorligt.

Hvor det giver mening, ser vi det som en oplagt mulighed at inddrage psykologiske tests for en dybere indsigt i adfærden. Testene har til formål at understøtte vores arbejde ud i at forstå og målrette hjælpen i vores forløb, samtidigt med at barnet og barnets familie får en brugbar indsigt og viden, der kan understøtte arbejdet derhjemme - såvel som i skolen.

Vi har valgt at tilbyde WISC, der er en kognitiv intelligens- og funktionstests. En kognitiv test kan give svar på, om barnet måtte have et nedsat funktionsniveau eller kognitive udfordringer.

Derudover tilbyder vi også CAT, som er en test, der kan belyse de mere mentaliserende og emotionelle personlighedstræk i forhold til at kunne aflæse, udtrykke og forstå følelser - herunder hvordan det enkelte barn oplever sig selv og andre i interpersonelle relationer. En CAT test giver endvidere nogle konkrete bud på, hvordan den mentaliserende del kan trænes eller udvikles.

For begge tests gælder det, at vi altid kobler testresultater med observationer og samtaler med forældrene og aldrig lader testresultaterne stå alene.

Det her er et strålende eksempel på et menneske som har brug for en anden vej end det "man plejer" - det er fantastisk a...
15/08/2024

Det her er et strålende eksempel på et menneske som har brug for en anden vej end det "man plejer" - det er fantastisk at se hvad der kan ske, når der rent faktisk bliver lyttet til børns egentlige behov!

Det her er også præcis årsagen til at vi i Alff kigger på mennesker og udfordrer normer.

Når et barn eller en ung ikke kommer i skole for en længere periode, er det ikke pjæk, men ufrivilligt skolefravær. For ...
12/08/2024

Når et barn eller en ung ikke kommer i skole for en længere periode, er det ikke pjæk, men ufrivilligt skolefravær.

For i langt de fleste tilfælde, er det skolens og undervisningens rammer og ressourcer, der er problemet og altså ikke barnets eller den unges lyst til læring eller andre børn.

Børn og unge der kan gå i skole går nemlig i skole. Og fravær skal ses som en sund reaktion på nogle omgivelser, der gør dem syge.

På nøjagtig samme måde som vi betragter enhver voksen, der ser sig nødsaget til at bruge samme strategi for at passe på sig selv.

I en tid, hvor samfund og skole er indrettet til den gennemsnitlige hjerne, er der stor risiko for, at børn og unge, der afviger blot en smule fra normen, ikke møder den fornødne tilpasning i sit skoletilbud.

Og så opstår den negative spiral.

Når vi som familiebehandlere støder på fænomenet, er vi nødt til at kigge på, hvad der er de underliggende årsager til, at barnet eller den unge ikke magter at komme i skole.

Og det kræver, at de involverede parter omkring familien forstår hinanden som supplerende enheder og aktivt lytter til barnet eller den unge og til forældrene.

På den måde kan vi indhente vigtig information om de systemer, barnet eller den unge færdes i og om evnerne til at håndtere bl.a. forventninger, krav, stimuli og social interaktion.

Og ikke mindst så får vi et indblik i, hvordan barnet eller den unge forstår sig selv og verden.

Således kan vi i fællesskab bidrage til, at børn og unge, der ellers kommer i langvarigt ufrivilligt skolefravær, kan vende tilbage til et bæredygtigt og meningsfuldt skoletilbud.

Den udvikling er vi i Alff meget optaget af at understøtte.

Der er flere centrale emner i den her meget fine artikel ! Vores egne praksiserfaringer peger bestemt i samme retning, s...
02/02/2024

Der er flere centrale emner i den her meget fine artikel !

Vores egne praksiserfaringer peger bestemt i samme retning, som artiklen beskriver.
Vi kalder dem "menneske til menneske møder" - det virker selvfølgeligt for os, at alt arbejde må starte der.... fordi vi også selv, kender det fra vores egne levede liv.

Det kræver immervæk stor faglighed at kunne indrage viden og vejledning i disse møder - og ikke mindst en kultur der understøtter og dyrker det.

Jeg vil bruge mit ønske, til at håbe på en psykiatri som ser mennesker frem for diagnoser - og derved også vil møde mennesker frem for diagnoser 🙌

Det ser ud til, at psykiatrien selv er ved at opdage værdien af andre tilgange end diagnostik og symptombehandling. Ny forskning i peer-baserede gruppeindsatser viser nemlig ”væsentlig og hurtig effekt” for psykiatriske patienter, skriver Jonas Vennike Ditlevsen. 

Adresse

Mogensensvej 24B
Odense
5000

Åbningstider

Mandag 09:00 - 17:00
Tirsdag 09:00 - 17:00
Onsdag 09:00 - 17:00
Torsdag 09:00 - 17:00
Fredag 09:00 - 17:00

Telefon

+4525715358

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Alff - Hjælper Børn og deres Familier sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Alff - Hjælper Børn og deres Familier:

Del