14/02/2026
Jeg fandt aldrig rigtigt min plads i folkeskolen. Jeg lærte tidligt, at jeg ikke passede ubesværet ind i de rammer, der var sat, og jeg bar længe en fornemmelse af at skulle finde min egen måde at være i verden på. I mange år havde jeg en ide om, at mit arbejdsliv skulle kredse om mode og tøj.
Men noget andet trak i mig. Ikke som et klart svar, mere som en stille bevægelse i kroppen. Min intuition førte mig ind i pædagogfaget, længe før jeg kunne forklare hvorfor. Samtidig begyndte jeg så småt at åbne mig for en mere spirituel forståelse af livet, uden at sætte ord på den. Det var mere en sansning end en overbevisning. Noget, der viste sig i mødet med mennesker og i måden, jeg lyttede på.
Som 25 årig fandt jeg modet til at gå foran og tage lederrollen på mig. Udefra kunne det ligne ambition og fremdrift, men indefra var det et forsøg på at mærke, hvor jeg kunne stå helt. Jeg har haft flere lederstillinger, som jeg sagde op efter kort tid, fordi jeg i maven kunne mærke, at jeg ikke kunne være leder på den måde, jeg ønskede. Kroppen sagde fra, når jeg bevægede mig væk fra mig selv.
Jeg flyttede fra Fyn og væk fra de relationer, der havde været mit kendte holdepunkt, og tog til København for at prøve mig selv af både fagligt og professionelt. Det var en tid, der krævede meget af mig. En tid med ensomhed, pres og dyb læring. Det var også her, min spirituelle vej begyndte at træde tydeligere frem. Ikke som noget adskilt fra mit arbejde, men som noget, der flettede sig ind i min måde at være menneske på.
Jeg ved, at mange har svært ved at forstå den måde at navigere i livet på. Så mange har i mit liv forsøgt at rådgive mig ud fra frygt, fornuft og det, der ser rigtigt ud udefra. Og jeg har også lyttet mange gange.
Men igen og igen har jeg måttet vende tilbage til det sted i mig, hvor noget spænder op eller falder til ro. Det, jeg tidligere kaldte mit sensitive sind, ved jeg i dag er min stærke intuition. Min indre autoritet. Den er både kropslig og spirituel, og den har lært mig at mærke sandhed før forklaring.
Jeg har ikke fulgt den mest oplagte vej. Jeg har skiftet retning mere end én gang. Og hver gang har det kostet noget. Men det har også åbnet noget i mig. En tillid til, at der findes en dybere intelligens i kroppen og i livet selv, hvis jeg tør lytte.
Tanker fra turen
https://zen-compassion-praxis.com
