Gråskov Yoga

Gråskov Yoga Tilbyder undervisning i yoga og mindfulness, reiki behandlinger, naturterapi og kropsterapi behandli elevbehandlinger til 400 kr. februar 2021). Sådan er livet.

Velkommen til Gråskov Yoga


Jeg hedder Sarah, og jeg er glad for, at netop DU læser med her på min side. Noget må have draget dig herind, og jeg er oprigtigt glad for, at du er her.


✨Mit fornemmeste formål med Gråskov Yoga er at skabe rum for, at du kan være lige præcis den, du er. ✨


Jeg arbejder både med sind, krop og sjæl, da jeg har erfaret på egen krop, at de tre hænger uløseligt og smukt

sammen. Hos mig kan du derfor nære din krop, sind og sjæl på forskellige måder:


✨Yoga
Jeg har både hold til dig, som er helt ny til yoga eller erfaren ud i yogaens forunderlige univers. Der er hold til dig, der gerne vil have sved på panden og også til dig, som søger rolige stræk og kropslig hvile. Du finder mig med faste ugentlige hold hos Jordnær Yoga på Læssøegade i hjertet af Odense. Læs mere og tilmeld dig allerede idag her: www.graaskovyoga.dk/yogakalender.


✨Kropsterapi
Døjer du med nakkespændinger, hovedpine, rygsmerter, fordøjelsesproblemer mv. eller oplever psykiske belastninger som angst, stress, depression og udbrændthed, så kan kropsterapi være noget for dig. Jeg er i fuld gang med at uddanne mig som kropsterapeut hos Totum skole for kropsterapi og tilbyder derfor pt. for en times behandling (stiger til 500 kr. 1. Læs mere her: www.graaskovyoga.dk/kropsterapi og book en tid på info@graaskovyoga.dk


✨Naturterapi
Ønsker du bevidsthed og at arbejde dig ind til kernen af en problematik, så kan en naturterapeutisk session være noget for dig. Og bare rolig - naturterapi er ikke en overlevelsestur. Vi opholder os blot i naturen og arbejder terapeutisk med den problematik, du gerne vil have belyst. Ved at opholde os i naturen kan vi bruge naturen som assistent og gå undersøgende og sansende til værks i forhold til at få perspektiver på din problematik. Jeg kører løbende særlige tilbud, så hold øje med www.graaskovyoga.dk/naturterapi og book en tid på info@graaskovyoga.dk


✨Reiki
Reiki er en nænsom energibehandling, hvor du bliver ladet op energetisk med energi fra universet. Behandlingen foregår i naturskønne omgivelser. Ved at prioritere dig selv og din energi og samtidig får tilført energi, giver du din krop og sjæl de bedste forudsætninger til at finde ind i balance. Læs mere om reiki på www.graaskovyoga.dk/reiki og book en tid på info@graaskovyoga.dk


Mine forudsætninger for at stå her og tilbyde disse ydelser baseres på mange års erfaring med både yoga, meditation og terapi. Gennem mange års arbejde med mig selv, står jeg nu med en selvkendskab og selvkundskab, som gør, at jeg ikke flygter fra mig selv, men forbliver nærværende med det, der nu engang opstår inde i mig. Også når det flår og river indeni. Jeg har været nede at bide i græsset med både depression, angst og stress, og om nogen kender jeg til, at min krop og mit sind kan være et sted for både sorger og glæder. Mine erfaringer og min evne til at være med mig selv - alt hvad der er mig, på godt og ondt - gør også, at jeg ikke er bange for at stå sammen med dig, mens du dykker ind i det, der er dig. Jeg ved, at rejsen kan virke uoverkommelig og skræmmende. Jeg har været der. Og kommer til at være der igen. Men når frygten for, hvad der mon gemmer sig derinde dybt i sjælen får overtaget, vil mit kærlige spørgsmål til dig være: “Hvad hvis det du finder, inde i dybet, i dig selv, faktisk er rigtig smukt?”. Jeg er her. Jeg flygter ikke. Så spørgsmålet er blot: Er du klar til at få større kendskab til dig selv? Er du klar til at leve et kærligt og autentisk liv? Er du klar til at møde dig selv? Kun du kender svaret. Tak fordi du læser med. Tak for din tillid. Tak fordi du er dig. Jeg glæder mig til at møde dig. Kærligst
Sarah


PS: Du er lige, som du skal være. Læs det lige igen. Og lad det synke ind. Du er lige, som du skal være.

Føler mig meget priviligeret over at få lov til at træde ind på en arbejdsplads hvor trivsel er i højsæde - pauser blive...
23/04/2026

Føler mig meget priviligeret over at få lov til at træde ind på en arbejdsplads hvor trivsel er i højsæde - pauser bliver prioriteret, rammerne understøtter formålet og der er helt faste procedurer for hvordan man tackler uenigheder sådan at tingene ikke vokser sig for store ☀️ Det er ledelse, som kan mærkes - på den gode måde 😍

Så det kan godt være at det var mig som i dag skulle inspirere en gruppe medarbejdere med en omgang yoga men jeg gik mindst lige så inspireret derfra. Taknemmelig helt ind i hjertet 💜

40 gange rundt om solen ☀️ så ved man noget Niller! Mest af alt ved jeg noget om taknemmelighed ❤️ taknemmelig for Alma,...
10/04/2026

40 gange rundt om solen ☀️ så ved man noget Niller!

Mest af alt ved jeg noget om taknemmelighed ❤️ taknemmelig for Alma, min mor, min familie, mine venner, Bent og vores nye dejlige hus hvor vi efterhånden begynder at lande 🙏🏼 jeg er klar til 40 år mere, når det her er udgangspunktet 🥰

Pops, du er savnet. Jeg kan huske at noget af det sidste jeg spurgte dig om inden du døde var hvad jeg skulle kigge efte...
03/03/2026

Pops, du er savnet. Jeg kan huske at noget af det sidste jeg spurgte dig om inden du døde var hvad jeg skulle kigge efter og gøre uden dig når jeg skulle købe mit næste hus.

Ja nu står jeg i det. Jeg har valgt. Gad vide om du synes jeg er sindssyg eller om du synes at det er et godt valg? 🤷🏼‍♀️ Det var jo dig jeg ville spørge til råds. Men jeg tror du er stolt af mig. Jeg har spurgt til råds der hvor jeg ingen erfaring har. Og jeg knokler og det ved du jo jeg altid har kunne. Du ville sikkert skælde mig ud for ikke at trykke hårdt nok med boremaskinen fordi jeg ødelægger bits’ne. Ja ja, hvor der handles, der spildes 😅 Jeg har allerede bandet over de gamle el-paneler (men helt sikkert mindre end du ville have gjort), men indtil videre går det som det skal 🤞🏼

Jeg savner at spørge dig til råds og at have dig til at kommandere lidt med mig. Jeg savner dog ikke din pessimisme når min Pippi-mentalitet stikker af 🤪 Men jeg savner dig. Jeg ville ønske du var her. Også så Alma kunne se hvor sej en morfar hun har. For hun vil SÅ gerne være med i det hele. Ligesom jeg var med i værkstedet som barn.

Jeg håber du har det godt hvor du er og jeg håber også du er lidt stolt af mig. Jeg er i hvert fald stolt af mig selv.

Taknemmelighed fylder mit hjerte 🙏🏼 Fordi jeg får lov at møde så mange skønne mennesker, som udviser mig tillid ved at l...
28/01/2026

Taknemmelighed fylder mit hjerte 🙏🏼 Fordi jeg får lov at møde så mange skønne mennesker, som udviser mig tillid ved at lægge sig på min briks og lukke mig ind i deres største sorger, glæder og længsler, og som i dag hvor jeg igen fik mulighed for at guide nogle unge mennesker i yoga, meditation og åndedræt. Mit hjerte er varmt og taknemmelig ❤️

26/01/2026

Therapy 💪🏼

Jeg har åbnet min kalender for bookinger mandage i februar 🥰💆🏼‍♀️Pga. lidt for lang ventetid på tider har jeg åbnet op f...
19/01/2026

Jeg har åbnet min kalender for bookinger mandage i februar 🥰💆🏼‍♀️

Pga. lidt for lang ventetid på tider har jeg åbnet op for ekstra tider i februar om mandagen. Jeg er klar til at tage imod nye som kendte ansigter ❤️

Booking via www.graaskovyoga.dk

Ritualer der giver mening for mig 🥰Jeg bruger disse dage på at se tilbage på 2025 - det svære, det smukke, det nærende, ...
23/12/2025

Ritualer der giver mening for mig 🥰

Jeg bruger disse dage på at se tilbage på 2025 - det svære, det smukke, det nærende, det som skal blive tilbage, og det som skal med videre. Jeg mærker taknemmeligheden for det der var, og for det liv, Alma og jeg har skabt sammen.

Jeg mærker også meget energi i at se fremad for tiden. Jeg har fået så mange læringer i 2025, og jeg er klar til at sætte retning, håb, drømme og intentioner for 2026. Jeg har store drømme, som jeg allerede er ved at manifestere her i slutningen af 2025. Jeg er klar til at slippe 2025 og mærker en ro og en glæde ved det, der kommer ❤️ Jeg har mit hjerte med. Og det føles helt rigtigt.

Det er nu også den tredje jul med Alma. Og den tredje jul uden min far. Det er hverken nemt at være mor eller at være mor uden min far. Jeg øver mig hver dag. Men jeg er stolt af hvor, langt jeg er kommet. Min traumeterapeut sagde sidst til mig: Sarah, du har bevæget dig gennem sorgen. Du er kommet igennem. Nu er den et livsvilkår.

Det føles vildt. Men også rigtigt. De seneste år har revet mig fra hinanden på en måde, jeg ikke troede var mulig. Men jeg ser også, at alle mine små valg hver dag om at være med det, der er, også bærer frugt. At jeg heler mig selv. I små bidder. Hver dag.

Det vil jeg tage med ind i 2026. At være med virkeligheden. Hvad end den byder på. Jeg ved, jeg kan gå igennem helvede og også samle mig selv igen. Med den styrke træder jeg ind i 2026 lige om lidt.

Må julen og nytår også bringe dig håb og styrke ✨

“Nu kommer morfar”… sagde Alma her til morgen, mens hun kiggede ud mod havelågen. Jeg kiggede lidt undrende på hende. Hu...
29/05/2025

“Nu kommer morfar”

… sagde Alma her til morgen, mens hun kiggede ud mod havelågen. Jeg kiggede lidt undrende på hende. Hun gentog: “nu kommer morfar” og kiggede ud på havelågen.

Mit hjerte sank. Og tårene trillede. “Ja skat, det gad jeg også godt, han gjorde” fik jeg fremstammet.



Jeg ved ikke, hvor denne sorgrejse tager mig hen, men lige nu er jeg her.

“Min psykolog har anbefalet mig at prøve kropsterapi”Den sætning hører jeg rigtig ofte for tiden. Og det varmer mit hjer...
14/05/2025

“Min psykolog har anbefalet mig at prøve kropsterapi”

Den sætning hører jeg rigtig ofte for tiden. Og det varmer mit hjerte helt vildt, at der begynder at være en anerkendelse på tværs for forskellige fagligheder 🙏🏼

Jeg har også flere, som går til kropsterapi hos mig og samtidig går til psykolog eller i samtaleterapi og har rigtig god glæde af den kombination. Og hvor er det bare fedt, at den enkelte er tro mod det, der føles rigtig for vedkommende. Det har jeg kæmpe respekt for. Jeg har ikke patent på sandheden. Det har du heller ikke. Men vi kan gå på opdagelse sammen og finde den rette vej.

For dig. Og for mig.

Du må gerne være nysgerrig på, hvad du har brug for i den livsfase, du står i lige nu. Du må gerne være her. Det er faktisk rigtig dejligt, du er her ❤️

Psssst - der er nyt fra yogaland ;)Hvis du ikke allerede har set det på hjemmesiden eller facebook, så afholder Hans Kri...
19/03/2025

Psssst - der er nyt fra yogaland ;)

Hvis du ikke allerede har set det på hjemmesiden eller facebook, så afholder Hans Kristian og jeg yoga til ambiente toner i rådhushallen på Odense Rådhus lørdag d. 26. april kl. 10 i forbindelse med Kulturens Døgn. Det koster gratis, men kræver tilmelding via. min hjemmeside www.graaskovyoga.dk

Jeg glæder mig til at skabe rum for, at du kan komme i kontakt med din krop, få lidt sved på panden og blive omsvøbet af lækre ambiente toner hele vejen igennem. Og jeg glæder mig til at se jer alle sammen igen - for pokker det er længe siden.

Ses vi?



📸 af Hans Kristian Hannibal Bach

Som at komme hjem…Idag har jeg undervist i Yin yoga for en skøn kvinde og hendes veninder som hun havde inviteret til fø...
22/02/2025

Som at komme hjem…

Idag har jeg undervist i Yin yoga for en skøn kvinde og hendes veninder som hun havde inviteret til fødselsdagsfejringsyoga 🥰 sikke en dejlig gave at give sig selv og sine veninder 👯‍♀️

Og jeg har glad, let, groundet, afslappet og bare rigtig godt tilpas efter en skøn undervisning. Jeg elsker at undervise i yoga og selvom det ikke sker så tit for tiden så føles det som hjem. Ligesom når man ser en god veninde man ikke har set i noget tid men hvor snakken bare flyder som var det igår man sidst havde set hinanden. Den form for hjem ❤️ Jeg er taknemmelig for det her liv og det jeg har fået med og fortsat får med 🙏🏼

Nu vil jeg kramme med Alma resten af dagen og nyde weekenden 🙏🏼 Alma som i øvrigt har kaldt yoga for yoghurt hele morgenen 🤣

Kærligst
Sarah

Adresse

Mageløs 12, 2. Th, Odense C
Odense
5000

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 20:30
Tirsdag 08:00 - 20:00
Onsdag 08:00 - 20:00
Torsdag 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 15:00

Telefon

+4522376663

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Gråskov Yoga sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Gråskov Yoga:

Del