08/02/2026
Hvordan elsker du dig selv, når du er single?
Hvordan elsker du dig selv, når du er i et parforhold?
Hvordan… elsker du dig selv… først?
For mig selv har denne “kærlighedsrejse” været et kæmpe stort tema de sidste 6 år… efter jeg vendte ryggen til et 19 års langt forhold… for at vende mig mod noget nyt… uden overhovedet at vide, hvad jeg helt vendte ryggen til og hvad der ventede mig… lige rundt om hjørnet..
Det har i sandhed været en eksplosion af alt indeni… tråde der trækker tråde til alt det bag mig… der viser ledetråde tilbage til henlagte rum i mig… som har været i skyggen… som gradvist er kommet frem i lyset… ved at have møder med nye sjæle… der vækkede brudstykker i mit indre… sprækker ind til det forkastede og undertrykte.. det glemte… men blot for at jeg sku find’ det… få øje på det.. for at jeg ku genfinde mig… alt det der blev mistet på vejen.. i tilknytning til andre… mistede jeg det essentielle.. mit eget anker..
Jeg var derfor i en periode på dybt vand.. hvor jeg ikke ku nå bunden, men vidste jeg sku være der… og hengive mig… til den læring og visdom der sku vise sig.. ved at forblive der… og at tidevandet nok sku bevæge mig videre.. når tid var… ikke kæmpe eller flygte. Men bare være.. og det nye ståsted skulle så bærer mig videre til nye steder… og hele tiden med en bevidst på, hvad jeg sku lære… for at hive de dele tilbage, som jeg havde foræret… i bytte med kærlighed… som ikke viste sig at være helt ren.. men halve sjæle der higede efter at føle sig hel. Men ikke helt sådan gik det.. da nye områder i det indre fik lys på… og fik mig til at gå… men… ikke længere væk fra mig selv.. men henimod… eget hjerte der føltes tom.. men som sku mødes i dette mellemrum… af intethed og alenehed for at blive rigtig hel.
Der har været en tid til møder og relationer. For at trigge, spejle og skabe bevægelse i selvhealingsbølgerne…
Og en tid til integration.. eget indre arbejde uden at flyde ud i andre for at dulme eller fjerne sig….. men være… som sin egen kære’este..
der er i færd med at hive…
sit eget anker i land.
Og så stå der… nu.. trygt i havn… efter at have mødt sin egen favn… igen og igen.. og vide, at man aldrig mer vil risikere… at miste sig selv. Men invitere det ind… det der kommer.. og som vil resonere, fordi vedkommende også står der på samme trappestige med eget anker. Og som ikke har brug for mit. Men som kan stå side om side.. power too power og stadig være sårbare og dele rum med hinanden men at vi blir i eget hjem. Fordi vi langt om længe har fundet derind.
Men stadig ka ta skridt sammen, vel vidende at vi ka miste hinanden. For sådan er livet. trygheden ska vi finde i os selv, men stadig bevare et åbent hjerte..
Jeg er taknemmelig over alle de forskellige nuancer og lag af kærlighed jeg har mødt i de sjæle der har krydset min vej.. men størst af alt er den jeg har genfundet.. forbundetheden til det guddommelige… universet.. naturen… i eet… med mig…
Jeg er SÅ taknemmelig over min rejse og den dybde af nærvær og kærlighed, jeg har tilegnet og nærmet mig.. ved at være nær… alt det “besvær”… som mørket skulle belære mig…
Vi tiltrækker det vi fortsat har brug for at sku SE… for vi kan indse.. og møde det der endnu ikk er blevet mødt i vores inderste.
At flytte sig… i bevidsthed.. frekvens.. vibration.. energi. Har været det vildeste… jeg elsker alt det jeg har mødt.. i mig selv og de andre.. i alle udvekslinger.. fordi… de har alle ledt mig derhen… hvor jeg altid har sku være.. min egen kærlighedsbærer..
♥️
Jeg er ikke færdigbagt. Det blir ingen. Men vi kan altid fortsætte. Med at se os selv. Og bevæge os videre i spiralens højresving.. 🌀 for at nå til “next level”.. og hæve lyset…
Du er elsket.
Jeg er elsket.
Laluna
Hvordan elsker du dig selv, når du er single?
Hvordan elsker du dig selv, når du er i et parforhold?
Hvordan… elsker du dig selv… først?
