Klinik for EEG-mentaltræning

18/11/2019

Hvad gør elektro-smog og tekno-stress ved din hjerne ?

El-overfølsomhed er et velkendt (og i Sverige og Østrig anerkendt) fænomen. I DK halter vi desværre bagefter....

Vi påvirkes ALLE af elektromagnetiske felter (EMF) - lad det være sagt !

Men kun særligt elektro-hyper-sensitive personer reagerer med deciderede fysiske symptomer på udstyr, der afgiver EMF.

Vi andre sover måske bare halv-dårligt om natten - uden nogen forklarlig grund (og uden at koble dette til EMF) ?

Men der er altså en grund til at "Europarådets Resolution 1815" anbefaler, at især gravide, børn, unge, syge, handicappede (sårbare) beskyttes mod stråling.

Mange - ikke mindst de trådløse apparater - som alle hjem er fuld af (ipads, computere, telefoner, køleskabe m.v.) - afgiver stråling.

I det anerkendte tidsskrift "Nature" er der netop i dag publiceret en artikel om ændringer i fugles trækadfærd ved eksponering for EMF.

Konklusionen er, at fugles "indre magnetiske kompas" ganske enkelt bliver totalt forstyrret

Og så tænker du måske - hvad har trækfugle med mig at gøre ?

Det skal jeg fortælle dig: selvom du ikke er fugl og ikke har et indre "fugle-kompas", så deler mennesker og fugle det samme molekyle, der medvirker i reguleringen af fugles træk-adfærd og menneskers søvn-regulering.

Dvs. hvor trækfulge forstyrres i deres "trækken" - forstyrres vi mennesker i vores søvnregulering.

Det er tankevækkende - og burde interessere enhver søvnforsker.

Indtil de "vågner op" - så interesserer Klinik for EEG-mentaltræning for problemet - så søg hjælp hos os, hvis du lider af søvnproblemer.

Og endelig: gør noget godt for dig selv: begræns din - og især dine børns - eksponering

8. maj 2014 i TV-Avisen på DR1: Elektrosmog forhindrer fugle i at finde vej - Dansk professor, Henrik Mouritsen, påviser at elektromagnetiske bølger fra vore...

12/11/2019

Neurofeedback for ADHD: RCT studium der dokumenterer bedre effekt af neurofeedback end af kognitiv adfærdsterapi for ADHD

Pediatrics. 2014 Mar;133(3):483-92. doi: 10.1542/peds.2013-2059. Epub 2014 Feb 17. Randomized Controlled Trial; Research Support, U.S. Gov't, Non-P.H.S.

04/03/2019

En hjernerystelse bør tages alvorligt !

En hjernerystelse er, som ordet siger, en "rystelse af hjernen", og en rystelse skaber forstyrrelser i hjernen på flere måder.

I første omgang betyder en hjernerystelse, at man har været udsat for et slag mod hovedet, hvorved nerveceller dør og hjernens nervebaner bliver "forstrukket" eller revet over. Men ud over dette påvirkes også hjernens stofskifte/ metabolisme og immunologi/inflammation af rystelsen.

En hjernerystelse er altså hjerneødelæggende for såvel hjernens struktur som funktion.

En måde at hjælpe hjernen tilbage på sporet er med neurofeedback, der kan genskabe hjernens balance efter en hjernerystelse.

Jo hurtigere du kommer igang med neurofeedback - jo bedre er chancerne for fuld "recovery".

Tv Hjernerystelse – et tabu i sporten 04. mar. 2019, 11:05 Max Taylor var på vej til en drømmekarriere i den canadiske ishockeyliga. Drømmen sluttede brat i en kamp, hvor han fik ikke en, men to hjernerystelser. De næste tolv måneder tilbragte han i et mørkt rum med voldsomme hovedsmerter, i...

02/03/2019

https://www.forbes.com/sites/daviddisalvo/2017/11/29/how-breathing-calms-your-brain-and-other-science-based-benefits-of-controlled-breathing/

The brain science of breathing is revealing much about how controlled breathing influences our emotions, regulates stress and anxiety levels, and affects other factors central to mental and physical health.

02/03/2019

Lider ud af for højt (eller lavt) blodtryk ?

Neurofeedback kan modulere det vi kalder "baroreceptor releksfølsomheden" og skabe bedre balance i blodtrykket

Det sker gennem modulering af de neurale kredsløb i hjernestammens respirationscenter, som regulerer vejrtrækningen.

EEG-målingerne i neurofeedback kobles med HRV-målinger (heart-rate-variability) eller pulsfrekvensen, som er et udtryk for hjertefrekvensen.

Klientens blodtryk måles altid forinden og igen efter en EEG/neurofeedback session med henblik på monitorering af effekten på kort og lang sigt.

20/04/2018

En hjernerystelse er som ordet siger en rystelse af hjernen, og det skaber forstyrrelser i hjernen på flere måder. I første omgang betyder et slag mod hovedet, at nerveceller dør og hjernens nervebaner bliver "forstrukket" eller revet over. Ydermere påvirkes hjernens metabolisme og immunologi/inflammation af hjernerystelsen. En måde at hjælpe hjernen tilbage på sporet er med neurofeedback, der kan genskabe hjernens balance efter en hjernerystelse. Jo hurtigere du kommer igang med neurofeedback - jo bedre er chancerne for fuld "recovery".

Patientforening håber, at nyt studie kan føre til en hurtigere behandling af hovedskader.

16/04/2018

Måske du har fulgt DR programserien "Din geniale krop", som også kom omkring vores mest fantastiske organ HJERNEN og ikke mindst hvor effektivt vi kan træne vore hjerner med NEUROFEEDBACK (EEG-mentaltræning).

I serien om "Din geniale Krop" er vi nu nået til voksenlivet. I denne fase får mange af os børn. Vi ser nærmere på, hvad kroppen gør for at sikre, at vi finder den perfekte partner til det formål. Spørgsmålet er, hvor bevidste vi i virkeligheden er, når vi vælger vores partner? Hvor stor ...

11/02/2018

Lider du af lavt selvværd ?

Teenagere i almindelighed - og teenagere med fx OCD, spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd i særdeleshed lider af ekstremt lavt selvværd. Når ens selvbillede skranter, er der stor risiko for, at ens psykiske velbefindende også gør det. Lavt selvværd er faktisk en af grundstenene i mange forskellige psykiske lidelser og lavt selvværd går på tværs af diagnoser og er derfor at finde hos mennesker med angst & depression samt skizofreni og personlighedsforstyrrelser.

Neurofeedback (EEG-mentaltræning) er en effektiv metode til træning af det ”ubevidste” selvværd og gennem træning af hjerneprocesser, er det muligt at opnå en ”ægte” selvværds-kernefølelse.

Hos Klinik for EEG-mentaltræning (master-your-mind.dk) arbejder vi med hjernens ubevidste processer dvs. de processer du ikke er bevidst om og hvordan foregår i din hjerne og som du derfor ikke direkte kan øve indflydelse på. Derfor skelner vi også mellem et ”bevidst”selvværd (det du er bevidst om ift. din selvopfattelse) og et ”ubevidst” eller det man kan kalde et ”ægte”selvværd (det du ikke er bevidst om ift. din selvopfattelse).

Ikke overraskende peger forskning* på, at det netop er det ”ubevidste” selvværd, der spiller den største rolle for vores humør og mentale sundhed.

Da det ubevidste og det bevidste jo understøtter og komplementerer hinanden, kan du med fordel arbejde med at forbedre dit ”bevidste selvværd” gennem disse 10 selvværds-råd, opstillet af psykolog Irene Oestric:

1. Giv dig selv et grundigt eftersyn. Har du for mange negative tanker om dig selv?
2. Find ud af hvad du kan sige til dig selv, som støtter og gavner dig og find beviser på, at det er sandt. Fx: jeg har mange gode egenskaber. Lav evt. en liste.
3. Fang katastrofetanker som ” jeg er ikke god nok” og falske trusler ”det bliver en fiasko”, hvor du på forhånd hopper til konklusioner, og lav det om til ” jeg er god nok, fordi….
4. Mød nye udfordrende situationer med forestillinger om ”det bedste der kan ske” . Når du er angst, bliver truslen vildt overdrevet i dit hoved.
5. Sørg for at gøre det, du har lyst til i stedet for at undgå det, du er bange for.
6. Sørg for at ”være den bedste udgave af dig selv”. Brug dine gode egenskaber og opbyg nogle nye.
7. Nyd det der går godt og hjælp dig selv med at holde fokus på alt det, der glæder, opmuntrer og styrker dig!
8. Få et godt forhold til andre, de fleste tænker ikke noget dårligt og ønsker dig det kun godt.
9. Lær dig selv bæredygtige selvbeskyttende færdigheder, som at sætte grænser og sige fra.
10. Hvis du ikke kan komme af med de nedbrydende strategier i tanker og adfærd så søg professionel hjælp.

*Kilde: Weisbuch, M., Sinclair, S. A., Skorinko, J. L., Eccleston, C. P. (2009). Self-esteem depends on the beholder: Effects of a subtle social value cue. Journal of Experimental Social Psychology, 45. 143-148.

27/01/2018

Mentale udfordringer er noget vi alle møder i livet - i større eller mindre grad. Hos Klinik for EEG-mental træning anses stress, angst, depression derfor heller ikke for sygdomme men som tilstande på et kontinuum af hjerne-ubalancer. Disse hjerne-ubalancer er forårsaget af disregulering i centralnervesystemet og denne disregulering kan man med neurofeedback/EEG-mentaltræning eliminere eller mindske.

15/12/2017

Med neurofeedback kan du træne og forbedre din hjernefunktion og det er ingen nyhed, at funktion skaber struktur i hjernen. Det er de londonske taxachauffører et klasseeksempel på. De træner deres hjerner 3-4 timer/dagligt i op til 4 år med at memorere gadenavne, seværdigheder m.v. og dette resulterer i strukturelle forandringer i form af vækst i den del af hippocampus, der rummer vores rumlige(spatiale) hukommelse. Er du ikke taxachauffør i London og har du ikke 3-4 til rådighed dagligt, skulle du prøve at tjekke, hvad neurofeedback kan gøre for dig og din hjerne.

The brains of London taxi drivers were tracked before, during and after their training.

13/12/2017

I din hjerne er din bevidsthed, dvs. den del du opfatter som dit "jeg", kun toppen af isbjerget. Resten af isbjerget ligger under din bevidsthed - i underbevidstheden - og udenfor din direkte indflydelse og kontrol. Neurofeedback er den eneste metode, hvormed man direkte og effektivt kan træne regulering af hele dette underliggende/sub-kortikale neurale maskineri. I underbevidstheden lever hjernen så at sige sit "hemmelige" liv, så hvis du tror, at din hjerne og dine sanser viser dig verden, som den er, så tro om igen...

David Eagleman is a neuroscientist at Baylor College of Medicine in Houston, Texas. His areas of research include time perception, vision, synesthesia, and t...

28/11/2017

Neurofeedback kan afhjælpe tinnitus !

Alt for mange tinnitus ramte lider i "stilhed".

Sundhedsstyrelsen opgjorde i 2014 i "Den Nationale Sundhedsprofil", at hver ottende dansker har en eller anden form for hylen for ørerne (tinnitus).

Det gør tinnitus mere udbredt end de store folkesygdomme som astma, leddegigt og diabetes.

Faktisk findes der mere end dobbelt så mange danskere med tinnitus (12,1 procent) end med diabetes (5,2 procent).

Alligevel lider mange tinnitus-ramte i "stilhed" og tinnitus-ramte må ofte selv lære at håndtere lydgenerne.

Metoder til netop dette er fx ACT (Acceptance and Commitment Therapy).

ACT handler om at tage udgangspunkt i det værdimæssige eller meningsfyldte - i stedet for i tinnitus-symptomerne.

En anden og nyere metode er TAT (Tinnitus Activities Treatment), der foruden rådgivning til forbedring af tanker, følelser, hørelse, søvn og koncentration også anvender lydterapi.

En tredje og mere effektiv metode er neurofeedback.

Neurofeedback modulerer hjernens opfattelse af tinnitus-lyden og sænker overaktiveringen af nervesignaler i auditive cortex, som er hjernens "lydcenter".

Neurofeedback sænker desuden mental stress, angst og depression, som desværre er nogle af de konsekvenser, der ses som følge af at skulle leve med en tinnitus belastning.

Har du tinnitus, er du velkommen til at kontakte klinikken eller tjek vores hjemmeside master-your-mind.dk.

Researchers using functional MRI (fMRI) have found that neurofeedback training has the potential to reduce the severity of tinnitus or even eliminate it, according to a new study.