
21/07/2025
Varme anbefalinger til at se med på Face:its webinarer☺️
Jeg er meget glad for mine farvede briller og bruger dem ofte, når jeg snakker med børn, unge og voksne om det autonome nervesystem.
Når børn, unge og voksne, som jeg arbejder med oplever, hvor forskellig verden tager sig ud alt efter brilleglassenes farver, bliver det ret konkret og meget tydeligt, hvad nervesystemets tilstand gør ved vores oplevelse af verden.
Når vi er i trygge og i god kontakt til os selv og vores omgivelser, så oplever vi verden og de ting der sker i den med det udgangspunkt. Vi har de "Trygge" briller på.
Hvis der opstår usikkerhed og tvivl i os eller der er alt for mange indtryk, så stiger vores stress og arousal og den sympatiske gren af det autonome nervesystem tager over. Vi skifter briller til "Farligt". Vi vil forsøge at handle os ud af eller undgå den ubehagelige situation. Vi kommer i mindre kontakt til os selv og tænker mest på overlevelse og vores kontakt til andre bliver meget mindre. Er de medspillere eller modstandere (vi ofte komme til at se dem som modstandere. Og vores forsvarsstrategier kamp eller flugt bliver aktiveret.
Hvis vi oplever at vi ikke kan handle os ud af den ubehagelige situation eller undgå den aktiveres den dorsale gren af vagusnerven og det er her vores system lukker ned. Vi skifter briller til "Opgivelse". Vi kan gå i en form for frys eller dissociere for på den måde at undgå at forholde os til det ubehagelige som har aktiveret vores forsvarsstrategi.
Når vores forsvarsstrategier aktiveres er det sjældent at vi bagefter er voldsomt stolte af det vi har gjort - hvis vi overhovedet kan huske det.
Det er ikke rart at miste kontrollen hverken for børn eller voksne. Der kan nemt være noget skam forbundet med det.
Når vi begynder at se mere på nervesystemet end på vores adfærd giver det nye perspektiver, forståelser og handlemuligheder.
I august laver vi et gratis online oplæg, om "Den Polyvagal teori og nervesystemet". Her er tilmeldingslink til det: https://faceitaps.simplero.com/page/660235
I efteråret laver vi 4 andre gratis online oplæg, hvor vi også kommer til at snakke om traumer, følelser og adfærd.
Hjælp også dit barn med ”de svære” følelser: https://faceitaps.simplero.com/page/661516
Traumebehandling og posttraumatisk vækst: https://faceitaps.simplero.com/page/661514
Når børn mister: https://faceitaps.simplero.com/page/648677
Vrede – indadvendt og udadvendt: https://faceitaps.simplero.com/page/661513
Oplæggene bliver optaget og efterfølgende sendt til de tilmeldte, hvor de vil være tilgængelige i 48 timer.
Herefter kan de købes sammen med de slides vi bruger.
Når du tilmelder dig, så skulle du meget gerne få et tilmeldingslink. Hvis du ikke gør det og der heller ikke er noget i uønsket post/spam så send en mail til carsten.moeller@live.dk