Psykolog Lars Ravn

24/11/2024

- Hvis barnets første tydelige ord (udover ”mor” og ”far”) først kommer senere end ved 2-års alderen

- Hvis første sætning først er ved 2 ½ år eller senere

- Hvis barnet sjældent smiler som en måde at invitere til socialt samspil med andre (selv i situationer, hvor det er trygt ved de tilstedeværende)

- Hvis det sjældent søger direkte øjenkontakt, (og/eller har svært ved at ”modulere” denne på en hensigtsmæssig måde (bliver f.eks. meget stirrende) eller sjældent bruger ansigtsudtryk som en måde at understøtte det, som barnet siger (f.eks. smiler når det siger noget sjovt)

- Hvis det sjældent bruger gestikulationer til at understøtte det, som det siger, eller som en måde at kommunikere i det hele taget (f.eks. nikke til at sige ”ja”, ryste på hovedet som nej, eller på anden måde f.eks. bruge kropssprog i sin kommunikation)

- Hvis barnet ofte gentager det som bliver sagt (uden at blive bedt om det)

- Hvis barnets udtale er meget ”melodi-løst”, hvor der f.eks. tales i samme toneleje hele tiden og/eller at konventionelle ”melodier i sproget” ikke anvendes (at vi går op i tone, når vi stiller et spørgsmål, og ned i tone, når vi konstaterer), at der lægges usædvanlige tryk i sætninger eller at nogle ord/sætninger altid udtales på præcist samme måde. (Her er det naturligvis vigtigt, at det ikke bare handler om en særegen dialekt for barnets lokalmiljø)
o Ligeledes at barnet har svært ved at forstå ting, hvis andre bruger melodi eller udtaler ting en smule anderledes, end vedkommende plejer (Så hvis f.eks. pædagogen i børnehaven giver barnet en kendt besked udtalt på en anderledes måde end normalt, får barnet svært ved at forstå hvad det bedes om)

- Hvis det ofte bytter rundt på ”du” og ”mig”, f.eks. ved at sige ”du er tørstig”, når det mener ”jeg er tørstig” (At bytte rundt på ”jeg” og ”mig” tæller ikke her, da det er meget almindeligt for mange mennesker, selv uden udviklingsvanskeligheder)

- Hvis det ofte bruger såkaldt ”stereotype” vendinger/sætninger. Hvilket skal forstås som sætninger, hvor det virker til at meningen med sætningen enten virker bizar eller ikke-kommunikerende til andre. F.eks. at barnet kommenterer hvad det selv laver, uden at det er et forsøg på at invitere andre til kontakt, eller at det gentager sætninger i alle mulige kontekster, uden at det egentligt har relevans for den pågældende situation.

- Hvis det ofte opfinder ”nye” ord, eller bruger ord med helt private betydninger, f.eks. ”varm regn” for damp. (Denne kan være særdeles svær at skelne fra en normal udvikling, da det er helt normalt for børn i deres sproglige udvikling at lege med at sammensætte forskellige ord, lave ”fjolle-stavelser” osv. Så her er det ekstra vigtigt at bruge konteksten og hvorvidt barnet virker socialt rettet i sin leg med sproget, når man skal vurdere på dette symptom. For et autistisk barn vil disse lege typisk virke meget mere akavet og med begrænset forventninger/rettet-hed ift. til at inddrage andre i det)

- Hvis det ofte er svært at opretholde en samtale med barnet, på et alderssvarende niveau, fordi det f.eks. ikke spontant opsøger at snakke ”bare for at snakke”, ikke følger spontant op med udsagn på det andre siger til det eller hvis det f.eks. kun kan dette når der tales om det der interesser barnet i særlig grad.

- Hvis barnet ofte kommer med upassende udsagn og/eller anden kropslig kommunikation. F.eks. virker upåvirket af at et andet barn græder og bare bliver ved med at tale om det, barnet selv er optaget af. Det kan ligeledes også være f.eks. at grine ved en begravelse eller andet lignende, men her er det vigtigt at være opmærksom på at det er helt normalt at børn ikke forstår og har lært de sociale kompetencer godt nok til at begå sig passende i sådanne komplekse situationer. (Så hos førskolebørn vil det typisk være mere relevant at kigge på almindelige dagligdagssituationer for barnet.)

- Hvis barnet har vedvarende svært ved at skelne imellem hvad der er relevant at snakke med andre om, ift. hvor godt barnet kender dem. Så hvis det f.eks. hyppigt går op til fremmede og begynder at snakke om at det har tisset i bukserne en gang, eller dets særlige interesser, uden at ”checke ind” med vedkommende om de er interesseret. Eller omvendt virker til at have vedvarende svært ved at dele ud af mere personlige ting med f.eks. bedsteforældre eller andre kendte voksne. (Igen, dette kan være helt normalt i perioder af børns udvikling, så det er vigtigt at det ikke ”bare” er enkeltstående begivenheder eller noget som sker i afgrænset perioder af barnets liv)

24/11/2024

Mulige tegn på autisme: Hos førskolebørn

Jo tidligere man kan opdage autisme, jo nemmere bliver det typisk også at få tilpasset rammerne omkring et autistisk barn og jo mere effekt kommer der typisk af det. Ved tidlig indsats er der typisk langt mere effekt af de tiltag som understøtter børns udvikling, uanset om der er tale om autisme eller ej, så det er der selvfølgeligt intet underligt i. Men det er desværre ikke altid så nemt at afklare, om et barn er autistisk eller ej, særligt hos helt unge børn. Fordi der faktisk er en langt større variation i børns udvikling i den alder, end vi nogle gange tror (også som fagpersoner). Så hvornår der ”blot” er tale om en almindelig afvigelse ift. det gennemsnitlige i børn udviklingskurver, og hvornår der er tale om en vedvarende atypisk neurologisk udvikling som autisme medfører, kræver det typisk ret grundige undersøgelser for at afklare.

Som forældre kan vi naturligvis ofte opleve at blive bekymret for vores børns udvikling på forskellige stadier af deres liv. Når det er svært for dem at smide bleen, svært at kommunikere tydeligt, svært at finde legekammerater i børnehaven osv., er det helt naturligt for os som almindeligt empatiske mennesker, med kærlighed til vores børn, at opleve at blive bekymret. Langt de fleste gange er det heldigvis blot forbigående, fordi barnet over tid ”indhenter” tingene på de områder, hvor det måske var lidt bagefter det statistiske gennemsnitlige ift. børns udvikling (men dog en hel normal del af variationen i udvikling af kompetencer i den tidlige barndom). Nogle gange er det dog også noget vedvarende grundet en atypisk neurologisk udvikling som autisme hos barnet. Hvor det at kunne støtte barnet på den rette måde og forstå hvordan f.eks. ”neurotypiske reaktioner” ift. barnet kan give en helt modsat effekt, kan have en markant effekt på om barnet når sit udviklingspotentiale eller ej.

I disse opslag vil jeg forsøge at beskrive nogle af de mulige tegn på autisme, som man som forældre og fagperson bør være opmærksomme på. For netop at kunne skelne imellem almindelig variation i børns udvikling og tegn på autisme. Det er dog helt essentielt at man som læser holder sig for øje, at ingen disse tegn for sig selv, er en klar indikation på, at et barn har autisme. Autisme kommer til udtryk på en lang række forskellige måder, og børn er forskellige, også med autisme. Og det er helt almindeligt at et barn udviser én eller flere af disse tegn i løbet af deres tidlige barndom. Udviser barnet mange af disse og virker det sværere end almindeligt at korrigere dem, kan det være en indikation på at der er behov for yderligere udredning. Men selv her, er det ikke nødvendigvis et tegn på autisme hos barnet.

05/11/2024

Nyhed og introduktionstilbud!

Grundet stor efterspøgelse, har jeg valgt at udvide mit testsortiment med WAIS-IV, som er den gyldne standard indenfor IQ/intelligenstestning af voksne (16+)

Som introduktionstilbud vil der være mulighed for at de 10 første kan få en standardadministration udført for kun 3.750 kr. (Normalpris = 4.500 kr.)

Med en WAIS-IV får du den mest pålidelige intelligenstest der findes, udført af en erfaren tester, så du får et resultat du kan stole på. Uanset om du blot er nysgerrig på din IQ, skal bruge en test i forbindelse med et udredningsforløb eller andet, kan du den udført hos mig og være sikker på at du får et videnskabeligt pålideligt resultat ud af det.

Normalprisen for en standardadministration kommer til at ligge på 4.500 kr. og 6.500 kr. for en komplet administration. Begge er inklusiv alle relevante resultatark og kort skriv omkring resultaterne, hvis de skal bruges andetsteds. Hertil kan tilkøbes enten en halv times telefonisk tilbagemelding omkring resultatet for 500 kr. eller en times tilbagemelding med fysisk fremmøde for 1.200 kr.

25/10/2024

Så kom der endnu et specialistkursus på CV'et.

Denne gang var det en "afstikker" ift. mit normale fokus på klinisk børn og unge psykologi, med et indblik ind i voksenpsykiatri og PSE (Present state examination) værktøjet. PSE er ikke noget jeg kommer til at bruge i min praksis, men indblikket ind i diagnostik og grænsefladerne i min normale praksis var ret gavnligt alligevel. I særdeleshed ift. de diagnostiske grænseflader der er imellem autisme og skizofreni, hvor det særligt i den prodromale fase af skizofreni ikke er helt så nemt, som ellers, at skelne imellem autisme symptomer og skizofreni. Ikke fordi de, som sådan, har noget med hinanden at gøre, men fordi der er nogle tekniske overlap imellem symptomerne ift. særligt "privat tænkning", som det er godt at være helt skarp på, når man som jeg udreder og diagnosticerer autisme.

Derudover var der også god viden omkring angst og OCD at hente, og også en udfordring at noget som ellers er en "standard-sætning" hos mig: At det altid er godt at få talt om ting. Nyere forskning viser at i op til 6 timer efter en akut belastende hændelse, har det faktisk tværtimod en negativ påvirkning at tale om hændelsen ift. sandsynligheden for flashbacks. Man skal tværtimod optage hjerne af trivielle aktiviteter som f.eks. computerspil eller snakke om alt muligt andet trivielt, for at forhindre begivenheden "overindlæres" af vores hukommelse. "I stand corrected"... altid rart at blive klogere 😊

08/10/2024

Vigtigt viden om tilstanden hos vores børn og unge:

- Sager med vold imod børn er stadigvæk stigende i DK

- 7 ud af 10 børn i anbringelse, får ikke en 9. Klasses folkeskole eksamen.

- Børn venter i snit 115 dage på udredning I psykiatrien.

- Flere skoleelever oplever mobning og hver fjerde føler sig ensom.

For bare at nævne nogle pointet fra studiet. Nedslående læsning, men vigtigt at vi ikke vender det blinde øje til at rigtigt mange børn stadigvæk har det svært i vores ellers velstående samfund.

07/10/2024

Autisme og tilknytningsforstyrrelser

VIVE er gået i gang med et forskningsprojekt, som skal forsøge at belyse hvorfor børn med autisme vanskeligheder oftere anbringes end andre børn. Et absolut vigtigt emne at få belyst nærmere, da der ofte beskrives en oplevelse af at årsagen til anbringelsen bunder i misforståelser omkring autisme og tilknytningen imellem børn/unge med autisme og deres forældre.

Fra et psykologfagligt perspektiv er det desværre langt fra uhørt, at autisme og reaktiv tilknytningsforstyrrelser forveksles med hinanden, fordi deres tilknytningsmønster og sociale og følelsesmæssige reaktioner, kan ligne hinanden meget. På overfladen og for det utrænet øje dog. Når man ved hvad man skal kigge efter, er forskellene som regel væsentlige og tydelige.

Noget af grunden til at de umiddelbart kunne ligne hinanden på overfladen, er at børnenes sociale og følelsesmæssige kompetencer kan fremstå kaotiske og afvisende for udenforstående. Hvor det for barnet med autisme overvejende kan siges at være grundet udfordringer med at forstå og fortolke sociale signaler, handler det dog for børn med reaktive tilknytningsforstyrrelser, at de har fået tillært sig sådan et socialt og følelsesmæssigt adfærdsmønster.

For socialrådgiveren som skal vurdere i sagen, kan det dog som nævnt være svært at skelne hvad der er hvad, fordi adfærden umiddelbart kan være ens på overfladen. Oveni at forældre til begge slags børn jo også ofte er presset af både deres børn og kampen med systemet, og dermed fremstår væsentligt sårbare og med begrænset muligheder for at ændre på deres situation.

• En af måderne hvor de adskiller sig dog, er bl.a. på autisme-specifikke symptomer. Mannerismer, stereotypier, intense særinteresser (sanseligt eller intellektuelt) ses sjældent hos børn med reaktiv tilknytningsforstyrrelser. For en kvalificerede fagperson, vil det således være oplagt at se på f.eks. indholdet af barnets leg og hvorledes legen f.eks. er socialt anlagt. Et barn med reaktiv tilknytningforstyrrelse vil f.eks. sjældent være særligt interesseret i at stille legetøj på række eller undersøge objekter på en sanseligt usædvanlig måde (f.eks. se på noget ud af øjenkrogen eller lugte til ikke-lugtende ting)

• En anden måde er i barnets tilknytning. Barnet med reaktiv tilknytningsforstyrrelse vil typisk have en udpræget kaotisk tilgang, hvor man f.eks. kan gå fra at være i ”kridthuset” det ene øjeblik til at være fuldstændigt ”ude i kulden” det næste, og ofte med hyppige og intense skift i dette. De tilknytninger der kan ses i forskellige kontekster og er således ofte meget svingende og mere betinget af at barnet ikke magter at rumme følelser, hvilket naturligvis kan være svært at se uden en grundig undersøgelse. Barnet med autisme vil typisk fremstå afvisende overfor de fleste, men intenst knyttet til f.eks. dets mor. Igen vil en overfladisk undersøgelse kunne se ud til at vise det samme, at barnet er afvisende og klyngende på en og samme tid, men forskellen vil være at over tid vil relationen til den barnet med autisme knyttet sig til, være stabil og vedvarende. Fordi tilknytningen er et ”anker” som barnet kan forstå verdenen ud fra og ikke ”bare” et produkt af ikke at magte følelser.

• Dette leder også til en forskel ift. at børn med reaktiv tilknytningsforstyrrelse, ofte er meget mere let antændelige ift. følelsesmæssige udbrud, som ikke mindskes af struktur og forudsigelighed i samme grad, som hos børn med autisme. Så hvor et barn med autisme også godt kan komme med voldsomme følelsesmæssige udbrud, er forskellen at det her typisk kommer som et resultat af vedvarende stress pga. manglende struktur og forudsigelighed i barnets dag. Får man skabt mere struktur og forudsigelighed, vil der også ske i formindskelse af antallet af udbrud og voldsomheden deraf (de kan stadigvæk komme dog), hvorimod man hos et barn med reaktiv tilknytningsforstyrrelse ikke vil se tilsvarende mindre udbrud, når der skabes øget forudsigelighed og struktur i dets hverdag.

Dette er kun nogle af de måder, som man vil kunne skelne imellem reaktiv tilknytningsforstyrrelser og autisme på, men centrale punkter er at det typisk kræver grundige undersøgelser og specialistviden hos den der undersøger, at kende forskel på dem. Noget som der desværre er en del eksempler på ikke efterleves i praksis i anbringelsessager, af forskellige årsager. Sjældent af ond vilje, men typisk mere pga. presset rammer for socialrådgivere og andre fagpersoner ift. sådanne anbringelsessager. Resultatet er dog, at børn med autisme er væsentligt mere i risiko for at blive anbragt uden for hjemmet i løbet af deres liv, med alle de negative konsekvenser som der kan følge af det.

27/09/2024

Så blev endnu et kursus på vej imod specialist i klinisk børne- og ungepsykologi udført. I denne omgang handlede det specifikt om udredning, differential diagnostisk, intelligenstestning og neuropsykologien ift. arbejdet med børn og unge.

Der kom helt klart nogle gode overvejelser og diskussioner undervejs i forløbet, som gjorde det værd at tage med. Selve indholdet var for det meste ikke så nyt for en psykolog med min erfaring, men det er altid godt at bruge noget tid på at "nørde ned i detaljer" og få genopfrisket ens viden, så man kan udbyde den højst mulige kvalitet i ens arbejde vedvarende.

24/09/2024

Bare for lige at sprede informationen...

ET ONLINE FÆLLESSKAB FOR UNGE AUTISTER OG DERES NÆRMESTE
Lyder det som noget for dig? Så læs med her 👇

Vi er efterhånden mere end 300 brugere på vores discord server, der hygger, spiller onlinespil, snakker og skriver sammen.
Vi i Autisme Ungdom vil sågar vove at påstå, at det er Danmarks hyggeligste og mest autismevenlige online fællesskab

Vi har fast online spilaften hver mandag kl 19, hvor en af vores frivillige står for at være vært for forskellige sociale spil. Det har tidligere været f.eks. Gartic Phone, What do you meme og among us.

Vi ved dog, at der er nogle af jer der ikke har prøvet at bruge platformen før. Derfor har vi lavet en instruktionsvideo, som du kan se hvis du klikker ind på linket her: https://youtu.be/RK6SExHdA9k

Lyder Danmarks (måske) mest autismevenlige onlinefællesskab også som noget for dig? Så join vores discord server via linket her: https://discord.com/invite/b2S3sjK

Vi ses på Discord! 🌻

23/09/2024

Gode råd til at hjælpe lærere/pædagoger og andre fagpersoner til at se tegn på ”masking” hos børn med autisme

Del 2: Sociale opmærksomhedspunkter

Her er nogle opmærksomhedspunkter ift. barnets adfærd, som kan bruges ift. at kunne skelne imellem ”almindelig social tilpasning” og ”masking”. Det er en ofte set problemstilling at børn med autisme kan ”se ud som om” de trives fint, fordi de med forskellige, ofte rigide, intellektuelle strategier, forsøger at undgå at se ud som om de har det svært. Disse konkrete opmærksomhedspunkter kan bruges som en måde at hjælpe de fagpersoner der er omkring barnet, til at ”se igennem” det, der ligner trivsel hos barnet og få øje på de vanskeligheder som der reelt er, pga. autismen.

- Vanskelighederne ses typisk tydeligst fra mellemtrinet og fremefter. Årsagen til dette er at det sociale samspil imellem børnene typisk bliver mere kompleks og sjældent har lige så fast defineret ”roller”, som der ses i yngre børns lege.

- Barnet med autisme vil typisk være noget mere ”vanemenneske” end sine jævnaldrende, og f.eks. holde fast i at ”lege” konkrete lege, eller blot være en passiv del af en gruppe, i frikvarterne. De vil typisk enten søge mere selvstændige aktiviteter, være meget afhængige af deres venner/veninder ift. initiativer socialt eller ligefrem ende i mange sociale konflikter fordi de ofte ”træder andre børn over tæerne” ved f.eks. at have svært ved at tilpasse sig andres perspektiver på en fleksibel måde.

- Når der sker konflikter imellem børnene, kan der ofte være en tendens til at barnet ”sladrer” om sine kammerater. I den forstand at det typisk opfatter det at sige sandheden, som vigtigere end at ”pleje en relation” til en kammerat f.eks., ved at dække over vedkommende. (Selvom det kan lyde uetisk, er det helt normalt at børn ”dækker over hinanden”, som en del af en normal social udvikling)

- De vil typisk have svært ved at gennemskue sociale situationer, hvor der sker mange ting på én gang, især hvis der er tale om ”nye” situationer. F.eks. en fangeleg i gymnastik er ikke nødvendigvis svær, da der er et fast ”manuskript” af holde sig til, men det at navigere i hvem der er ”inde og ude” ift. de forskellige grupperinger i en klasse er langt mere kompliceret. De kan godt afkode det, men har dog typisk brug for langt mere tid end deres jævnaldrende til at gøre det.

- De kan ofte have nogle meget detaljeret strategier for, hvordan man ”bør” opføre sig i forskellige situationer, som har langt flere detaljer end andre på samme alder. Dette kan nogle gange misforstås som værende gode sociale kompetencer pga. kompleksiteten i strategien. Men det væsentlige at lægge mærke til er, at de ofte er så detaljeret, at de bliver svære at udføre i praksis og svære at generalisere, og dermed mister en stor del af deres anvendelighed på den lange bane.

22/09/2024

Gode råd til at hjælpe lærere/pædagoger og andre fagpersoner til at se tegn på ”masking” hos børn med autisme

Del 1: Kommunikation

I dette opslag vil jeg forsøge at komme med forskellige konkrete opmærksomhedspunkter, som kan bruges ift. at kunne skelne imellem ”almindelig social tilpasning” og ”masking”. Det er en ofte set problemstilling at børn med autisme kan ”se ud som om” de trives fint, fordi de med forskellige, ofte rigide, intellektuelle strategier, forsøger at undgå at se ud som om de har det svært. Disse konkrete opmærksomhedspunkter kan bruges som en måde at hjælpe de fagpersoner der er omkring barnet, til at ”se igennem” det, der ligner trivsel hos barnet og få øje på de vanskeligheder som der reelt er, pga. autismen.

- Et barn med autisme vil typisk have et mere formelt sprogbrug, end alderssvarende børn. Der kan f.eks. være tale om at det oftere bruger ”man (bør)” i stedet for ”jeg (syntes)”, ift. andre børn på samme alder, eller andre stereotype talemåder.

- Barnet vil ofte have svært ved ”flertydige” metaforer og typisk hænge fast i én bestemt fortolkning af et bestemt ordsprog/metafor (typisk det første det har lært ift. denne metafor)

- Barnet vil ofte gestikulere væsentligt mindre end andre børn på samme alder.

- Barnet kan f.eks. bytte rundt på personlige stedord: Sige han/hende eller du, hvor der menes jeg

- Barnets ”sprogmelodi” er typisk noget mere afvigende. Hvor man normalt f.eks. går op i toneleje, når vi stiller et spørgsmål og ned når vi konstaterer noget, kan barnet typisk ofte have svært ved at bruge dette i spontan tale.

- Have sværere ved at fastholde samtaler, der ikke omhandler egne interesser. Hvor det så til gengæld kan ”snakke som et vandfald”, når det er en samtale der omhandler disse interesser.

- Kan ofte være meget afventende ift. spontant at byde ind i samtaler: venter til de bliver spurgt, hvor der så svares uden opfølgende (relevante) spørgsmål til samme emne

- Eller bryder ofte ind i andres samtaler, uden opmærksomhed på hvorledes andre reagerer på disse afbrydelser

-Have svært ved at ”læse mellem linjerne” i tekster for ældre børn, tekstanalyser bliver typisk meget konkrete/tekniske og knap så analytiske.

Listen er på ingen måde udtømmende, og det er naturligvis også særdeles vigtigt at påpege at den ikke kan bruges som en måde at diagnosticere autisme eller afkræfte tilstedeværelsen af det, hos ens barn. Det er en kompleks proces, der kræver en grundig udredning og ikke bare en ”checkliste” som dette

21/09/2024

Kommunikation med autisme-vanskeligheder

En af de store kommunikationsudfordringer for mennesker med autisme, er at det kan være svært at afkode præcist hvad der er relevant at sige i bestemte situationer. At der f.eks. er stor forskel på hvad man kan sige, når man er sammen med sine nærmeste venner og når man er samme med kollegaer/klassekammerater. Dette kan ofte lede til at der enten bliver sagt alt for meget, eller blot ”klappet helt i”.

Èn af måderne man kan arbejde med at udvikle kompetencer på dette område, er ved at træne eksempler på hvad man må og kan sige, afhængigt af hvor nær en relation man har med de andre i samtalen. Det kan struktureres f.eks. ved hjælp af at tegne en række cirkler på et stykke papir/tavle eller lignende:

1) Først en lille cirkel inderst, som er til de mest tætteste relationer (kæreste, forældre, tætte venner og lignende). Sæt gerne nogle konkrete navne på

2) Tegn så en cirkel udenom denne cirkel, som er til mindre tætte relationer (Venner man ikke ser så tit, kollegaer/klassekammerater og lignende)

3) Så endnu en cirkel udenom denne, som er til fjerne relationer (Familie man ikke ser tit, gamle venner, venners venner og lignende)

4) Til sidst endnu en cirkel, denne gang til mennesker man ikke kender (Kassemedarbejderen i supermarkedet, tilfældige fremmede på gaden og lignende)

For hver cirkel kan man så forsøge at få beskrevet tre forskellige ting.

Først: Hvilke generelle temaer må man tale om? F.eks. er det (typisk) okay at tale om intime ting, når man er sammen med folk fra den inderste cirkel, hvilket f.eks. ikke er okay, når der er tale om nogle af de andre cirkler.

Dernæst: Find på specifikke sætninger man godt må sige for hver cirkel. Hvordan hilser man f.eks. på én fra cirklen med mindre tætte relationer, eller på en fra cirklen med mennesker man ikke kender. Idéen er at hjælpe til at udvikle en række ”standard-sætninger”, som man kan sige, hvis man f.eks. ikke ved hvad man må/bør sige i en situation.

Slutteligt: Hvilke ting er det okay, at andre siger til én afhængigt af vores relation? Det er f.eks. ikke okay, at en perifer relation begynder at tale om intime detaljer fra sit liv, hvis jeg ikke har spurgt vedkommende først. Men det kan ligeledes være svært at afkode, når man har autisme, på samme måde som hvad vi ret må sige.

Ved netop at have et visuelt (og nogenlunde detaljeret) indre ”mindmap” for hvordan man kan vide hvad der er okay at sige, kan man ofte undgå en række af de typiske problematiske situationer med kommunikation, som mennesker med autisme oplever.

20/09/2024

At snakke følelser med børn og unge med autisme

En ret almindelige udfordring for forældre til børn med autisme, er hvordan man kan hjælpe dem til at indgå i svære samtaler, som f.eks. kravsituationer, tale om venskaber og kærester og andre sårbare emner. Her er det ikke unormalt at børn og unge ”stejler” og nægter at indgå i samtalen, hvilket naturligvis kan lede til en del frustrationer og konflikter. Herunder vil jeg give 3 eksempler på ting, som kan gøre disse samtaler lettere for alle parter:

1) Giv barnet tid til at bearbejde de ting du siger, og del det meget gerne op i små bidder

Én af de typiske vanskeligheder i kommunikationen, er at børn med autismes hjerner typisk fokuserer alt for meget på detaljer, fremfor helheder. Det tager således typisk længere tid for deres hjerne at bearbejde de forskellige elementer der er, når vi f.eks. skal tale om hvorfor det er vigtigt at tørre sig efter toiletbesøg. Her skal deres hjerne både bearbejde de konkrete ord du siger og oversætte dem, samtidigt med at den skal bearbejde de indre følelser af ubehag/pinlighed osv., som er normalt ved denne slags emner. Hvilket tager længere tid hvis hjernen f.eks. ”hænger fast” i en detalje omkring at du udtalte ordet ”at” i sætningen ”husk at…”, på en anderledes måde end du plejer.

2) Hvis barnet ikke forstår hvad du siger, så forklar det mere detaljeret, fremfor at hæve stemmen

Det er desværre helt naturligt for os som mennesker at antage, at når nogle ikke gør som vi siger, så gør de det ”med vilje”. Og en, desværre, helt naturlig respons på dette, er at vi hæver stemmen eller på anden måde forsøger, at vise dominans overfor dem. Dette er naturligvis problematisk for alle børn, men for børn med autisme er dette ekstra problematisk, da det gør det du siger meget sværere at forstå og bearbejde. Som i overstående eksempel, det at der kommer en følelsesmæssig dimension oveni bearbejdningen af dine ord, gør at det tager længere tid at bearbejde og gør det mere sandsynligt at de kan ”misse vigtige detaljer” i det du siger.

3) Brug meget gerne skrift og billeder til at understøtte dit budskab.

Det at skrive dit budskab, f.eks. i en sms eller på et stykke papir, og give barnet tiden og roen til at læse og bearbejde dette, kan gøre en verden til forskel på kommunikation omkring svære emner. Et skrevet ord forsvinder ikke ligesom et udtalt ord, og hvis deres hjerne f.eks. kommer til at overfokusere på en detalje deri, så gør det ikke lige så meget ift. deres bearbejdning. Alle ordene er der stadigvæk og betydningen kan stadigvæk udledes af det, når de formår at komme videre fra den detalje der optager dem. Kan barnet ikke læse endnu, er billeder en god måde at understøtte på som alternativ. Jo mere konkrete til det I taler om, jo bedre.