09/01/2026
📞 👀 Er du bekymret for en hjemløs borger, kan du henvende dig til Odense Kommune via udsatteteamet@odense.dk.
I dagtimerne kan man desuden ringe på tlf. 63 75 57 00, mens akutte henvendelser om natten og i weekenden skal ske til Fyn Politi på tlf. 114.
❤️🩹"Jan fra kommunen" vil have de hjemløse ind i varmen 🧣❄️
🤲 Ingen borgere i Odense må risikere at dø af kulde på gaden eller få alvorlige frostskader. Derfor intensiveres indsatsen for at få hjemløse borgere væk fra gaden og ind i varmen, jo koldere vejret bliver.
- Vi vil være sikre på, at ingen lider nød, og derfor er vi nogle gange ret konfronterende, når vi spørger til folks planer for natten, siger Jan Juul Nielsen, der har arbejdet som udsatteambassadør i Odense Kommune i godt seks år.
Han går dagligt på gaden i Odense og taler med socialt udsatte, og i de kolde perioder øger han og kollegerne deres opsøgende arbejde.
- Vi har et usædvanligt tæt samarbejde med bl.a. varmestuerne, politiet og banegårdscentret, så hvis nogen har bekymringer, plejer vi at få det at vide, så vi kan kontakte borgerne, siger Jan Juul Nielsen.
Hvis en borger mangler et sted at sove i vinterkulden, står Kirkens Korshærs natvarmestue i Østergade og herberget ved Benedikts Plads samt kommunens forsorgshjem St. Dannesbo klar til at kunne rumme alle med et behov. 🛌
Ikke alle borgere tager dog imod kommunens hjælp, hvis de ikke vil overnatte indendørs sammen med mange andre mennesker.🧣🧤
I de tilfælde sikrer kommunens medarbejdere sig, at borgeren kender til risikoen ved at sove udenfor i frostvejr, at vedkommende er i stand til at tage vare på sig selv, og at vedkommende har styr på påklædning og sovegrej.🥶
🙌👏 Giv lige Jan en en digital high-five og del gerne opslaget her, så vi sammen kan hjælpe hele Odense med at komme godt og trygt gennem de kolde dage.
📞 👀 Er du bekymret for en hjemløs borger, kan du henvende dig til Odense Kommune via udsatteteamet@odense.dk.
I dagtimerne kan man desuden ringe på tlf. 63 75 57 00, mens akutte henvendelser om natten og i weekenden skal ske til Fyn Politi på tlf. 114.