12/01/2026
Et bevidst skifte
2025 er af mange blevet beskrevet som året, hvor der skulle gives slip.
Slip på arbejdsmåder, strukturer og forventninger, der ikke længere passede – både i arbejdslivet og i den måde, vi indretter vores hverdag på.
Ikke nødvendigvis let, men det var tid; det resonerede hos mig.
For det er præcis sådan, jeg selv har oplevet perioden.
Jeg har haft fokus på at lytte – til kroppen, til erfaringerne og til de mennesker, jeg arbejder med i deres hverdag og arbejdsliv.
Jeg har mærket efter, fået sparring og taget bevidste valg om, hvad der faktisk holder i længden – ikke bare for den enkelte, men i en hverdag hvor arbejde, ansvar, relationer og energi skal kunne hænge sammen.
Overgangen ind i 2026 har derfor ikke handlet om at starte hurtigt op, men om at give plads til refleksion og bevidste valg – om hvor jeg kan gøre størst forskel og have mig selv med hele vejen.
Det har blandt andet resulteret i en ny hjemmeside med et opdateret fokus og nye billeder, som viser, hvem jeg er i dag. (taget af dygtigste Ulla Jensen ) Hjemmesiden er ikke ment som et færdigt punktum, men som et sted i bevægelse.
Den er måske ikke perfekt – det er heller ikke målet. Men den føles rigtig at dele nu.
Mit arbejde tager udgangspunkt i en forståelse af, at sundhed og trivsel ikke kan adskilles fra hverdagen og arbejdslivet.
At bæredygtige løsninger handler mindre om at presse mere ind og mere om at skabe harmoni mellem ambitioner og kapacitet – både privat og professionelt.
Hvis det seneste år handlede om at rydde op, så føles det kommende som tiden, hvor det, der er tilbage, kan få lov at vokse.
Roligt. Ærligt og med et solidt fundament.
Tak fordi du læste med og lad os sammen gøre 2026 fantastisk.