20/01/2026
Jeg sidder og tænker på i går, hvor jeg underviste en kvinde i at spille på naturrangler, vindspil og syngeskåle 🎶
Da hun delte med mig, hvad hun ønskede at få med sig fra undervisningen, blev det meget tydeligt for mig, at det var pga frygt for at fejle at hun endnu ikke havde forkælet med lyd, når hun underviste ❤️
Vi havde en god snak om at det er naturligt at man gerne vil være god til det man skal give videre. Men at vi jo skal starte et sted for at komme i gang med at gøre det…
Det behøver ikke at være med mange instrumenter. Ét vindspil kan være nok til en start.
Det stod også meget klart for mig at jeg som underviser kan være med til at give et kærligt skub, så den person jeg underviser føler sig mere klar til at forkæle med lyd.
Det ved jeg at jeg gør og jeg føler mig stolt, når jeg hører delinger som denne fra dem jeg underviser og inspirerer:
“Tak for nogle meget lærerige og spændende undervisningstimer. Nu hvor jeg kender instrumenterne bedre og har øvet mig i at spille på dem giver det mig mere selvtillid og ro i maven. Jeg føler mig mere modig og er klar til at øve videre og til at begynde (i det små) at give lydhealing.”
