Lærførstehjælp

23/12/2020

Hvad kan 112 hjælpe dig med:
Udover at modtage alarmmeldinger og afsende relevant hjælp, kan 112 være til stor hjælp for dig.
Skønner den sundhedsfaglige visitator, at der er opstået, et eller at der kan opstå et hjertestop, får du oplyst hvor den nærmeste tilgængelige hjertestarter er placeret. Hjertestartere redder liv, men du skal kun hente den, hvis I er to eller flere hjælpere til stede. Hjerte- Lungeredningen skal påbegyndes straks, og en af de andre tilstedeværende henter så hjertestarteren.
Den sundhedsfaglige visitator kan instruere dig gennem førstehjælpen. Det er en god støtte, hvis du ikke kan huske den eller aldrig har lært førstehjælp. Den sundhedsfaglige visitator bliver gerne i telefonen, indtil du er tryg ved situationen, eller indtil redningsmandskabet kommer frem.

Motorvejsalarmer:
De orange motorvejsalarmer langs de danske motorveje er nedlagt, men der findes stadig alarmer i forbindelse med broer og tunneller, hvor de kan anvendes til alarmering eller vejhjælp.
Alarmcentralen har et kort over samtlige motorvejsalarmer i deres område og ved derfor præcis, hvor opkaldet kommer fra.

Når børn skal tilkalde hjælp:
Det sker ofte, at børn ringer til alarmcentralen. Derfor kan det være en stor fordel at lære sine børn at tilkalde hjælp på telefon 112. Selv helt små børn kan lære telefonnummeret: ET – ET – TO.
Ved tilfælde, hvor der ikke er andre til at tilkalde hjælp, kan et opkald fra et barn betyde forskellen mellem liv eller død.


Ikke hastende opkald:
For at sikre at 112 ikke bliver overbelastet, skal du kun benytte dette nummer, når du har behov for akut hjælp. Skal du i kontakt med lægevagt, akuttelefon, eller har du andre sundhedsfaglige spørgsmål, skal du ringe til Regionens akuttelefon.
Telefonnummeret til de forskellige Regioner kan hentes på nettet eller på nummeroplysningen 118.
Politiet har også et telefonnummer til ikke hastende opgaver. Det kunne være indbrud, hvor tyven er væk, cykeltyveri, nabostøj osv. Ved sådanne sager kan det lokale Politi kontaktes på telefonnummer 114.

OBS OBS.
Kommer du til skade, eller bliver du syg, og mener du ikke, du behøver transport i ambulance, skal du ringe til Regionens akuttelefon inden du henvender dig på skadestuen eller skade klinik.
Akuttelefonen vurderer, om det rigtige behandlingstilbud er hos din egen læge, vagtlægen, på sygehus eller på skadeklinik. Akuttelefonen kan også oplyse om eventuelle ventetider.
Hold dig orienteret om akuttelefonens nummer i din Region.
HUSK: Du skal stadig ringe 112 ved akut opstået sygdom, du ikke selv kan håndtere.

22/12/2020

Tilkald hjælp – tryk 112
På alarmcentralen afdækkes dit behov for hjælp.
Brand – Ambulance – Politi.
Har du brug for sundhedsfaglig hjælp, omstilles dit opkald til en sundhedsfaglig visitator, der vil stille en række opklarende spørgsmål for at kunne give dig den rigtige hjælp. Vurderes det, at der er akut brug for ambulance/paramediciner/læge, vil der under samtalen blive afsendt de nødvendige køretøjer. Det vil sige, at samtalen ikke vil forsinke afsendelsen af hjælp.
Vurderer visitatoren, at det ikke er akut, kan opkaldet stilles om til Regionens akuttelefon, eller der kan henvises til anden relevant hjælp som for eks. Egen læge.

Hvor er ulykken sket:
Det er vigtigt at opgive den nøjagtige adresse. Det er med til at sikre, at hjælpen når hurtigt frem til skadestedet. Oplys, om der er specielle tilkørselsveje, vanskelig husnummerering eller andre forhold, der vil kunne forsinke redningskøretøjerne. Er det muligt, kan det være en stor fordel at sende en hjælper ud for at modtage redningskøretøjerne og vise vej.

Hvad er der sket:
Fortæl, hvilken type ulykke der er tale om. Om det er et trafik uheld, en brand, drukneulykke, uheld med kemikalier osv. Det er også vigtigt at fortælle, om der kan være fastklemte i køretøjer, om der er personer, som er fanget i en brændende bygning osv.

Hvor mange:
Det er afgørende at få overblik over skadens omfang, for at alarmcentralen kan vurdere, hvor meget hjælp der er brug for. Der er en væsentlig forskel på, om ulykken er sket i en storby eller i et tyndere befolket område. I storbyen kan der trækkes på store ressourcer fra Politi, Brandvæsen, Ambulancetjeneste og Hospitalsvæsen. I de tyndere befolkede områder skal ressourcerne hentes længere væk.

Hvorfra ringes der:
Oplys det telefonnummer, du ringer fra samt navn og adresse. Svar roligt på de spørgsmål, der bliver stillet, og bliv ved telefonen, indtil alarmoperatøren afslutter samtalen. Lad telefonen være tændt, så alarmcentralen kan få kontakt igen, hvis det skulle blive nødvendigt.
OBS OBS
Danmarks officielle 112 APP er blevet udfaset med udgangen af 2019. 112 APP har været meget flittigt brugt og har hjulpet mange mennesker med for eks at lokalisere uheldssteder.
Til erstatning for 112 APP er indført et nyt system ved navn AML (Advanced Mobile Location), som ligger i telefonernes styresystem. Det betyder, at systemet bliver aktiveret når der tastes 112 på telefonen.
Det er vigtigt at huske, at systemet kan fortælle, hvor din telefon befinder sig, men du skal stadig oplyse evt. etage bolignummer eller anden placering i bygningen. Dette er altid en god ide at sende en person ned og modtage redningsmandskabet og vise vej.

21/12/2020

Når du skal undersøge en person og afhjælpe en massiv blødning, skal du tage udgangspunkt i ABC reglen, men ved massive blødninger er der kommet lidt flere bogstaver på, og det hedder nu:

• M Massive bleedings (Massiv blødning).
• A Airway (Luftveje).
• B Breathing (Vejrtrækning).
• C Circulation (Kredsløb).
• D Disability (Neorologisk status).
• E Exposure (Eksponering undersøgelse fra top til tå)

M – Massive bleedings (Massiv blødning).
Foretag straks et ”bloodsweep”, hvor du med begge hænder undersøger hals, overarme og lår. Finder du en massiv blødning på halsen, skal blødningen straks standses med en større hals forbinding. Finder du en massiv blødning på overarmen, skal du straks standse den med Tourniquet eller knebelpres. Finder du en massiv blødning på låret, skal du straks standse den med tourniquet eller knebelpres.
A – Airway (Luftveje).
Sikre at personen har frie luftveje. Kan personen tale ubesværet, har personen frie luftveje, og du kan gå videre til næste punkt. Hvis der ikke er frie luftveje, afhjælpes problemet, inden du kan gå videre.
B – Breathing (vejrtrækning).
Se-føl-lyt om nødvendigt. Kan personen tale i hele sætninger, og har personen ”pæne” farver, har personen normal vejrtrækning. Under punkt B kommer noget nyt. Der skal foretages et ”boxtjek”, hvor du ser kroppen efter og undersøger den for blødninger. Du kigger på forside, bagside, lyske, og skuldre. Finder du en blødning, skal denne lukkes med en forbinding. Er der tale om en brystkasseskade, anlægges en lufttæt forbinding. Fremstår personen bevidstløs og uden norlmal vejrtrækning, skal du påbegynde HLR.
C – Cirkulation (kredsløb).
Foretag et ”quicktjek”. Dette gøres ved, at du ser huden efter på hoved, underarme og underben. Finder du større eller mindre blødninger under dit ”quicktjek”, skal du forbinde dem. Har du ikke forbindinger til rådighed, kan der bruges tøjstykker, som bindes stramt om skaden/blødningen.
D – Disability (Neurologisk status).
Undersøg bevidstheden. Dette gøres ved at tale højt og ruske forsigtigt, mens du taler højt. Er personen bevidstløs med normal vejrtrækning, lægges personen i stabilt sideleje.
E . Exposure (Eksponering, undersøgelse fra top til tå).
Forebyg varmetab, ide varmetab kan være farligt hos en person med massiv blødning eller ved større blødninger. Varmetab reducerer blodets evne til at størkne, hvilket bare medvirker til større blodtab. Pak personen ind i tæpper eller jakker. Lægges personen ned, skal personen også isoleres fra underlaget/jorden. Har personen vådt tøj på, bør personen afklædes inden indpakning. Anbring gerne personen i læ for at undgå yderligere afkøling.
Tourniquet og knebelpres:
Tourniquet og knebelpres anvendes fortrinsvis til massive blødninger på overarme og lår.
Tourniquet er et specielt fremstillet redskab til standsning af massive blødninger på overarme og lår. Det minder om en livrem, som lukkes med velcro, og så er der påsyet en lille pind, der kan drejes rundt og derved stramme remmen, indtil blødningen stopper. Pinden kan ”låses”, så presset fastholdes. Disse tourniquets ligger i de førstehjælpstasker, som beredskaberne deler ud til førstehjælperne på skadestedet. Tourniquet anlægges stramt, så højt som muligt på overarm eller lår. Det er meget smertefuldt for den tilskadekomne, men det er nødvendigt for overlevelse.
Knebelpres er et alternativ til Tourniquet og anvendes ud fra samme principper. Knebelpres laves af forhåndenværende materialer, eks. Tørklæde, tshirt, trekantet armklæde fra førstehjælpskassen o.lign. Knebelpresset skal bindes rundt om overarmen eller låret, men strammes ikke endnu. Der skal være plads til en ”vrider” (en pind, en skruetrækker, eller anden aflang genstand) som så drejes rundt og strammer til, så blødningen standses. For at ”låse” et knebelpres kan det blive nødvendigt at bruges et stykke stof, snor eller andet, der kan bindes om ”vrideren”, så den ikke løsner presset igen.
Du må meget gerne notere tidspunktet for anlæggelsen af tourniquet eller knelbelpres. Tidsangivelsen kan få betydning for den efterfølgende behandling af den tilskadekomne. Når der er anlagt tourniquet eller knebelpres, må de ikke fjernes igen. Det er en opgave for faguddannede personer.

HUSK – Anlæggelse af tourniquet eller knebelpres på overarme og lår er direkte livreddende ved massive blødninger. Anlæggelse på overarme og lår må IKKE forsinkes af anden behandling. Behandlingen af massive blødninger har altid første prioritet

20/12/2020

Massetilskadekomst – Terror hændelser

Du kan som førstehjælper risikere at stå i en situation, hvor mange personer kan være skadet og endda med livstruende skader. Skal disse personer have en reel mulighed for at overleve, er det af yderste vigtighed, at der bliver ydet førstehjælp til de livstruende skader. Det er tiden, der er afgørende for, at svært tilskadekomne kan overleve. Efter flere af sådanne hændelser i udlandet har myndighederne i Danmark valgt at hæve paratheden overfor hændelse af voldsom og omfattende karakter.
Regionernes præhospitale enheder, de lokale beredskaber og politiet arbejder tæt sammen om at kunne løse større hændelser med mange og svært tilskadekomne personer. Et af de store spørgsmål i planlægningen er, om skadestedet sikkert nok til at foretage evakuering og førstehjælp til mange tilskadekomne. Hele det store præhospitale setup tager tid at organisere, og derfor kan der gå forholdsvis lang tid, før de tilskadekomne kommer under professionel behandling.
I dette afsnit kommer vi ind på principperne for at prioritere de tilskadekomne samt at redde så mange som muligt på kortest mulig tid.

Er området sikkert?
Står du pludselig i et område, hvor der har fundet en voldsom hændelse sted (terror, eksplosion, skyderi, voldsomt trafikuheld eller lign.), kan du som udgangspunkt bruge førstehjælpens 4 hovedpunkter. Det første punkt er jo som bekendt ”Skab sikkerhed”. Dette gælder i høj grad ved en voldsom hændelse, idet det kan være livsfarligt at være i et område, hvis der skydes, stikkes med knive, køres med store køretøjer osv. Tænk først på egen sikkerhed. Når du føler, det er sikkert at færdes på skadestedet, kan førstehjælpen begynde.
Næste punkt er ”Vurder personen”, og det er her, du kan redde liv. Jeg vil i det følgende give nogle enkle håndgreb, der kan være afgørende for, at den tilskadekomne ikke mister store mængder blod og dør. Det er bedst at prøve metoderne i praksis, og de kan læres på et førstehjælpskursus.
For at give en ide om, hvilke blødninger der er livstruende, kan man som tommelfingerregel gå ud fra følgende; Livstruende blødninger stammere altid fra et eller flere ødelagte blodkar (blodårer) Disse blodkar kan være både arterier (pulsårer) og vener. Skaden sidder inden for det område der populært kaldes ”badedragten”. Det er hals, overarme, torso og lår. Livstruende fra disse områder kaldes for massive blødninger. Massive blødninger fra hals, overarme og lår er mulige at standse, hvorimod massive blødninger fra torsoen (kroppen) er næsten umulige at standse.
Blødninger fra underarme og underben kaldes for større blødninger. Disse er som udgangspunkt ikke livstruende, medmindre der er flere større blødninger på samme tid. Disse skader skal også behandles, men er sekundære i forhold til de massive blødninger.

For at kunne standse massive blødninger, kræver det, at det ødelagte blodkar klemmes af. Dette er muligt på overarme, på lår og på halsen, da det ødelagte blodkar kan klemmes af mod den underliggende knogle eller væv. Dette kan ikke lade sig gøre på kroppen (torsoen) på samme måde, idet blodkarret ofte ligger dybt og ikke klemmes af mod noget hårdt væv.
HUSK: Massive blødninger kan medføre døden på få minutter, hvis der ikke gribes ind, og det ødelagte blodkar klemmes af.

19/12/2020

Afrevne/afskårne legemsdele:
I forbindelse med fysisk arbejde, som eksempelvis en håndværker udfører, kan det ske, at legemsdele skæres eller rives af kroppen.
I mange tilfælde kan disse legemsdele sættes på plads igen, og deres funktion kan derved helt eller delvis genoprettes. Dette kræver, at den afrevne/afskårne legemsdel behandles korrekt og selvfølgelig også, at den tilskadekomne får den rigtige førstehjælp.

Førstehjælp til afrevne/afskårne legemsdele:
• Skab sikkerhed.
• Stands blødningen.
• Shockbehandling.
 Læg den tilskadekomne ned
 Hæv benene over hjerte niveau.
 Sørg for, at den tilskadekomne ikke fryser.
 Psykisk førstehjælp.
• Tildæk såret med et rent stykke stof.
• Find den afrevne/afskårne legemsdel, læg den i en plasticpose som lukkes tæt med en knude.
• Opbevar posen med legemsdelen sammen med noget køligt, indtil den kan afleveres til ambulancefolkene eller på skadestuen. Bruges der is som køling, skal legemsdelen ikke røre ved isen, da vævet ikke kan tåle frostgrader.

18/12/2020

Indre blødninger:

Symptomer:
• Smerter svarende til det blødende område.
• Store blå mærker, muskelværn (bræt-hård mave).
• Bleg.
• Klamt svedende.
• Hurtig vejrtrækning.
• Hurtig puls.
• Nedsat bevidsthed.
Førstehjælp til indre blødning:
• Skab sikkerhed.
• Shockforebyggelse , hold den tilskadekomne varm.
• Tilkald hjælp på 112.
• Ved blødning i maveregionen, læg den tilskadekomne i aflastende rygleje med en pude eller et tæppe under knæhaserne.
• Ved blødning i bryst, stabilt sideleje på den syge side.

Ydre blødninger:

Førstehjælp ved store blødninger:
• Skab sikkerhed.
• Pres en finger eller en hånd hårdt og direkte ned i blødningen.
• Læg den tilskadekomne ned.
• Om muligt løft det blødende område (mens du fastholder presset).
• Shock forebyggelse, hold den tilskadekomne varm.
Ved blødninger under knæ, eller under albue niveau kan presset fra din finger/hånd eventuelt erstattes af en trykforbinding. Hvis forbindingen ikke i første omgang stopper blødningen (ses ved at det bløder igennem gazen), anlægges en forstærket trykforbinding ovenpå den i forvejen anlagte forbinding.

Førstehjælp ved mindre blødninger:
• Pres en finger eller et stykke gaze mod såret, løft evt. det blødende område. Dette vil standse hovedparten af alle små blødninger i løbet af et par minutter.
• Rens såret med vand og sæbe eller en sprit serviet.
• Herefter kan anlægges en forbinding eller et plaster for at beskytte såret og for at holde det rent.
• Hvis såret gaber, er lednært eller i ansigtet, søg skadestue med henblik på at f det syet for at undgå generende ar.
• Ligeledes kan man på skadestuen evt. få en stivkrampevaccination.

OBS OBS
Nogle mennesker har en blødersygdom, som gør, at deres blodkar ikke virker optimalt. Andre mennesker fr blodfortyndende medicin, som ligeledes hæmmer blodpladernes funktion. For disse mennesker kan selv de mindre blødninger udgøre et problem, som gør, at det kan blive nødvendigt at opsøge skadestuen, hvis blødningen ikke kan standses på trods af behandling efter de ovenstående principper.

17/12/2020

Standsning af blødninger:
Et voksent menneske har ca. 5-6 liter blod i kroppen. (7% af en persons legemsvægt er blod. Det betyder, at mængden af blod afhænger af personens vægt).
Mister man halvdelen af denne mængde ved blodtab, vil man være i overhængende livsfare.
Blodets vigtigste opgave er at transportere ilt fra lungerne og ud til cellerne i kroppen, samt transportere kuldioxid fra cellerne tilbage til lungerne.
Blodet består af røde og hvide blodlegemer samt blodplader og plasma. De røde blodlegemer har til opgave at transportere ilten og kuldioxiden. De hvide blodlegemer er en del af kroppens immunforsvar. Blodpladernes opgave er at lukke huller som opstår i blodkarrerne. Plasmaen består af primært vand og næringsstoffer.
For at standse en blødning bruger kroppen blodpladernes evne til at lukke hullet.
Blodpladerne vil finde skaden og starte arbejdet med at lappe hullet. Dette sker ved, at blodpladerne klistrer sig sammen indbyrdes omkring det ødelagte blodkar. Hermed starter en kompliceret størknings- og helingsproces, som gerne skal ende med, at blodkarret igen bliver fuldt anvendeligt. Denne proces er den samme, hvad enten der er tale om en lille, blødende rift eller en massiv skade på en stor pulsåre, men det kræver, at blodpladerne kan få ro til at arbejde.
Hvis blødningen er for stor, vil blodpladerne blive ”skyllet ud” gennem såret. Derfor skal blødningen først standses ved at lægge et tryk på det blødende sted, så kroppen derefter kan få ”arbejdsro” til at lukke hullet.
Nogle ødelæggelser på blodkarrene er dog så omfattende, eller der kan være tale om blødninger, som kun en kirurg kan standse, men her er førstehjælperens indsats stadig utrolig vigtig. Kan førstehjælperen være med til at begrænse blodtabet og hurtigt få tilkaldt hjælp, kan man få den tilskadekomne på hospitalet, mens tid er
Blødninger kan inddeles i indre og ydre blødninger samt i pulserende eller sivende blødninger, men fælles for dem alle er, at et blodtab er livstruende. Blodet kan kun udføre sin livsvigtige opgave, når det bliver inde i blodbanen.

16/12/2020

Chok og Schock forebyggelse

Der findes to forskellige typer shock/chok, som ofte blandes sammen. De har intet med hinanden at gøre.

OBS OBS
Chok (Psykisk chok) er en psykisk tilstand, som kan opstå efter en traumatisk hændelse, som for eks. En trafikulykke, dødsfald, overgreb, krig, terror eller lign. Disse situationer kan påvirke psyken i en sådan grad, at man ”går” i chok.

Shock (Fysisk shock) er en fysiologisk tilstand, hvor kredsløbet svigter, hvilket betyder, at blodtrykket ikke er tilstrækkeligt til at få blod/ilt ud til cellerne, som skal bruge ilt for at eksistere.
Dette kan både skyldes tilskadekomst og sygdom.
Da de livsvigtige organer i kroppen (hjerne, hjerte og lunger) er mere følsomme overfor iltmangel end andre organer, vil kroppen i forbindelse med schok trække blodet ind omkring de livsvigtige organer, så de får så meget ilt som muligt.
For at vores krop kan fungere optimalt, skal cellerne i kroppen bruge brændstof. Dette brændstof er ilt og sukker. Hvis bare et af disse to elementer ikke er til stede, vil cellerne begynde at dø efter noget tid, og hvis tilstrækkeligt mange celler dør, vil organerne svigte og tilstanden forværres, hvorefter døden vil indtræffe meget hurtigt. Kroppen kan kun kompensere for den manglende ilt i kortere tid. Dette sker ved, at pulsen stiger, og blodårerne trækker sig sammen. Derfor er det vigtigt hurtigst muligt at stoppe/begrænse denne tilstand ved schokforebyggelse og hurtig hjælp fra ambulance reddere

Årsag til Schok (fysisk schok)
• Manglende blodvolume/væske (indre eller ydre blødning, forbrændinger).
• Hjerteproblemer (nedsat eller svigtende pumpefunktion.
• Udvidelse af blodkarrene, for eks. Allergisk schok (anafylaktisk schok)

Symptomer på schok:
• Bleg og kold hud.
• Klamt svedende.
• Hurtig, svag puls.
• Øget vejrtrækning.
• Ændret bevidsthedsniveau.
OBS OBS
Blodtab = varmetab.
Når kroppen mister blod, vil kroppens evne til at danne varme nedsættes. Dette har stor betydning for den eventuelle blødning, der måtte være. Når kropstemperaturen sænkes med blot et par grader, nedsættes blodets evne til at størkne, hvilket vil føre til fortsat blodtab. Derfor skal man altid forsøge at begrænse varmetabet hos en person, som er shock truet.

Shockforebyggelse

• Stands eventuel blødning.
• Læg den tilskadekomne ned, helst på et isolerende underlag, så personen ikke udsættes for den kolde jord.
• Løft ben eller benene over hjerteniveau hvis muligt.
• Pak den tilskadekomne ind i tæpper eller lign.
• Hvis der er tegn på brud, bør disse understøttes i findestillingen, hvilket kan virke smertelindrende.
• Giv psykisk førstehjælp.
• Er den tilskadekomne bevidstløs gives trinvis førstehjælp.

15/12/2020

Brug af hjertestarter (AED)

Overlevelseskæden.
Hver dag får mere end 10 Danskere hjertestop på grund af akut sygdom og dør, inden de når hospitalet. For at sikre at den bedste hjælp når frem hurtigt og derved nedbringe antallet af dødsfald som følge af hjertestop, findes det, der kaldes overlevelseskæden.
Overlevelseskæden er ment som en grafisk oversigt over, hvor dan førstehjælpen organiseres bedst muligt.
Overlevelseskæden er opdelt i 4 led, der symboliserer følgende:

o Tidlig alarmering.
o Tidlig Hjerte Lunge Redning (HLR) for størst mulig overlevelse.
o Hurtig brug af hjertestarter for at genskabe en hjerterytme.
o Hurtig, avanceret indsats fra ambulance eller læge.
Et elektrisk stød givet igennem brystkassen fra en hjertestarter kan ofte få hjertet i gang igen. Men tiden er en afgørende faktor. For hvert minut, der går, før det elektriske stød gives, nedsættes chancen for overlevelse med 5-10 %.
Overlevelseskæden illustrerer de vigtigste elementer i succesfuld genoplivning.
Som i alle andre kæder er overlevelseskæden ikke stærkere end sit svageste led. Det er ikke nok med hurtige og dygtige ambulancereddere og et velfungerende hospitalsvæsen. Din indsats som førstehjælper er mindst lige så vigtig, dels for at tilkalde hjælp og dermed aktivere næste led i kæden og dels for at starte HLR, som giver den vigtige iltning af hjerne, hjerte og lunger, og som ofte betyder forskellen på liv eller død.
Tidligere var de to første led i overlevelseskæden førstehjælperens område, mens de to sidste led var redningspersonalets og lægernes område. Men i erkendelse af at tiden indtil første stød er meget afgørende, og i takt med at hjertestarteren bliver nemmere at betjene, ser man flere hjertestartere i den offentlige rum. Sat op for at enhver skal kunne betjene dem, uden fare for dem selv og til gavn for personen med hjertestop. Dermed ser man førstehjælperen i overlevelseskædens 3 første led.
Antallet af hjertestartere i det offentlige rum er stærkt voksende i Danmark. Mange offentlige institutioner og private virksomheder har allerede opsat hjertestartere.
Alarmcentralerne i Danmark (112) kan i dag se alle registrerede hjertestartere. Hjertestarterene vises på en skærm, hvor alarmoperatøren kan se, i hvilke tidsrum de er tilgængelige, hvor langt der er fra skadestedet til nærmeste tilgængelige hjertestarter samt hvor i virksomheden/institutionen hjertestarteren befinder sig.
Førstehjælperne på et skadested kan bruge disse oplysninger ved, at en person påbegynder HLR til den livløse person, mens en anden afhenter hjertestarteren. Er der kun en førstehjælper på skadestedet, skal man prioritere HLR højest og prøve at anråbe en anden, der kan hente hjertestarteren.
Der findes en hjemmeside, hvor du kan se hjertestarterens placering i dit lokalområde. Hjemmesiden hedder www.hjertestarter.dk Her indtaster du dit postnummer og får herefter vist et kort over placeringen af hjertestartere i lokalområdet. Det er en god viden af have, hvis uheldet er ude i nærheden af din bopæl.
Har du en smartphone, kan du hente en gratis APP, der kan det samme som hjemmesiden www.hjertestarter.dk . Denne APP er lettere at bruge end hjemmesiden, idet telefonens GPS system kender din placering, og derfor behøver du ikke at indtaste dit postnummer. Søg efter Trygfonden Hjertestart, og installer den på din telefon, så vil du kunne se alle registrerede hjertestartere i landet, i hvilke tidsrum de er tilgængelige, og hvor i virksomheden/institutionen de er placeret.


OBS OBS
Sikkerhed for brug af hjertestarter:

Sikkerhed for førstehjælperen:
• Rør ikke den tilskadekomne, når hjertestarteren analyserer og støder.
• Du skal sikre dig, at den tilskadekomne ikke ligger i vandet eller på vådt underlag. Hvis dette er tilfældet, skal den tilskadekomne flyttes, før hjertestarteren må bruges.
• Anvend ikke hjertestarteren i nærheden af brændbare væsker, for eks. Benzin eller høj koncentration af ilt.
• Hvis man har ilt og iltmaske (Hudson eller pocketmaske) til rådighed, skal denne slukkes eller fjernes fra den tilskadekomne.

Sikkerhed for de omkringstående:

• Du skal sikre dig, at ingen omkring den tilskadekomne rører personen, når hjertestarteren analyserer eller støder.

Sikkerhed for den tilskadekomne:

• Hvis den tilskadekomnes brystkasse er våd, skal den aftørres, før stødelektroderne anbringes.
• Hvis den tilskadekomne har hår på brystkassen, der hvor stødelektroderne skal anbringes, skal håret fjernes med en barberskraberfor at sikre god stødelektrodekontakt til huden.
• Fjern alle den tilskadekomnes smykker, som vil komme i kontakt med stødelektroderne.
• Nogle mennesker har en Pacemaker indopereret under huden. Hvis Pacemakeren er synlig under huden, placeres stødelektroderne ved siden af, eller under Pacemakeren.
• Fjern plaster og andre ting, som den tilskadekomne måtte have på sit bryst. Dette for at sikre en så god kontakt med stødelektroderne som muligt og for at sikre, at den tilskadekomne ikke skal få svære brandsår.

Du kan redde liv

14/12/2020

-Hjerte Lunge Redning (HLR) til børn
Barn med hjertestop (bevidstløs og uden vejrtrækning) får ofte ingen førstehjælp af lægfolk, fordi mange mennesker er bange for at gøre mere skade end gavn. Denne frygt er helt ubegrundet. Det er langt bedre at give voksen HLR til børn end slet ingenting. Børn kan med succes genoplives ved at give voksen HLR med den ene ændring, at trykdybden på bryst kompressionerne skal tilpasses barnets størrelse (1/3 af brystkassens dybde).
Lægmænd bør lære denne metode for at gøre det enkelt og let at huske, hvordan der skal ydes HLR til børn (børn er defineret fra 0 år og frem til puperteten).
Særlige grupper af lægfolk, som arbejder med børn eller forventes at kunne yde livreddende førstehjælp til børn, som for eksempel pædagoger, livreddere, samaritter, politifolk og forældre til børn med særlig stor risikofor at få hjertestop, anbefales at kunne give HLR til denne gruppe med følgende 3 ændringer:
 Start med 5 indblæsninger, hvorefter du fortsætter med 30/2.
 Hvis du er alene, skal der gives HLR i 1 minut, før du tilkalder hjælp.
 Trykdybde: Ca. 1/3 af brystkassens dybde. Brug 2 fingre ved alderen 0-1 år og en hånd ved alderen 1 år og frem til 8 år/25 kg.
Disse 3 ændringer vil gøre genoplivningen mere målrettet i forhold til årsagen, som har udløst hjertestoppet hos barnet.
For at skabe frie luftveje hos børn skal du ikke trække hovedet så langt tilbage som ved voksne. Børn har mindre luftveje, og den bedste måde at sikre frie luftveje på er ved at tage fat om pande og kæbe og trække hovedet op og næsen peger lige op i luften.
Det er vanskeligt at benytte Mund til Mund metoden på små børn på grund af de små ansigter. Derfor giver du i stedet mund til mund og næse.
Da børnenes lunger er små, er det meget vigtigt at blæse forsigtigt, og kun indtil brystkassen hæver sig.
Børn får som regel hjertestop på grund af Iltmangel. Til gengæld er der også stor sandsynlighed for, at de vil reagere positivt på kunstigt åndedræt eller HLR generelt. Dette er årsagen til, at man starter med 5 indblæsninger på børn.
Der anvendes en mindre trykdybde til børn, fordi 5-6 centimeter som til en voksen vil være for voldsomt. 1/3 af brystkassens tykkelse er en tommelfinger regel, som kan bruges uanset barnets størrelse.

13/12/2020

Kun kompressioner:
o Hvis du ikke er i stand eller villig til at give kunstigt åndedræt, så giv kun bryskompressioner.
o Hvis du kun giver brystkompressioner, gives disse uden pause i en frekvens af 100-120 /minut.
o Stop kun med brystkompressioner, hvis den tilskadekomne begynder at trække vejret normalt.
Risiko for førstehjælperen:
På verdensplan er der kun få rapporterede tilfælde af førstehjælpere, som har fået overført infektionssygdomme fra tilskadekomne under udøvelse af HLR. Det har været isolerede tilfælde med tuberkulose og SARS.
Der foreligger ingen rapporter om overførsel af HIV under udøvelse af HLR.
Der findes forskellige hjælpemidler til beskyttelse af førstehjælperen, som giver kunstigt åndedræt.
 Face-shield
 Pocket mask (lommemaske)
Førstehjælperen bør udvise forsigtighed, hvis den tilskadekomne har alvorlige infektionssygdomme, så som tuberkulose.

OBS OBS

I Danmark er det kun læger, der er bemyndiget til at erklære mennesker døde, men førstehjælperen (lægmand) kan undlade at foretage genoplivning, når mindst 1 af følgende 3 kriterier er opfyldt:

1. Hovedet er adskilt fra kroppen.
2. Legemet har fået skader, der er uforenelige med liv.
3. Kroppen (torso, ikke nødvendigvis arme og ben) er i tydelig, omfattende forrådnelse.