16/12/2024
Ashtanga-yoga er for alle 🧡 og det er ikke farligt…
At jeg for mange år siden valgte Ashtanga-yoga som den røde tråd i min fysiske yogapraksis skyldes flere ting. Dog er der én grund, der overskygger de andre: At Ashtanga er skabt til, at man kan praktisere det selv uden at skulle nøjes med at gå på et hold én gang om ugen. Konsistens og vedholdenhed er alfa og omega for en frugtbar praksis, og her har jeg brug for en form, der ikke kræver, at jeg skal starte forfra og vælge frit på alle hylder, hver gang jeg stiller mig på min yogamåtte.
Ashtanga-yoga er bygget op omkring nogle faste serier, man udfører gang efter gang – en lang række stillinger, der aldrig bliver perfekte men dog giver en fornemmelse af, at vi nærmer os noget. Den opbygger vores styrke, vores balance og vores flexibilitet samtidigt med, at den højner vores bevidsthed om vores krop, vores tanker og verden i og omkring os. Det er en yogaform, hvis potentiale populært sagt rækker langt udover yogamåtten.
Det er således også en krævende yogaform – man skal ville noget – og den har ry for at forårsage skader, hvilket er frygteligt ærgerligt. Alle former for fysisk udfoldelse kan forårsage skader, hvis de ikke guides og udføres i overensstemmelse med vores kropslige formåen og konstitution – det gælder fodbold såvel som yoga. Det handler om at styre sig, og ja, det selvfølgelig kan være svært, når man bliver bidt af noget…
Og det er en anden grund til, at Ashtanga-yoga er så potent: Fordi den er krævende og, hvis vi er vedholdende, hurtigt viser kropslige resultater, pirrer den vores ego. Egoet bliver udstillet – særligt når vi opdager, at vi har glemt at holde igen og lytte til vores krop. Som dedikeret yogapraktiker kan jeg bruge mit ego som barometer for, hvordan jeg selv synes det går 🙂 Når jeg fornemmer, at mit ego rigtigt vil vise sig og overskride mine kropslige grænser ved gå lidt dybere i hundestillingen, bliver jeg opmærksom på begge og kan i stedet nærme mig den forsigtigt og over tid skubbe til den uden at overskride den. Det er to fluer med ét smæk: Mit ego må træde et skridt tilbage ✔️ og min praksis udvikler sig fremad ✔️.
Selvom Ashtanga-yoga er en form for Hatha-yoga – dvs. yoga med et fysisk fokus – tager den udgangspunkt i Yoga Sutras, som i små vers beskriver en af yogaens allervigtigste filosofier. Denne filosofi har for den kropslige del som mål at opnå “sthira sukham asanam” – stabilitet og lethed i yogastillingerne (som på den tid, Yoga Sutras blev nedfældet, blot var siddende meditationsstillinger – de stillinger, vi kender i dag, er kommet til siden og de fleste indenfor de sidste 100 år). For at sikre, at vi arbejder henimod dette, kobler Ashtanga-yoga bl.a. en hørbar vejrtrækning på vores bevægelser og stillinger, så vejrtrækningen bliver både et værktøj til at skabe stabilitet og lethed og et barometer for, hvordan det går med det.
Det er ikke fodbold eller yoga, der skader vores krop – det er vores manglende tålmodighed og atter en gang grådighed, der ødelægger det for os. Det er ikke, hvad vi gør, men hvordan og med hvilket mindset vi gør det.
Min undervisning i Ashtanga-yoga er fri fra traditioner og dogmer. Vi arbejder med sekvenser og stillinger fra den første serie på ashtanga-måden men i en form, hvor alle kan være med uden at gøre skade på sig selv. Stille og roligt arbejder vi os henimod noget endnu bedre 😊
Holdstart i uge 2 – både for begyndere og mere øvede 😉
funderkaasyoga.dk
🙏