26/01/2026
I VINTERENS GREB ❄️
Uf, det er koldt derude. Vinteren viser sig fra sin barske side i øjeblikket, synes jeg. Tør, isnende vind fyger over landskabet og frosten hærdner alt.
Bortset fra vindens hast er naturen helt stille. Afventende. Fuglene i haven leder efter føde i visne blade. Hestene gumler hø for varmen og går lidt forsigtigt rundt på de frosne folde.
Men skolerne, trafikken, arbejdspladserne, nyhedsudsendelserne ræser derudaf. Jeg har samtaler med teenagers, der fortæller om terminsprøver, skiture og konfirmationsforberedelser. Og samtaler med voksne klienter, der fortæller om influenzasygemeldinger, udfordrende arbejdsopgaver og urolige nætter.
Fælles for dem alle er at de har svært ved at følge med. Nogle bliver syge på skituren, nogle mister overblikket midt under terminsprøven, nogle finder på undskyldninger for at få lov at arbejde hjemmefra.
Der er en skærende kontrast mellem naturens frosne stilhed og vores syn på januar som værende starten på et nyt, friskt år, hvor vi sætter os nye mål og øger aktivitetsniveauet ovenpå juleferien.
I mine øjne glemmer vi, at vi stadig er natur. At vi stadig er uløseligt forbundne til døgnets rytme og årstidernes gang. At vinterens mørke naturligt sænker vores overskud og øger vores behov for varme, hvile og næring.
Vores børn kan ikke sige nej tak til en terminsprøve og du kan måske ikke frasige dig arbejdsopgaverne på jobbet. Men vi kan sænke aktivitetsniveauet, når skole- og arbejdsdagen er slut. Vi kan lære vores børn, at vinteren fordrer mere hvile end sædvanligt og at nytårsforsætter bør starte i april, når lyset er tilbage og jorden brister af liv 🌱
Søg sammen i familien. Sluk skærmene og gå glip. Gå korte ture under mange lag tøj og lad vinden bide jer i kinderne. Del et måltid. Planlæg foråret ☝️ … og mærk at lyset er på vej ✨🌷