19/01/2026
Som en del af uddannelserne på Randers Social- og Sundhedsskole, har eleverne muligheden for at tage noget af deres oplæring i udlandet. Den muligheden tog Maja, der er i gang med at uddanne sig til pædagogisk assistent. Her kan du læse om Majas oplevelser, da hun i efteråret 2025 rejste til Berlin 🚌
𝐄𝐭 𝐬𝐦𝐮𝐭 𝐭𝐢𝐥 𝐝𝐞𝐧 𝐭𝐲𝐬𝐤𝐞 𝐡𝐨𝐯𝐞𝐝𝐬𝐭𝐚𝐝 – 𝐬𝐨𝐦 𝐩æ𝐝𝐚𝐠𝐨𝐠𝐢𝐬𝐤 𝐚𝐬𝐬𝐢𝐬𝐭𝐞𝐧𝐭𝐞𝐥𝐞𝐯
I slutningen af efterårsferien 2025 gik turen ikke bare tilbage til hverdagen – men hele vejen til Berlin. Sammen med en medstuderende havde jeg valgt at tage på udlandspraktik i den tyske hovedstad, og eventyret startede med knap 10 timer i bus (med én enkelt pause undervejs). Sent på aftenen ankom vi til vores Airbnb, hvor vi blev taget godt imod og kunne lade op til den kommende uge.
Da vi ankom en lørdag, brugte vi søndagen på at finde vej til vores respektive institutioner, så mandag kunne starte uden for mange omveje – både geografisk og mentalt. Vi havde bevidst valgt at bo tæt på institutionerne, så transporten hurtigt blev en del af hverdagen og ikke en udfordring.
Mandag begyndte praktikken for alvor. Jeg blev mødt med åbne arme af både børn, kollegaer og forældre, og den første uge gik med at falde til – både i institutionen og i en ny hverdag i udlandet, hvor man pludselig står mere på egne ben.
Jeg var primært tilknyttet den yngste gruppe, svarende til vuggestuen i Danmark. Gruppen bestod af 10 børn samt 3 børn under indkøring. Her blev jeg hurtigt introduceret til en hverdag fyldt med mange sprog. Børnene talte og forstod blandt andet dansk, tysk, norsk, svensk, engelsk og spansk. Heldigvis mindede flere af sprogene om hinanden, så den store sprogbarriere, jeg på forhånd havde frygtet, viste sig at være mindre end forventet.
Selvom institutionen var skandinavisk, oplevede jeg hurtigt tydelige forskelle i forhold til dansk pædagogisk praksis. Allerede fra første dag lagde jeg mærke til et højt niveau af selvstændighed hos børnene. Der var stort fokus på, at børnene skulle gøre deres egne erfaringer og have medbestemmelse i hverdagen. Det skabte mod, nysgerrighed og en tydelig lyst til at prøve selv.
En særlig praksis var den obligatoriske ruhepause, som gjaldt for alle børn – også dem, der ikke sov. Midt på dagen blev tempoet sat helt ned med dæmpet lys og stille musik. Børnene lå på hver deres madras og kunne slappe af med små dimse-ting. De børn, der havde behov for at sove, fik lov til det – og ofte helt indtil de selv vågnede. Jeg oplevede, at denne pause gav børnene fornyet ro og overskud resten af dagen.
Generelt oplevede jeg, at hverdagen i institutionen fulgte børnenes tempo. Der var en tydelig struktur, men samtidig stor fleksibilitet. Relationer, øjenhøjde og børnenes signaler var i centrum, og der blev lyttet aktivt til børnenes følelser og behov.
Selvom praktikken fyldte det meste af hverdagen, var der også tid til at opleve Berlin. Vi brugte vores fritid på at udforske byen og dens historie – en ekstra bonus oveni faglig læring og personlig udvikling.
Udlandspraktikken i Berlin har givet mig nye perspektiver på pædagogisk arbejde, styrket mine faglige kompetencer og givet minder, jeg tager med mig videre i uddannelsen.
