03/01/2026
Kære VILDE Sjæle, kære LIVSKUNSTNERE
GODT NYTÅR! ✨
Her: Om SKØNHEDEN ved den sidste halvdel af LIVET …
Jeg krøb sammen under uldtæppet i sofaen i min lille bræddehytte af et sommerhus den 31. december. Og selvom jeg havde besluttet mig for at skrive sidste kapitel i min bog, kom pegefingeren alligevel pludselig til at trykke på fjernbetjeningen til det gamle fjernsyn.
(Det er ikke altid, at knappen virker – men det gjorde den desværre her …)
Frem på skærmen FLIMREDE en FLOK mennesker i overstadigt, næsten manisk, godt humør. Det skulle vise sig at være værter og deltagere fra en af årets mest populære udsendelser på DR1. Nemlig Hotel Romantik.
En af værterne udbrød begejstret – med armene viftende i vejret – noget i retning af:
“Det mest fantastiske har været at opdage, at de her færdigbagte mennesker over 60 i virkeligheden har præcis de samme følelser, som da de var unge.”
GOSH. Jeg sank (og overvejede at åbne champagnen allerede nu ..mest til at skylle ned med.)
For hvad er det helt præcis, vi jubler over her?
At alderdommens største triumf er, at den ikke har forandret noget væsentligt?
At idealet er at være et ungt menneske – bare med rynker (eller plastik) og lidt mere ondt i leddene …???
Ordet færdigbagt hang og emmede i luften …
Færdig. Men ikke forvandlet.
Bagt. Men ikke i proces.
I mit indre univers – og i SJÆLENS gamle kort – begynder noget helt andet efter midten af livet.
Noget, der i alkymiens sprog kaldes NIGREDO.
Psykologisk afklædning.
Mørke.
Tab af illusioner.
På den fede måde.
Det stadie, hvor det gamle “JEG” ikke længere virker.
Og hvor gentagelse ikke længere trøster – men bare føles UHYGGELIG.
Hvis man tør blive dér, uden at haste videre, uden at klamre sig til ungdommens former (eller idéen om dem) – hvad så?
Ja, så kan noget andet opstå.
Og det er mere en forvandling end en forbedring.
Rubedo.
Modning.
SJÆL
Hvis jeg om få år blot står tilbage som mit 25-årige jeg – nu med ømme led og hvidt hår – vil jeg ærligt talt blive meget skuffet.
For den sidste halvdel af livet er – hvis vi tager den alvorligt – ikke en gentagelse.
Det er et opus contra naturam.
En bevidst og tålmodig bevægelse MOD det INDRE.
En langsom konjunktion mellem det levede og det ESSENTIELLE – mod Centrum, Sjæl, Essens, Det Sande Selv.
Ikke mere jagt på “at blive valgt”.
Ikke mere hunger efter spejling: Se mig, hør mig – fortæl mig, at jeg har ret …!
Ikke samme dramaer, bare i langsommere tempo.
Nix.
En tyngde.
En ny humor.
En kærlighed, der ikke er forklædt handel.
En evne til at stå mere som vidne end som aktør.
Just do it? Nej. Just be … 🕯️
Når vi hylder alderdommen for at ligne ungdommen, siger vi i virkeligheden:
Bliv ikke for meget dig selv.
Slip ikke for meget af det gamle.
Forandring er uuh-så-farlig.
Men SJÆLEN vil noget andet.
Den vil individuation.
Den vil hente alt det, der tilsyneladende blev ofret på popularitetens alter, hjem.
Hjem igen.
Den vil helhed.
Hvis alderdommen ikke må være kvalitativt anderledes end ungdommen, har vi reduceret livet til en gentagelse.
Og har du lagt mærke til noget?
Den nikkende dukke i gyserfilm.
Sisyfos-myten.
Det er … så CREEPY. 👁️
Godt nytår – igen.
Brug det nu klogt og (selv)kærligt.
Kærlig hilsen
Lise Baltzer
MA, coach, terapeut, forfatter, mv mv mv mv
Coaching & tegneterapi til voksne og børn:
👉 www.lisebaltzer.nu
Læs min bog “En ny dag”, roman for voksne kvinder:
👉 https://bibliotek.dk/materiale/en-ny-dag_lise-baltzer/work-of:870970-basis:61961372?type=bog
Børn kan også have brug for at lære at stå ved sig selv – læs “Sille begår en mega-fejl”
(serien er på 12 bøger, kan læses i vilkårlig rækkefølge):
👉 https://bibliotek.dk/materiale/sille-begaar-en-mega-fejl_lise-baltzer/work-of:870970-basis:46939794?type=bog
