Familie- og psykoterapeut MPF - Mai Jørgensen

Familie- og psykoterapeut MPF - Mai Jørgensen Certificeret Familie- par- og psykoterapeut, MPF. Selvstændig praksis ved Ribe
www.maijoergensen.dk Med nysgerrighed og interesse. Bl.a.

Jeg er født i 1973, er gift og har sammen med min mand tre børn, hvoraf de to yngste er hjemmeboende. Udover uddannelse og arbejdserfaring, har min egen livserfaring været med til at forme mig som fagperson. Livserfaring med alt det, som det levede liv indebærer af glæder, udfordringer, sejre, tab og sorg. Mine egne største skridt til forandring, har været, når noget i mit liv har været sværest el

ler gjort mest ondt. Når jeg har mærket, at der ikke er nogen vej udenom end at tage fat i det svære. Det er der, jeg har følt mig mest sårbar og usikkerhed, men også der hvor jeg efterfølgende har følt mig stærkest og mest hjemme i mig selv. Jeg kender selv til følelsen af, at det kan virke som uoverskuelige bjerge at skulle bestige, når noget i mit liv har kaldt på forandring. Det har indimellem været ensomt, men ved at være ærlig overfor mig selv og andre mennesker, har der altid vist sig en vej. Relationen til andre mennesker, både dem som står mig allernærmest, men også terapeutisk hjælp, har været en kæmpe hjælp for mig. Som terapeut og menneske er det vigtigt for mig at være autentisk og personlig. At møde det menneske eller den familie, jeg sidder overfor, ligeværdigt og i øjenhøjde. Jeg er optaget af, at min faglige tilgang skal være brugbar i praksis, og jeg vil derfor altid tilpasse faglige metoder og tilgange, så den passer til det menneske jeg sidder overfor. At mærke kærligheden imellem familiemedlemmer, også når noget er svært. At mærke at et menneske udvikler fornyet håb og tro på forandring. At mærke og være vidne til genfunden kontakt imellem mennesker. Det, og alt andet menneskelig udvikling, er med til at give mig energi og lyst til at arbejde som psykoterapeut. Faglig profil
Min faglige baggrund for at praktisere som psykoterapeut er en 4-årig uddannelse som certificeret Familie- og psykoterapeut fra Dansk Familie Terapeutisk Institut www.dfti.dk i Århus. Derudover er jeg uddannet socialrådgiver og har siden 2009 arbejdet med børn og familier. Dette har været i forskellige jobsammenhænge; som myndighedsrådgiver for udsatte børn og familier, på døgninstitution for anbragte unge, forebyggende arbejde med gravide og spædbørn. Jeg har arbejdet indenfor anbringelsesområdet med tilsyn og uddannelse af plejefamilier. I 7 år har jeg arbejdet med traumebelastede børn og unge, og deres omsorgspersoner indenfor områder af fysisk og psykisk vold, seksuelle overgreb samt alkohol- og stofmisbrug i familien. Jeg har erfaring i arbejdet med myndighedsbeslutninger, undersøgelser, vurdering af indsatser om hjælp og støtte, støttende og stabiliserende samtaler, kriseintervention, udredning og behandling. Min terapeutiske tilgang er oplevelsesorienteret, hvilket betyder, at jeg vil tage udgangspunkt i det som sker ”her og nu” i terapirummet, og hvor jeg vil forsøge at skabe situationer; hvor du får nye oplevelser med de vanskeligheder, du ønsker at arbejde med. Terapiformen har rødder i den humanistiske og eksistentielle terapitradition med en systemorienteret tænkning. Som individer er vi afhængige af menneskelige relationer, og det at høre til. Jo tryggere vi er knyttet til andre mennesker, jo stærkere kan vi også stå i os selv. Derfor vil jeg i mit terapeutiske arbejde altid have en relationel forståelsesramme. Min faglige rygsæk indeholder også erfaring med andre terapeutiske retninger og faglige metoder, som fx fra den kognitive og narrative retning. Jeg har en mentaliserings baseret tilgang og viden om relevant udviklingspsykologi. Jeg har igennem mit arbejdsliv udviklet og vedligeholdt min faglige praksis igennem løbende kurser og videreuddannelse af kortere- eller længere varighed. indenfor viden om psykiske lidelser, social tilbagetrækning blandt spædbørn, samtaler med børn, mentalisering, selvmord- og selvskade, børns udvikling af seksualitet, familieorienteret misbrugsbehandling, børn og traumebehandling, konsekvenser og senfølger af seksuelle overgreb. Jeg har særlig erfaring og viden om børns trivsel og udvikling (normal- og fejludvikling), familiedynamikker, psykiske udfordringer og sårbarheder blandt børn, unge og voksne, konsekvenser og senfølger af at være barn eller voksen pårørende til misbrugere af alkohol eller stoffer samt omkring fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb på børn og voksne. Jeg har erfaring og viden om at samarbejde med relevante myndigheder og instanser. Som psykoterapeut vil jeg altid være behjælpelig med at henvise dig til rette sted, hvis det jeg kan tilbyde dig ikke er tilstrækkeligt eller kræver særlig viden og kompetencer, som jeg ikke har. Som psykoterapeut er jeg medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF), hvilket er et kvalitetsstempel, idet alle medlemmer skal leve op til en række kriterier om uddannelse og erfaring, for at få lov til at kalde sig Psykoterapeut MPF. Som medlem af Psykoterapeutforeningen er jeg forpligtet til et følge foreningens etiske regelsæt. https://psykoterapeutforeningen.dk/radgivning-og-karriere/fag-og-etik/etikregler


Der kan være mange grunde til at opsøge terapi, uanset om det er individuelt, eller rettet mod sit parforhold eller familien. Du velkommen til at kontakte mig for en aftale eller hvis du har spørgsmål til, hvordan terapi kan foregå. Jeg kan træffes både via telefon 40763587 eller e-mail: mai@maijoergensen.dk

Læs mere om terapi hos mig på min hjemmeside www.maijoergensen.dk

I dag har jeg deltaget i Den Nationale Selvskadekonference 2026 i Aarhus. En dag fyldt med vigtig viden, og med meningsf...
20/05/2026

I dag har jeg deltaget i Den Nationale Selvskadekonference 2026 i Aarhus. En dag fyldt med vigtig viden, og med meningsfulde refleksioner om selvskade.

Det gør indtryk på mig at lytte til oplæg fra både danske og internationale forskere og fagpersoner, som arbejder dedikeret med at forstå og udvikle indsatsen på området. Tak for inspirerende oplæg og for at dele nyeste viden indenfor selvskade. Viden som jeg ikke kun ønsker at forstå teoretisk, men som jeg også ønsker at omsætte til praksis når jeg møder børn og unge med selvskadende adfærd.

Det gjorde et særligt indtryk på mig, når et menneske, som på egen krop og sjæl har mærket, forstået og levet med selvskade, deler sin historie og sine erfaringer. Det minder mig om, hvor vigtigt det er, at vi møder mennesker med nysgerrighed, faglighed, forståelse og menneskelighed.

Tak for godt selskab, refleksioner og løbende sparring til min gode kollega psykoterapeut Lena Poulsen. Det er altid givende at dele sådanne dage med et menneske, jeg kan tænke højt sammen med 🙏🏻❤️

Mors dag kan vække mange forskellige følelser i os. For nogle er dagen fyldt med kærlighed, taknemmelighed og varme mind...
10/05/2026

Mors dag kan vække mange forskellige følelser i os. For nogle er dagen fyldt med kærlighed, taknemmelighed og varme minder. For andre kan den vække savn, sorg, længsel eller måske noget langt mere komplekst og svært at sætte ord på.

Vores mor er ofte det første menneske, vi møder i livet. Hun er den første stemme, den første berøring, det første sted vi søger hen, når vi er utrygge. Det tilknytningsmæssige bånd mellem mor og barn bliver derfor ikke bare en relation blandt mange. Det bliver et fundament. Et sted i os, som former vores forståelse af kærlighed, tryghed, nærhed og vores egen værdi.

Når relationen til vores mor har været tryg og omsorgsfuld, kan det give os en indre oplevelse af at være værd at elske og værd at passe på. Men når relationen har været præget af afstand, uforudsigelighed, svigt eller følelsesmæssig utilgængelighed, kan det sætte dybe spor ind i voksenlivet. Ikke fordi vi er forkerte eller svage, men fordi vores nervesystem og vores følelsesmæssige strategier er blevet formet ud fra det, vi måtte gøre for at være i relationen.

I terapirummet møder jeg mennesker, som først ret sent i livet begynder at forstå sammenhængen mellem deres opvækst og de strategier, de bærer med sig som voksne. Strategier som måske engang var nødvendige for at passe ind, undgå konflikter eller bevare kontakten til dem, de var afhængige af. Strategier som i voksenlivet kan vise sig som overansvarlighed, afstand, perfektionisme, uro, stærk tilpasning eller en følelse af aldrig helt at være nok.

Og her bliver relationen til vores forældre vigtig at forstå. Ikke for at placere skyld. Men for at skabe forståelse. For når vi begynder at forstå det menneske, vi blev nødt til at være for at klare os følelsesmæssigt, kan vi også begynde at møde os selv med mere mildhed.

Mors dag handler måske derfor ikke kun om blomster, kort og fejring. Måske handler den også om at turde mærke betydningen af den relation, som har været med til at forme os. På godt og på svært.

Og måske er noget af det mest helende, vi kan gøre som voksne, at begynde at give os selv den omsorg, forståelse og følelsesmæssige tryghed, som vi altid har længtes efter.

Kærlig hilsen
Mai ❤️

Der er noget særligt over de samtaler, der finder sted i mit terapirum, når en skilsmisse er blevet en realitet. Ofte er...
26/04/2026

Der er noget særligt over de samtaler, der finder sted i mit terapirum, når en skilsmisse er blevet en realitet. Ofte er der både sorg, lettelse, tvivl og frygt til stede – nogle gange på én gang. Uanset om beslutningen er fælles eller truffet af den ene part, efterlader den spor. En skilsmisse er et tab, og tab må bearbejdes. Det kræver tid, mod og omsorg – både for sig selv og for dem, man deler livet med.

Når der er børn i familien, bliver skilsmissen ikke kun et brud mellem to voksne, men en forandring, der mærkes i hele familien. Børnene skal forstå en virkelighed, de ikke har valgt, og de har brug for voksne, der kan hjælpe dem med at finde tryghed midt i alt det nye.

Et vigtigt tema, jeg ofte taler med forældre om, er at man stadig er familie – bare i en ny form. Selvom parforholdet ophører, fortsætter forældreskabet. Børn har brug for at mærke, at mor og far stadig kan tale sammen, samarbejde og vise respekt, også når det er svært. Ikke fordi alt skal være perfekt, men fordi barnets følelsesmæssige tryghed afhænger af den måde, de voksne håndterer bruddet på.

Når kommunikationen bryder sammen, og samarbejdet går i hårdknude, bliver det ofte børnene, der betaler en høj pris. Det er et tungt ansvar, men også et, der kan lettes, når man får støtte og hjælp undervejs.

Jeg oplever, at det at række ud og søge hjælp kan være en af de mest kærlige handlinger – både for sig selv og for familien. Det kan være at få plads til sin sorg og sine følelser individuelt, eller at komme sammen som par eller familie for at finde nye måder at tale, lytte og samarbejde på.

Når jeg ser forældre tage det skridt – ikke for at “redde” noget, men for at tage ansvar for alt det svære – bliver jeg oprigtigt rørt. Det gør mig varm om hjertet, for det viser en vilje til at passe på det vigtigste: børnene, relationerne og håbet om, at noget godt kan vokse ud af det, der gjorde ondt.

Kærlig hilsen
Mai ❤️

I mit arbejde som psykoterapeut, er mit allervigtigste arbejdsredskab mig selv. Jeg forsøger at balancere mit eget liv p...
19/04/2026

I mit arbejde som psykoterapeut, er mit allervigtigste arbejdsredskab mig selv.

Jeg forsøger at balancere mit eget liv på en måde, så min energi og overskud bevares intakt og i nogenlunde balance.

Det lykkedes jeg med meget af tiden, men selvfølgelig ikke altid.

Noget af det der virker rigtig godt for mig er naturen, ro, fordybelse, yoga og kolde bade.

I denne weekend har jeg fået alt det - og mere til.

Forårs Retreat på .retreat i Sverige. Yoga med udsigt, sauna gus i trætoppen, søbad, dans, bevægelse, meditation,lækker vegetarisk mad, gåture, ro, fordybelse, nærvær, grin, mødeøjeblikke og ikke mindst samvær med betydningsfulde mennesker i mit liv ❤️

En weekend med næring 🙏🏻 Tak ❤️

🐣 Påsken er på vej 🐣Her ved indgangen til min klinik har påsken stille og roligt fået lov at flytte ind 🌷
Små tegn på fo...
31/03/2026

🐣 Påsken er på vej 🐣

Her ved indgangen til min klinik har påsken stille og roligt fået lov at flytte ind 🌷

Små tegn på forår, lysere dage og tid til at trække vejret lidt dybere.

Jeg vil gerne sende en varm tanke og ønske dig en rigtig dejlig påske – fyldt med mest af det som gør dig godt.

Kærlig hilsen
Mai ❤️

21/02/2026

Måske kender du det…

At du som barn fik at vide:
“Stop nu med at græde.”
“Det er da ikke noget at være bange for.”
“Det klær dig ikke at blive så vred.”
“Misundelse er en grim ting.”

Mange af os er vokset op i en tid, hvor voksne – i bedste mening – kom til at opdrage på vores følelser. De ønskede at hjælpe os til at fungere, passe ind og opføre os “ordentligt”.

Og ja… det hjalp os måske med at bremse adfærden. At tage os sammen og tilpasse os.

Men det lærte os ikke at forstå, rumme og mestre det, der foregik indeni os.

Det lærte os ikke, at når vi blev kede af det, vrede, bange, jaloux, glade eller opstemte – så var det i virkeligheden signaler. Indre beskeder. Noget, der prøvede at fortælle os noget vigtigt.

I stedet lærte mange af os, at nogle følelser var forkerte. For meget, for upassende, ikke tilladte.

Men der findes ikke forkerte følelser. Der findes kun følelser, der længes efter at blive mødt med nysgerrighed og forståelse.

Følelser er information der fortæller os noget om vores grænser, behov, længsler og sårbarheder. Nogle følelser er lettere at være i end andre – men ingen af dem er forkerte. Og det er aldrig for sent at lære noget nyt.

Måske kan vi begynde i dag.
Med at øve os i at sige til os selv:

“Det giver mening, at jeg har det sådan.”
“Hvad mon den her følelse prøver at fortælle mig?”

Når vi tør være nysgerrige og interesserede – i stedet for dømmende – begynder vi at skabe en mere kærlig relation til os selv.

Kærlig hilsen
Mai ❤️

Velkommen – hvis du er ny her 🍀Måske er du landet her, fordi noget i dig er blevet nysgerrigt.
Måske fordi noget føles t...
17/02/2026

Velkommen – hvis du er ny her 🍀
Måske er du landet her, fordi noget i dig er blevet nysgerrigt.
Måske fordi noget føles tungt, uklart eller uroligt.
Eller måske fordi du bare scroller – og noget i ordene fik dig til at stoppe op et øjeblik.
Jeg er psykoterapeut, og det her rum bruger jeg til at dele tanker og refleksioner, som opstår i mit arbejde med mennesker. Ting, jeg bliver mindet om igen og igen i samtaler – men også tanker, der kommer til mig, fordi jeg selv er et menneske midt i livet, med alt hvad det indebærer.
I mit arbejde møder jeg ofte mennesker, som har været stærke længe. Som har klaret meget. Som måske ikke helt ved, hvad de har brug for – kun at noget ikke længere føles rigtigt. Følelsen af at være forkert, træt, overvældet eller længselsfuld efter mere ro eller mere relationel nærhed er noget, jeg oplever igen og igen.
Når jeg deler “Ugens tanker” her, er det ikke for at give svar eller løsninger. Det er mere en invitation. En invitation til at stoppe lidt op. Til at mærke efter. Til måske at læse noget og tænke:
“Det der… det kender jeg godt.”
Mit håb er, at det jeg deler, kan skabe genkendelse og give en oplevelse af ikke at stå alene. Måske kan det give en lille pause i hverdagen. Måske kan det pege i retning af noget, der føles mere sandt for dig. Og måske kan det på et tidspunkt være med til at afklare, om terapi kunne være en vej – eller om noget andet kalder mere lige nu.
Der er ikke noget, du skal være klar til.
Der er ikke noget, du skal beslutte.
Det er helt okay bare at læse med.
Tak fordi du er her 🍀

Kærlig hilsen
Mai ❤️

Jeg har netop set første afsnit af udsendelsen på DR, Anne og Sorgen, om Anne Hjernøe, der har mistet sin mand og Camill...
09/02/2026

Jeg har netop set første afsnit af udsendelsen på DR, Anne og Sorgen, om Anne Hjernøe, der har mistet sin mand og Camille der har mistet sin far.
Og som så ofte før sad sorgen også med mig bagefter. Ikke kun deres – men sorgen, som jeg møder den igen og igen i mit terapirum.

Sorgen over tabet af et elsket menneske.
Forældre, der har mistet et barn.
En ægtefælle, der har mistet sin livsledsager.
Et barn, der har mistet sin mor eller far.

Sorg har mange ansigter.
Den kan være stille, voldsom, rodet, tom, vred, længselsfuld.
Og den ser forskellig ud – fra menneske til menneske.

Noget af det vigtigste, jeg oplever i mit arbejde, er at sorg er ikke noget, vi skal komme over.
Sorg er en naturlig reaktion på at have mistet et betydningsfuldt menneske.
Noget, der engang havde en plads uden for os, skal nu finde en ny plads inde i os.

Derfor er det så afgørende, at vi får talt om sorgen – igen og igen.
At der er rum til både at græde og grine.
Til at mindes, savne og huske alt det, som var.
Og til at sørge over det, som ikke længere er – men som stadig betyder noget.

Sorg forsvinder ikke, fordi vi tier den ihjel.
Den forandrer sig, når den bliver mødt.
Når den får lov at være der, præcis som den er.

Måske kender du selv sorgen.
Måske står du tæt på et menneske i sorg.
Så er det okay ikke at kunne fixe, forklare eller gøre det bedre.
Nogle gange er det vigtigste bare at blive ved med at være der.

Kærlig hilsen
Mai ❤️

I december lavede jeg et opslag omkring at være pårørende til et menneske med et misbrug. Jeg kan se, at mange har læst ...
22/01/2026

I december lavede jeg et opslag omkring at være pårørende til et menneske med et misbrug.

Jeg kan se, at mange har læst med, og reageret på opslaget. Opslaget har haft godt 111.000 visninger 🙏🏻

Måske har du som læser genkendt noget. Måske har du følt dig mindre alene et øjeblik. Og hvis det er tilfældet, vil jeg bare sige:

💛 Du behøver ikke gøre noget med det, du mærkede.
💛 Du skylder ingen at reagere, forklare eller dele din historie.
💛 Det er nok, at noget i dig blev rørt.

At være pårørende til et menneske i misbrug eller overforbrug er ofte en ensom position. Ikke nødvendigvis fordi man er alene – men fordi der er så meget, man bærer indeni.

Nogle gange er det mest helende ikke at handle, men at blive mødt med ro og forståelse. Med ord, der ikke kræver noget tilbage.

Hvis mit opslag har været sådan et lille hvilested for dig, er det det jeg allermest håbede på.

Kærlig hilsen
Mai ❤️

Som psykoterapeut bliver jeg igen og igen berørt af noget, jeg ser i mit arbejde med par.Noget, der vækker både håb og e...
08/01/2026

Som psykoterapeut bliver jeg igen og igen berørt af noget, jeg ser i mit arbejde med par.
Noget, der vækker både håb og eftertanke i mig.

Flere af de par, der opsøger parterapi hos mig, er meget unge.
Helt unge mennesker, der – når noget bliver svært i kærligheden – ikke vender ryggen til hinanden, men i stedet rækker ud efter støtte.

De kommer ikke, fordi forholdet er “gået i stykker”.
De kommer, fordi de vil forstå.
Sig selv. Den anden. Og det, der sker imellem dem.

Jeg oplever unge par, som tager et stort ansvar for deres relation.
Som er nysgerrige på deres mønstre, deres sårbarheder og deres måde at være i kontakt på.
Som ser parterapi som noget naturligt – på linje med andre udfordringer i livet, man kan få hjælp til.

Når jeg sammenligner med min egen generation, mærker jeg en forskel.
Her har der ofte været mere tilbageholdenhed.
En tavs forestilling om, at “det klarer vi selv”
– eller at det, der er svært, hører til bag hjemmets egne vægge.

Det betyder ikke, at ældre generationer ikke tager ansvar.
Jeg oplever også langt større åbenhed omkring terapi generelt i dag – på tværs af alder.
Men der er alligevel noget tankevækkende og glædeligt i den måde, mange unge møder parterapi på:
Som omsorg.
Som forebyggelse.
Som en investering i relationen – ikke som et nederlag.

Måske er vi midt i et kulturelt skifte.
Hvor tabuer langsomt mister deres greb.
Hvor kærlighed ikke længere skal bæres alene – men må deles, undersøges og støttes.

For mig er det både inspirerende og håbefuldt.
Og det minder mig om, at vi alle – uanset alder – kan øve os i at række ud lidt tidligere.
Tale lidt mere åbent.
Og turde se på det, der sker imellem os, før afstanden bliver for stor.

Lad os blive ved med at bryde de tabuer, der stadig findes.
For kærlighed kræver mod.
Og nogle gange også hjælp.

Kærlig hilsen
Mai ❤️

Ikke fordi det vi plejer - med gode venner - skal afskaffes, men fordi det bare i år skulle være anderledes. Efter mange...
02/01/2026

Ikke fordi det vi plejer - med gode venner - skal afskaffes, men fordi det bare i år skulle være anderledes.
Efter mange år med traditioner, planer og højere social aktivitet, mærkede jeg et behov for at skrue tempoet ned. Vi valgte en jule- og nytårsferie, der så anderledes ud end den plejer – mere stille.

Der var tid til lange gåture, samtaler, læsning og timer på sofaen med serier på Netflix. Og vigtigst - at give kroppen tid til at komme ned i tempo.

Som psykoterapeut ved jeg, hvor meget vores nervesystem betyder for vores trivsel. Når tempoet er højt, kravene mange og kalenderen fyldt, lever vi let i et konstant alarmberedskab. Også selvom det hele på overfladen er “hyggeligt” og frivilligt.

Denne nytårsaften mindede mig om noget vigtigt, at ro ikke er fravær af liv – det er næring i livet.

Det, man i dag kalder JOMO – Joy of Missing Out – er i virkeligheden et nervesystemvenligt valg. Glæden ved at vælge noget fra for at kunne mærke sig selv tydeligere. At sige nej til et ydre pres og ja til et indre behov.

For mig blev det en påmindelse om, at vi ikke skal være med i alt for at høre til.
Nogle gange regulerer vi os selv bedst ved at træde et skridt tilbage, sænke forventningerne og lade kroppen falde til ro.

Måske er det også en invitation til dig i det nye år:
Hvad sker der, hvis du lytter lidt mere til dit nervesystem – og lidt mindre til, hvad du “burde”?

Kærlig hilsen
Mai ❤️

Adresse

Fyrrekrogen 11
Ribe
6760

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 16:00
Tirsdag 08:00 - 16:00
Onsdag 08:00 - 16:00
Torsdag 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 16:00

Telefon

+4540763587

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Familie- og psykoterapeut MPF - Mai Jørgensen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Familie- og psykoterapeut MPF - Mai Jørgensen:

Del