Psykoterapi v/Marie Vind

Psykoterapi v/Marie Vind Nærværende, nænsom og tillidsfuld terapi med dig i centrum.

Dit indre barn 🫧Forestil dig, at du står der, som 2, 5, 7, 12 årig. Hvad kunne du så have allermest brug for? Hvordan sk...
17/12/2025

Dit indre barn 🫧
Forestil dig, at du står der, som 2, 5, 7, 12 årig. Hvad kunne du så have allermest brug for? Hvordan skulle dine forældre have set på dig? Mødt dig? Sagt til dig?

Når du ser dig tilbage er der flere yngre versioner af dig, som undervejs er blevet tabt, fraspaltet, efterladt, for hver gang du er gået i mod dig selv, ikke fået sat grænser, har skullet passe ind, har skullet leve op til usagte eller sagte forventninger, ikke er blevet mødt.

Prøv at åbne dit hjerte, og med blide øjne og sind at holde om din 2, 5, 7, 12 årige version af dig. Hvad mærker du? Hvad rammes du af følelsesmæssigt?

Har du ladet en yngre version af dig selv stå tilbage, og har du brug for at lade ham/hende blive kigget på og igen budt velkommen?
Kontakt mig på mvterapi@outlook.dk så hjælper jeg dig gerne til igen at byde dit indre barn velkomment 🌱

Neuroaffektiv udviklingspsykologi 🧠I forrige uge afsluttede jeg den 1 årige efteruddannelse i Neuroaffektiv udviklingsps...
17/11/2025

Neuroaffektiv udviklingspsykologi 🧠
I forrige uge afsluttede jeg den 1 årige efteruddannelse i Neuroaffektiv udviklingspsykologi ved Susan Hart, og i sidste uge kom diplomet.

Teorien bag NAU bygger bro mellem hjerneforskning, udviklingspsykologi og tilknytningsteori for at forklare, hvordan menneskers sociale, følelsesmæssige og personlighedsmæssige udvikling foregår. NAU organiseres på tre niveauer; det autonome (kropssansninger), det limbiske (følelser) og det præfrontale (tænkning), og viser at samspillet mellem hjerne og psyke er tæt forbundne og udvikles i dynamiske samspil.

Og jeg siger dig, at efteruddannelsen, samt teorien bag og omkring Neuroaffektiv udviklingspsykologi spiller super godt sammen med den psykoterapeutiske uddannelse jeg har.

Vil du være klogere på dig selv, ræk ud og tag kontakt på mvterapi@outlook.dk 🌱

Traume 💔Mange tænker nok på soldaten hjemvendt fra krig, barnet der er blevet misbrugt eller vanrøgtet.Lad mig udbrede b...
07/11/2025

Traume 💔
Mange tænker nok på soldaten hjemvendt fra krig, barnet der er blevet misbrugt eller vanrøgtet.

Lad mig udbrede begrebet for dig. Det er ikke kun de voldsomme hændelser, der sætter sig som traume i et menneske.
Hvad med alt det der ikke skete? Alt det der udeblev? Omsorgen, kærligheden, at være værdsat, at blive holdt om og trøstet, at blive mødt, set, hørt og forstået, varmen, reparationen.

Et traume er ikke kun det et menneske udsættes for, men hvordan det lander/optages i ens system. To mennesker kan have været udsat for samme hændelse eller opvækst, hvoraf den ene er blev mærket og den anden ikke er.

Dig der er blevet mærket; du er ikke forkert eller i stykker!

Kunne du have brug for hjælp til at kigge på dit traume? Kontakt mig på mvterapi@outlook.dk så vi sammen nænsomt kan gå på opdagelse.

Velkommen til 🙋🏼‍♀️I min klinik kan jeg tilbyde dig nærværende, nænsom, tålmodig og hjertevarm terapi. Her kan lige neto...
03/11/2025

Velkommen til 🙋🏼‍♀️
I min klinik kan jeg tilbyde dig nærværende, nænsom, tålmodig og hjertevarm terapi. Her kan lige netop dét, som fylder for dig få plads, lov til at være og udfolde sig.
Jeg kan tilbyde, at du i et trygt rum får mulighed for at gå på opdagelse, blive klogere på dig selv, dine reaktions- og adfærdsmønstre, selvregulerings muligheder og selvdestruktivitet.

Det kan være, at du i livet har bøvlet, stadig bøvler med eller for nyligt er blevet ramt af angst, stress, depression, sorg, selvskade. Eller at det i nogle relationer mærkes svært og opslidende, at du overtænker, hele tiden har travlt eller skal være på.

Uddannelsen til psykoterapeut ved Hildebrand Instituttet, hvor jeg er uddannet, tager udgangspunkt i terapi med klienter, som har oplevet omsorgssvigt og overgreb.
Grunden til at opsøge terapi kan være mange eller få, emnet kan være stort eller måske føles småt. Men jeg lover dig, at her hos mig er intet for småt til at blive kigget på.

Jeg har haft erfaring med klienter i individuel terapi siden 2023. Derudover er jeg i 2013 uddannet socialpædagog, og har siden da arbejdet med sårbare børn, unge og voksne.

Kontakt mig på mvterapi@outlook.dk for en uforpligtende snak 🌱

Afhængighed ⛔️Mange tænker at afhængigheden skal gå væk, at han/hun da bare kan lade være eller stoppe. Hvad nu, hvis je...
20/10/2025

Afhængighed ⛔️
Mange tænker at afhængigheden skal gå væk, at han/hun da bare kan lade være eller stoppe. Hvad nu, hvis jeg fortæller dig, at det er en selvdestruktiv adfærd du benytter dig af for at passe på dig selv? En slags selvbeskyttelsesstrategi, et forsvar om du vil, for at holde følelsesmæssig smerte væk?

Ønsket om at ville noget andet kan godt være der sammen med afhængigheden, for hvordan skal du slippe din ‘bedste ven’? Det som har hjulpet dig igennem længere tid, måske endda årevis.

Dit sind har været så kreativ, at det har fundet en vej udenom den følelsesmæssige smerte, som er så ulidelig, og som du ikke har været klar til at kigge på, integrere og lade blive en del af dig.

Har du modet til at blive klogere på din afhængighed og mønstrene i den, så kontakt mig på mvterapi@outlook.dk

Selvdestruktiv adfærd 🩹Selvdestruktiv adfærd kan være et af de mest smertefulde udtryk for, at vi ikke trives, fordi vi ...
16/10/2025

Selvdestruktiv adfærd 🩹
Selvdestruktiv adfærd kan være et af de mest smertefulde udtryk for, at vi ikke trives, fordi vi bærer rundt på en følelsesmæssig smerte.

Måske du nu tænker, at du ikke falder i den kategori, fordi du forbinder selvdestruktiv adfærd med misbrug af alkohol og stoffer, cutting, anoreksi, overspisning.

Selvdestruktiviteten kan have mange forskellige ansigter og findes i et bredt perspektiv. Lige fra den mere aktive, livstruende adfærd til de mere passsive og helt almindelige dårlige vaner, hvor du undlader at sætte grænser, undlader at gå til læge ved alvorlig sygdom, er overvenlig, overansvarlig, underlader at få tilstrækkelig hvile, lystshopper og overforbruger.

Er du blevet nysgerrig på din selvdestruktive adfærd og hvad denne er et udtryk for? Kontakt mig på mvterapi@outlook.dk så du kan blive klogere på dig selv og komme din selvdestruktive adfærd til livs.

Følelsesmæssige triggere 💣Kender du til følelsesmæssige triggere? At du reagerer på noget udefra, og følelserne i situat...
03/10/2025

Følelsesmæssige triggere 💣
Kender du til følelsesmæssige triggere? At du reagerer på noget udefra, og følelserne i situationen virker helt passende og berettigede. Når du så får luft og kigger tilbage oplever og mærker du måske, at dine reaktioner var ude af proportioner og ikke passende.

Det er ikke dig overreagerer. Du reagerer ikke på nutiden, men dit system reagerer på noget i fortiden, som er uforløst.
Oplevelser fra fortiden fører til reaktioner og følelser i nutiden. Ofte driller det os, for det er ikke altid at sammenhængen er tydelig. Det kræver indsigt, vedholdenhed, tålmodighed og nysgerrighed.

Lige netop dét kan jeg tilbyde dig gennem tillidsfuld og nænsom terapi. Er du blevet nysgerrig på dine følelsesmæssige triggere?
Kontakt mig på mvterapi@outlook.dk

Ikke at mærke dine følelser 💔Måske du kender til ikke at ville mærke, at sætte et værn eller et panser op - at fortrænge...
18/09/2025

Ikke at mærke dine følelser 💔

Måske du kender til ikke at ville mærke, at sætte et værn eller et panser op - at fortrænge? Trækker på skuldrene og siger “pyt”, selvom du indeni er i dine følelsers vold? Måske du slet ikke mærker dine følelser mere?

Måske fordi du tænker, at det at føle mindre eller lade som om alt er okay gør mindre ondt?
Men det virker ikke. Ikke rigtigt i hvert fald - tværtimod gør det mere ondt når vi går imod vores indre. Vi laver selvbedrag og bliver ensomme deri.

Har du lyst til at blive klogere på dig selv, dine mønstre og reaktioner er du velkommen til at kontakte mig på mvterapi@outlook.dk 🌱

Et nervesystem med tentaklerMåske du kender til at scanne et rum du træder ind i for stemninger, kropssprog, subtile bud...
16/09/2025

Et nervesystem med tentakler
Måske du kender til at scanne et rum du træder ind i for stemninger, kropssprog, subtile budskaber, utroværdighed, fare?
Fremfor at være i nuet, og stole på de mennesker du møder?
Måske du har et nervesystem på overarbejde, og for at føle sig tryg er du nødt til at scanne rummet for fare.
Det kan være din fortid, som spiller dig et puds - for hvor kommer denne strategi fra?

Har du lyst til at blive klogere på dig selv, dine mønstre og reaktioner er du velkommen til at kontakte mig på mvterapi@outlook.dk 🌱

Måske du kender til;- at omverden ser en glad person med overskud, men indeni er du ked af det og har brug for omsorg?- ...
01/09/2025

Måske du kender til;
- at omverden ser en glad person med overskud, men indeni er du ked af det og har brug for omsorg?
- at du siger ja, når du egentlig har brug for at sige nej?
- eller at du siger ja, af frygt for ikke at høre til og miste kontakten, hvis du siger nej?
- at lave sjov, når du mærker sårbarhed?
- at blive utydelig, når du står op for dig selv?
- at føle dig værdiløs eller ikke elsket, når du får en afvisning?
- at have lyst til at skubbe den anden væk, når din mest sårbare side vises?

At vokse op i det uperfekte - hvilket vi alle gør - bibringer et forsvar, hvor vi viser det modsatte af, hvad vi gemmer på.
Vi har været nødsaget til at fraspalte dele af os selv og gemme delene væk for at kunne høre til, være gode nok, være elsket og føle os trygge ved vores omsorgspersoner. De dele er glemte og gemt væk fra vores bevidsthed.
Gennem terapi vil du blive fortrolig med disse gemte og glemte kvaliteter, så de igen kan få lov til at blomstre - og du mere hel 🌱

Adresse

Tangevej 6F
Ribe
6760

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Psykoterapi v/Marie Vind sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram