
06/04/2025
Weekenden er gået med havearbejde. I den sjove afdeling at finde og fylde krukker med de fineste let violduftende stedmoderblomster, som kan passe til havens narcisser og tulipaner. Og så blev drivhuset forårsvasket - det holder jeg rigtig meget af, når det er overstået! I morgen gælder det supervision på en mindfulness-uddannelse, og ellers kommer ugen til at gå med terapi. Det arbejde holder jeg rigtig meget af, hvert øjeblik det står på.