19/04/2022
Kære alle! Vores højtelskede Inge har siden 2014 haft kræft. Hun har alle dage gået stille med det, fordi hun ikke ønskede, at folk udelukkende forbandt hende med sygdom. Det er lykkes forbavsende godt indtil slutningen af 2021, hvor kræfterne for alvor begyndte at svinde ind. Hun kunne og ville ikke skjule det længere. For ti dage siden gik det stærkt ned ad bakke. Først blev hun indlagt på Regionshospitalet Gødstrup og siden forflyttet til Anker Fjord Hospice. Her havde hun nogle dejlige dage med venner og familie, og den 18. april sov hun fredfyldt ind. Vi tænker på hende med stor taknemmelighed for al den kærlighed, inspiration, visdom og nærvær, hun gavmildt har delt med os alle. Har du eller nogen, du kender, lyst til at sige et sidste farvel, kan det ske på lørdag klokken 11 i Rindum kirke. Kærlig hilsen fra Vagn P***e, Nadia Jon, Valentina, Mandira, Marko, Manu, Krista, Sebastian, Mila og Avalo ❤️