Psykolog Lars Andersen

26/02/2026

Kan man være en omsorgsfuld forælder uden af bekymre sig og sit barn/sine børn?

Jeg oplever ofte at forældre siger til mig ”Du kan da ikke sige til mig, at jeg ikke må bekymre mig om mit/mine barn/børn. Så er jeg jo ikke en god og omsorgsfuld forælder.”

Jo du kan godt være en god forælder og være omsorgsfuld uden at bekymre dig om dit/dine barn/børn.

Dine bekymringer om dine børn resulterer ofte i dårligt humør, at du ”forsvinder” væk i dine tanker og derved ikke er nærværende i nuet. Hvis du tillige bekymrer dig om dine børn, når du er sammen med dem, så vil dine børn opleve dit manglende nærvær.
Hvor stor en effekt har dine tanker/bekymringer om dine børn, på dine børn, når du er på arbejde og de i skole? Svaret er INGEN, absolut INGEN!

Det er dit nærvær i nuet og din adfærd over for dine børn som gør dig til en god og omsorgsfuld forælder. Når dit barn kan mærke dit nærvær og din interesse i dem.

STOP dine bekymringer og grublerier med Metakognitiv Terapi og vær mere nærværende.
https://psykologlarsandersen.dk/kontakt-lars-andersen/ Book en tid og lær at stoppe med at bekymre dig.

De bedst Hilsner
Lars Andersen, Psykolog og Metakognitiv Terapeut.

Billedet er AI genereret.

12/02/2026

Bekymre du dig også meget om verdenssituationen?

Har du lagt mærke til, hvordan bekymringer og grublerier kan fylde alt? 🤯
Når tankerne konstant kredser om det, der kan gå galt, eller det, der burde have været anderledes, så sker der noget vigtigt: Vores opmærksomhed bliver kapret – og hukommelsen lider.
Et lille eksempel 👇
Du læser den samme side i en bog igen og igen, men kan ikke huske, hvad der stod. Ikke fordi du er uopmærksom eller “dårlig til at koncentrere dig”, men fordi dit sind er optaget af bekymringstanker. Når opmærksomheden er fanget i grublerier, har hjernen ganske enkelt sværere ved at lagre ny information.
Mange tror, at der er noget galt med deres hukommelse – men ofte er det bekymringerne, der støjer i baggrunden.
Den gode nyhed er, at der er hjælp at hente 💚
Med metakognitiv terapi arbejder man med hvordan man forholder sig til sine tanker – ikke indholdet af dem. Det kan give mere ro i hovedet, bedre fokus og en oplevelse af igen at være mentalt til stede.
Vil du vide mere, kan du læse med her:
👉 www.Psykologlarsandersen.dk
Du er ikke alene – og der findes veje til mere ro og klarhed 🌱

Billedet er AI genereret.

03/02/2026

Så er der kommet en ny side på min hjemmeside omkring Moralsk Stress.
Læs gerne med: https://psykologlarsandersen.dk/behandling/moralsk-stress/

Begrebet moralsk stress beskriver psykisk belastning som opstår, når man som fagperson oplever, at man ikke kan handle i overensstemmelse med sine faglige værdier eller etiske standarder

29/01/2026

Søvnproblemer: Almindeligt, belastende – og muligt at få hjælp til
Søvnproblemer rammer mange mennesker – alt fra vanskeligheder med at falde i søvn til hyppige opvågninger i løbet af natten og utilstrækkelig restituerende søvn. For nogle er problemerne kortvarige, fx i perioder med stress, men for andre kan det udvikle sig til en mere vedvarende lidelse (insomni), som påvirker både daglig funktion og livskvalitet.

Hvorfor opstår søvnproblemer?
Ofte er det ikke blot manglende søvn i sig selv, men det er især tankemylder, bekymringer og over fokusering på af falde i søvn, der forværrer problemet. Når man bekymrer sig om at “ikke kunne sove”, kan det skabe en ond cirkel, hvor tankerne fastholder kroppen i en vågen tilstand. Eller man kommer til at ”Selv stresssig selv” – fx Jeg skal skynde mig at falde i søvn – det kommer til at holde dig vågen ikke falde i søvn.

Metakognitiv terapi (MCT) – en vej til bedre søvn
Metakognitiv terapi (MCT) er en nyere, evidensbaseret terapiform, der fokuserer på hvordan vi forholder os til vores tanker, snarere end selve indholdet af dem. Teknikken arbejder med at bryde uhensigtsmæssige tankeprocesser som bekymring og rumination, som typisk bidrager til vedligeholdelse af søvnproblemer.
Forskning viser, at MCT er lovende som behandling ved søvnløshed (insomni). I et åbent klinisk studie oplevede en stor del af deltagerne forbedring i søvnvanskeligheder efter MCT-behandling, og symptomerne blev markant mindre efter terapien.
Hvordan kan MCT hjælpe?
I MCT arbejder vi med:
• At ændre den måde, man reagerer på bekymringer om søvn på.
• At reducere tid brugt på at fokusere på negative tanker om søvn.
• At udvikle nye strategier til at slippe tankemylderet uden kamp.
Målet er at mindske den mentale “arousal”, der holder kroppen og sindet vågent – og dermed fremme evnen til at sove naturligt. Metacognitive Therapy Central

Få professionel hjælp
Hvis søvnproblemerne præger hverdagen og påvirker dit velbefindende, kan det være en god idé at søge hjælp. På www.psykologlarsandersen.dk kan du læse mere om, hvordan klinisk psykolog Lars Andersen arbejder med metakognitiv terapi til at afhjælpe psykiske udfordringer – herunder tilstande, der ofte hænger sammen med søvnproblemer. Søvnproblemer: Almindeligt, belastende – og muligt at få hjælp til
Søvnproblemer rammer mange mennesker – alt fra vanskeligheder med at falde i søvn til hyppige opvågninger i løbet af natten og utilstrækkelig restituerende søvn. For nogle er problemerne kortvarige, fx i perioder med stress, men for andre kan det udvikle sig til en mere vedvarende lidelse (insomni), som påvirker både daglig funktion og livskvalitet.

Hvorfor opstår søvnproblemer?
Ofte er det ikke blot manglende søvn i sig selv, men det er især tankemylder, bekymringer og over fokusering på af falde i søvn, der forværrer problemet. Når man bekymrer sig om at “ikke kunne sove”, kan det skabe en ond cirkel, hvor tankerne fastholder kroppen i en vågen tilstand. Eller man kommer til at ”Selv stresssig selv” – fx Jeg skal skynde mig at falde i søvn – det kommer til at holde dig vågen ikke falde i søvn.

Metakognitiv terapi (MCT) – en vej til bedre søvn
MMCT er en nyere, evidensbaseret terapiform, der fokuserer på hvordan vi forholder os til vores tanker, snarere end selve indholdet af dem. Teknikken arbejder med at bryde uhensigtsmæssige tankeprocesser som bekymring og rumination, som typisk bidrager til vedligeholdelse af søvnproblemer.
Forskning viser, at MCT er lovende som behandling ved søvnløshed (insomni). I et åbent klinisk studie oplevede en stor del af deltagerne forbedring i søvnvanskeligheder efter MCT-behandling, og symptomerne blev markant mindre efter terapien.
Hvordan kan MCT hjælpe?
I MCT arbejder vi med:
• At ændre den måde, man reagerer på bekymringer om søvn på.
• At reducere tid brugt på at fokusere på negative tanker om søvn.
• At udvikle nye strategier til at slippe tankemylderet uden kamp.
Målet er at mindske den mentale “arousal”, der holder kroppen og sindet vågent – og dermed fremme evnen til at sove naturligt.

Få professionel hjælp
Hvis søvnproblemerne præger hverdagen og påvirker dit velbefindende, kan det være en god idé at søge hjælp. På www.psykologlarsandersen.dk kan du læse mere om, hvordan klinisk psykolog Lars Andersen arbejder med metakognitiv terapi til at afhjælpe psykiske udfordringer – herunder tilstande, der ofte hænger sammen med søvnproblemer.
Kontakt mig enten på 2521 7595 eller på mail: kontakt@psykologlarsandersen.dk

15/01/2026

Forventninger eller skjulte krav:

Forventninger kan skabe kropslige og emotionelle reaktioner – forventningsafstemning skaber tryghed.

Vi har alle forventninger. Til hinanden, til samarbejdet og til hverdagen. Problemet opstår, når forventningerne kun lever i vores eget hoved – og aldrig bliver sagt højt.
👉 Eksempel: Du forventer, at din kollega svarer hurtigt på mails. Det siger du ikke. Når svaret udebliver, vokser frustrationen, og pludselig får kollegaen skylden for noget, de aldrig vidste, de blev målt på.
👉 Et andet eksempel: Du forventer, at din partner tager initiativ derhjemme. Forventningen bliver ikke italesat. Når det ikke sker, føler du dig overset – og lægger ansvaret for din frustration over på den anden.
Forventninger uden dialog er ikke forventningsafstemning – det er skjulte krav. Når vi ikke taler om dem, risikerer vi misforståelser, konflikter og unødig afstand.
💬 Forventningsafstemning handler om modet til at sige tingene højt – før frustrationerne opstår.
Har du brug for hjælp til at få sagt tingene højt så Book en tid https://psykologlarsandersen.dk/kontakt-lars-andersen/.

Billedet er AI genereret.

08/01/2026

Må dit 2026 være mere bekymringsfrit!
Fylder dine bekymringer for meget, så kontakt mig og få hjælp til at de fylder mindre, Psykologlarsandersen.dk

AI generet billede.

31/12/2025

Året går på hæld og jeg vil takke alle følgere, for at følge mig også selv om, at der ikke har været mange opslag. Mit nytårsforsæt, vil derfor også være at få lavet flere opslag 😊

Jeg vil også takke mine eksterne kollegaer, specielt, Jørn Olsen, Juul og Marcus Andersen for fantastisk sparring og samarbejdspartner for et godt år.
Af samarbejdspartner skal lyder en speciel stor tak til Institut for Belastningspsykologi, samt de kollegaer som er tilknyttet Instituttet på forskellige måder 😊

2025 blev året, hvor jeg valgte at flytte min praksis hjem i det private, både for at skabe en bedre sammenhæng mellem arbejde og min fritid, hvilket er lykkes til fulde. Tak til min kone Laila Brichs for at acceptere det.
Med at flytte min Praksis hjem, ønskede jeg at skabe en mere personlig praksis som bare mere præg af Lars, hvilket jeg syntes er lykkes, en klient har i hvert fald sagt, ”det er mere privat og jeg kan mærke dig mere”, så tænker at det lykkes.
Formålet med at flytte min praksis hjem har også været at skabe en tryg og stabil lokation for min praksis, hvilket er sket. Det har ikke været uden mindre bump på vejen, men ALT ER GODT 😊

2026 peger i retning af nye forandringer i min praksis/virksomhed, hvilke, hvornår og hvordan vil tiden kun vise.

Alle ønskes et rigtigt godt nytår!
Må 2026, blive så bekymringsfri som muligt!

26/12/2025

Julen er overstået og vi kigger mod Nytårsaften.

Der er desværre noget som ikke ser frem til netop denne aften, men ”frygter” den, så vis hensyn og affyr kun d. 31. december og 1. januar!


Vær opmærksom på at fyrværkeri ikke er en glæde for alle mennesker.
De fleste af vores Veteraner med PTSD lider faktisk når de oplever fyrværkeri.

🧠 Ved én enkelt fyrværkerilyd

• Veteran med PTSD
o Starter i et allerede forhøjet alarmberedskab
o Reagerer kraftigt ved fyrværkeriet
o Langsom nedregulering – nervesystemet er længe om at falde til ro igen
• Person uden PTSD og i trivsel.
o Starter i ro
o Får en kort forskrækkelse
o Hurtig tilbagevenden til baseline
👉 Det er forskellen på et overaktivt nervesystem og et fleksibelt nervesystem.

🔁 Ved gentagne fyrværkerilyde over tid

• Veteran med PTSD
o Nervesystemet når ikke at falde helt til ro mellem bragene
o Alarmniveauet ophobes
o Risiko for overbelastning, dissociation eller panik
• Person uden PTSD
o Reagerer hver gang
o Falder hurtigt tilbage i ro mellem lydene
o Nervesystemet kan stadig selvregulere

👉 Affyr derfor kun fyrværkeri d. 31. december og 1. januar, gentagne triggere er særligt belastende for Veteraner med PTSD.

22/12/2025

Alle følger og samarbejdspartner ønskes en Glædelig jul.
Hvor end I måtte være i verden eller om I er på arbejde, sammen med familien, skulle du være alene, så håber jeg alligevel, at du få en glædelig jul.

03/12/2025

For noget tid siden havde jeg en dialog med en klient om Opdragelses træthed, som jeg gerne vil italesætte ud fra et MCT perspektiv.

Opdragelsestræthed opstår ikke kun, fordi forældre har mange opgaver eller børn, som ikke vil som vi forventer eller ønsker – men fordi de bliver fanget i mentale processer, der dræner energien.

Fra et MCT-perspektiv handler belastningen primært om grublerier, bekymringer, selvkritik og vedvarende opmærksomhed på fejl og risiko, som holder hjernen i konstant alarmberedskab.
Forældre kan komme ind i en cyklus af:
• bekymringer om at gøre ting “rigtigt” eller at børnene skal gøre ting rigtigt
• frygt for at skade eller svigte barnet
• mental overkontrol af egne reaktioner
• perfektionistiske indre regler (“Jeg skal altid være rolig og tålmodig”)
Det er ikke tankerne i sig selv, der skaber træthed, men den tid og energi man bruger på at arbejde videre med dem og det store overopmærksomhed som der kan være på barnets adfærd.

Løsning ud fra et MCT perspektiv
I MCT handler løsningen ikke om at ændre indholdet af tankerne, men om at ændre forholdet til dem:
1. Slip vedligeholdelsen af bekymringer
Når en bekymring opstår, øv dig i at registrere den og lade den være:
“Det er bare en tanke. Jeg behøver ikke følge den nu.”

2. Træn opmærksomhedsfleksibilitet
Skift bevidst fokus fra indre pres til ydre sanseindtryk.
Dette bryder den mentale overaktivering, der fører til udmattelse.

3. Udfordre indre regler
Perfektionistiske “skal”-regler forstærker træthed.
Mere fleksible regler som “Jeg må godt være træt og stadig være en god forælder” reducerer presset.

4. Hold mentale pauser
Korte øjeblikke hvor du ikke engagerer dig i evaluering, planlægning eller sammenligning.
Det skaber reel mental restitution – ikke kun fysisk pause.

Kort sagt
Fra et MCT-perspektiv skyldes opdragelsestræthed ikke primært børnene eller opgaverne, men de metakognitive strategier, der fastholder bekymring og selvkritik.
Ved at reducere mental overbehandling og styrke opmærksomhedskontrol kan man forebygge og lindre opdragelsestræthed betydeligt.

Kontakt mig gerne, hvis du gerne vil undgå Opdragelsestræthed 🙏

01/12/2025

Så blev det også jul hos Psykolog Lars Andersen.

Alle ønskes en glædelig jul.

28/10/2025

Så er praksis pyntet på, men kun uden for.
Du skal ikke være bange, det er bare sjov.