05/06/2025
Der skulle mod til at træde op på scenen i Imperial og igår i DGI i Vejle, med noget af det mest sårbare i mit liv, men også med en kritik der kunne risikere at ramme tilhørerne.
Det var Psykiatridage om ”Børn og Unge – mistrivsel eller diagnose?” og jeg var blevet bedt om at dele min erfaringer om mødet med systemet, under et 3 år langt forløb med vores søns udfordringer.
Jeg sagde ja fordi jeg har været vred, udmattet, men også tændt af en ild 🔥
Så jeg fortalte om at miste og genfinde sig selv som mor, i et system der ikke vægter forældres sansning og viden.
Jeg fortalte om at savne oprigtig nysgerrighed, og møde et hav af velmenende professionelle antagelser, som igen og igen rammer forkert.
Jeg kritiserede systemets tænkning for at være overoptaget af at fjerne symptomer, frem for at forstå dem som meningsfulde vejvisere ↔️🚫♻️
Jeg efterlyste relation, anerkendelse, åbenhed og dyb lytning fra skole, kommunalt system, praktiserende læge og sundhedssystem.
Og hvad mødte jeg? Tårevædede blikke, dybtfølte tak, genkendelser, ”Tak, jeg har virkelig fået noget at tænke over” og endda kram og opfordringer til at tage min historie til Christiansborg.
Tak til alle jer der har lyttet og støttet undervejs, jeres opbakning er uvurderlig! Tak til Psykiatrifonden.
Og i øvrigt – det går virkelig fremad herhjemme nu og jeg er fyldt med glæde, lettelse og power! 🙏🥰✨💥❤️🔥
