02/04/2026
Nogle gange er svært for mig selv, at forstå hvordan jeg gjorde det🙃
Jeg kan huske, at jeg var så bange for at jeg aldrig ville blive til noget.
At mine børn ikke havde et stærkt kvindeligt forbillede.
At jeg var dømt til et liv på bunden af samfundet..
Jeg var stærkt medicineret i mange år, og kæmpede med svær OCD, angst, utallige, langvarige depressioner og stress, i sådan en grad, at jeg engang tabte tæt på en tredjedel af mit hår😭
Jeg græd hver dag. Jeg havde ingen kræfter.
Jeg var ofte syg og kunne ikke overskue meget andet end det jeg skulle, for at få hverdagen til at hænge sammen🙈
Men i alt det her hungrede jeg efter et andet liv. Jeg drømte om det hver dag. Drømte om at rejse med mine børn, køre i en bedre bil (den blå gik ud hver gang jeg kørte i den igennem tre år) og bare kunne handle uden at regne alle priser sammen i hovedet🤯
Drømte om at vågne glad. Have overskud og lave noget meningsfuldt. Noget der gav mig lyst til at stå op om morgenen og trodse min angst.
Og idag er jeg her🙏
Det er ikke perfekt, jeg kæmper stadig hårdt i perioder, jeg har stadig meget at lære og meget at nå, men idag kæmper jeg med et mål for øje - imod en fremtid jeg glæder mig til...
Og ikke kun for at overleve det næste møde på kommunen, og for at undgå at se den fremtid i øjnene, som ville være gået mig i møde, hvis ikke jeg havde taget en beslutning om at ændre mit liv❤️
Og jeg skriver stadig. Hver dag. Det er ikke en mulighed at lade være, for se hvor langt det har bragt mig🌲🐎
Kh Christina
