Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 18:00 Tirsdag 09:00 - 18:00 Onsdag 09:00 - 18:00 Torsdag 09:00 - 18:00 Fredag 09:00 - 15:30

Nanna Aarslev Jensen - Klinisk diætist, Mossøvej 2, Risskov (2026)

01/04/2026

Jeg er chokeret over, hvor fedmeforskrækket vores samfund er blevet. Især hos børn under et år!😨🤷🏼‍♀️

Det er dybt bekymrende, at vi allerede sætter ind med restriktioner og afgrænsninger for, hvad børn på under et år spiser.

“Han skal kun have, når han selv beder om det”

“Hold igen med de hurtige kulhydrater”

“introducer slik, kage osv. så sent som overhovedet muligt”

Hvad gør det ved vores børns forhold til mad og krop?
Hvilken fortælling giver vi dem med på vejen?

Vi bør i langt højere grad have fokus på at skabe et naturligt og velreguleret forhold til mad hos vores børn med fokus på at lære dem at spise intuitivt, at de kan stole på deres krops signaler, at mad er nydelse, smagsoplevelser og meget mere, samt at kroppe er forskellige og det er helt okay.

💭Jeg drømmer om en verden hvor forældre støttes i de ting fremfor vurderes udelukkende ud fra deres børns vægt og vægtkurver💭

17/03/2026

Jeg er ved at blive lidt træt af den konstante snak om, hvor farlige ultraforarbejdede fødevarer er🙅🏼‍♀️❌👇🏼

Ja – fastfood, slik, chips og sodavand i store mængder er ikke godt for vores sundhed. Det er der intet nyt i.

Men lige nu bliver det blæst op på en måde, som jeg faktisk ikke er sikker på gavner vores sundhed.

Mange af dem jeg arbejder med tager det hele meget bogstaveligt. Resultatet bliver flere og flere fødevarer på “forbudt-listen” – så mange at det næsten bliver umuligt at sammensætte en kost, der dækker kroppens behov. ❤️‍🩹

Det ender ofte i én af to ting:
1️⃣ Ekstrem kontrol og underernæring
2️⃣ Kontrol → overspisning → dårlig samvittighed → ny kontrol

Begge dele er efter min vurdering langt mere skadeligt end en helt almindelig kost, hvor der er plads til både uforarbejdede, forarbejdede og også ultraforarbejdede fødevarer i mindre mængder.

Jeg håber, vi snart kan vende tilbage til at tale om kontekst frem for sort/hvid tænkning.

Nej, vi skal ikke leve af fastfood og slik – det har vi aldrig skulle.

Men når brød, pasta, ris og yoghurt også begynder at blive fremstillet som problematiske, bliver “sundhed” pludselig så komplekst, dyrt og krævende, at det er uopnåeligt for de fleste.

Sundhed bør ikke kræve så meget fokus på mad, at det begynder at koste på vores mentale trivsel.

15/03/2026

🌿 Webinar for pårørende 🌿

Næste webinar afholdes onsdag d. 25. marts kl. 15:30–17:00
Tilmelding senest d. 18. marts

🔎 Tema: Praksishjælp til måltidssituationer – måltidsstøtte

Denne gang sætter vi fokus på, hvordan du som pårørende bedst kan støtte før, under og efter måltider. Oplægget bliver meget praksisnært, og der vil være mulighed for sparring på konkrete situationer fra jeres hverdag.

Du er derfor meget velkommen til at sende en kort case, når du tilmelder dig, så jeg kan tage den med og give mine bedste råd til håndtering i praksis.

✨ Formålet med webinaret er at skabe et trygt rum for pårørende, hvor der er plads til sparring, viden og refleksion – både om hvordan du passer på dig selv, og hvordan du bedst støtter derhjemme.

Der er maks. 9 pladser, så tilmelding sker efter først-til-mølle.

💰 Pris: 425 kr. pr. deltager
Medlemmer af Sygesikring Danmark kan få 125 kr. i tilskud, så prisen bliver 300 kr. pr. gang.

📩 Tilmelding sker på mail. Faktura sendes, når de første 5 deltagere er tilmeldt.

Jeg glæder mig til endnu en lærerig og nærværende eftermiddag sammen med jer 🫶🏼

OBS! Sidst blev det hurtigt udsolgt så tilmeld dig med det samme hvis du vil sikre din plads ❤️

08/03/2026

En lille personlig opdatering❤️‍🩹

Jeg har det bedre. Føler igen lidt glæde. Føler jeg er nærværende. Ser fremad og glæder mig til ting. Det er virkelig virkelig skønt!

Der er stadig et par dårlige dage eller timer indimellem, men de gode stunder fylder mere

Det har fået mig til at reflektere over hvad jeg har gjort. Måske fordi jeg føler jeg har gjort ingenting.

Og det tror jeg også er svaret.
Jeg har ikke rigtigt gjort noget.

Måske er det eneste jeg har “gjort” at forsøge at tillade mig selv, at have det, som jeg har det, og så sørge for ikke at blive sygemeldt (som mange ellers har sagt jeg nok havde brug for), og holde fast i så meget hverdag som muligt. Fordi jeg ikke har troet på, at det vil hjælpe mig ikke at have tid til andet end at forholde mig til mig selv. Fordi jeg har kunne mærke, at selvom det havde været nemmere at blive sygemeldt, så var det faktisk et kæmpe frirum for mig, at få lov at forholde mig til andre end mig selv på arbejdet.

Jovist har jeg også opsøgt en psykolog, men jeg har kun haft en intro-samtale, så det er i hvert fald ikke det der har gjort en forskel. Jeg kan godt tænke for mig selv om jeg har brug for det nu hvor det går bedre “af sig selv”.

Jeg holder fast i det alligevel, fordi jeg egentligt ønsker forløbet skal arbejde med mine uhensigtsmæssige mestringsstrategier, som jeg ved at jeg har. Jeg vil gerne lære selv at være mere i svære følelser fremfor at flygte, og at tale mere om hvordan jeg har det.

Jeg tror, at jeg har fået personlig erfaring med hvor meget at gøre ingenting betyder. At det virkelig hjælper ikke at gøre så meget, og at det går okay selvom jeg også kan få øje på mine uhensigtsmæssige strategier.

At det meste går over af sig selv
Sindet heler sig selv. Selvom jeg har været der, hvor jeg tænkte, at alt var ligegyldigt.
Hvor jeg faktisk ikke gad sove om aften, fordi jeg var ligeglad med en ny dag.

Få uger efter har jeg det okay igen.
På trods af at “problemet” endnu ikke er løst. Choket har lagt sig, men vi står stadig midt i det.

Det syntes jeg faktisk er ret vildt!

Jeg har fået respekt for kroppen de seneste år, men det har er ved at give mig kæmpe respekt for sindet🫶🏼

04/03/2026

“Jeg burde være kommet længere… jeg tænker det jo stadig.”

I går havde jeg en samtale med en klient, som jeg gerne vil dele med jer 🤍

Hun stod midt i et stort livsskifte. Det var svært. Overvældende. Og de gamle tanker dukkede op:

“Så kan det være lige meget.”
“Jeg kan lige så godt lade være med at spise.”

Det, der frustrerede hende mest, var ikke tankerne i sig selv –
men at de overhovedet kom.

For betød det ikke, at hun ikke var kommet længere?

______________________________

Hvis tanker var afgørende for, hvor langt vi er kommet…
så var jeg selv hamrende syg.

For jeg får dem også stadig.
Især når livet gør ondt.
Især når noget er svært.
Det kan tælles på mere end 2 hænder hvor mange gange, at jeg har tænkt de tanker på det seneste.

Men👇🏼👇🏼
Tankerne er automatiske.
De dukker op.
Uopfordret.

Det afgørende er ikke, at de kommer.
Det afgørende er, hvad vi gør, når de er der.

Får de lov til at styre vores adfærd?
Eller får de lov til bare at være… tanker?

Så hvis du stadig får triggertanker –
selvom du føler, du burde være “længere” 🤍

Så er min pointe at👇🏼
Det siger ingenting om, hvor langt du er kommet.

Det, der betyder noget, er hvordan du responderer🫶🏼

24/02/2026

Jeg har været i tvivl om jeg skulle dele noget om min situation, om mine tanker i det hele, men jeg tror, at jeg er kommet frem til at jeg har lyst til at dele ud. Det føltes som en slags terapi for mig, og jeg kan godt dele uden at dele alt for det handler om min håndtering og ikke hvad der er sket.

Læs med hvis du gider læse med om, at give sig selv lov til at bøvle, selvom man hjælper andre.

Om at jeg også bare er et menneske, der har brug for hjælp, når livet rammer, selvom jeg har svært ved at give mig selv lov.Jeg tror jeg er kommet frem til, at det handler om mine forventninger til mig selv, at det sjældent er noget andre forventer af mig. Senest følte jeg en lille skam over at have brug for hjælp, da jeg havde fat i forsikring og en psykolog. Tænkte at jeg burde kunne klare det med de redskaber jeg har, selvom alle andre altså begynder at græde, når jeg fortæller om det hele på trods af, at det ikke handler om dem ❤️‍🩹

Jeg er heldigvis nået til netop at bruge de redskaber. At række ud efter hjælp på trods af tankerne. Erkende et behov for at få hjælp til at håndtere det og ikke mindst et rum at tale om det hele åbent og ærligt overfor et menneske som ikke har noget på spil i det. Hvor jeg ikke føler jeg skal sige eller gøre noget for at passe på dem og deres følelser.

Livet har været 💩længe og jeg har følt mig fyldt op - også før det her skete. Tanker som “jeg kan ikke klare flere udfordringer” har ramt mig flere gange. Så da jeg i forvejen var ved at drukne ramte vi endnu en udfordring - Måske en underdrivelse. Alle andre kalder det i hvert fald en krise, et traume

Alligevel har jeg svært ved at være til besvær. Jeg har opdaget, at jeg virkelig har brug for at arbejde med at give mig hen til at have brug for hjælp. At jeg gerne må bede om ting fra andre fremfor at fikse det selv eller pakke det væk. For det har jeg mest lyst til, men det kan jeg ikke lige nu. Der er ikke energi i tanken til det.

Og så er der sårbarhed. At turde græde foran andre. Ikke sætte en facade op eller fikse. Det er virkelig noget jeg skal øve.

Så i dag var jeg til psykolog for første gang. Jeg tror det bliver godt og jeg håber jeg lærer en masse🤞🏼

23/02/2026

I dag havde jeg en personlig oplevelse med det at blive vejet, som gav mig lyst til at dele lidt om emnet 👇🏼⚖️❤️‍🩹

Ifm noget prævention ville lægen vide hvad jeg vejede, så jeg blev vejet. Forsøgte at kigge væk for jeg aner ellers ikke hvad vejer. Og det er et meget bevidst valg. Lægen sagde det højt, så nu ved jeg det, men det triggede heldigvis ikke noget i mig, selvom jeg normalt fravælger det, og nok hvis jeg havde været forberedt havde fravalgt d

I min recovery opdagede jeg nemlig, hvor meget ét tal kunne fylde.
Hvordan min dag kunne ændre sig på få sekunder.
Hvordan mit humør og mine valg pludselig blev styret af vægten alene.

Hvordan jeg fx havde besluttet på et tidspunkt, at ville spise ordentligt igen. Sådan ægte! Gjorde det også, men vejede mig dagen efter, så jeg droppede det igen udfra vægten. Fordi jeg blev bange ❤️‍🩹

Så jeg har valgt vægten fra i de senere år.

Ikke fordi jeg “ikke kan klare sandheden”.

Men fordi jeg ville give mig selv en reel chance for at blive uafhængig af den skide vægt! Jeg kunne mærke talet stadig styrede mig, selvom jeg var burde være videre

I dag har jeg mange i år ikke vidst hvad jeg vejede. Og ærligt? Jeg har ikke savnet at vide det.

Tværtimod har jeg opdaget, at man slet ikke har brug for det. Det er så uhøre sjældent man “skal” vejes, når først man er fri af behandling

Den eneste gang jeg er blevet bedt om, at skulle vejes de senere år, var i forbindelse med graviditet — og selv dér bad jeg om blindvejning. For jeg gad ikke risikere, at blive trigget til at føleskulle tilbage til en bestemt vægt efter eller at man graviditet skulle vurderes ud fra hvad jeg vejede.

Recovery behøver ikke se ens ud.
Nogle har brug for at kende tallet.
Andre har brug for fred fra det.

MEN 👇🏼
Du må godt beskytte dig selv.
Du må godt vælge det, der giver dig ro.
Og du må godt blive rask uden at kende din vægt.

Er du i somatisk risiko må du gerne vælge blindvejning, hvis det hjælper dig. Er du udenfor systemet må du gerne vælge det helt fra. Min erfaring er, at det hjælper få at vide det og giver mere frihed at droppe det helt ❤️‍🩹

19/02/2026

🥐🍝Hvad spiser du i løbet af en dag Nanna? 🥐🍝

Det spørgsmål fik jeg den anden dag fra en klient.

Hun vil gerne høre hvordan man spiste, når man var blevet rask fra en spiseforstyrrelse til inspiration 🫶🏼

Jeg svarede noget i retning af, at det hverken ville eller kunne jeg svare præcist på.

🤍Ville ikke fordi kroppen, præferencer osv er forskellige. Vi skal ikke sammenligne på den måde

🤍Kunne ikke fordi jeg i dag spiser så forskelligt fra dag til dag og ofte glemmer, hvad jeg har spist fra dag til dag, fordi jeg ikke bruger mental energi på at ligge sammen længere.

Jeg svarede dog, at jeg på dagen havde spist både bolle med smør og ost, snurre, grøntsager, chokolade, frugt og noget pastaret.

En stor blanding af det hele primært spist efter lyst, sult og mæthed og så blandet med lidt praktik

I dag ved jeg nemlig og stoler på, at kroppen godt kan selv. At når jeg har lyst til kage, så får jeg stadig lyst til grøntsager igen og modsat.

Så her er en rulle fyldt med mad jeg kunne spise.
Cirka alt i hele verden 😋

11/02/2026

🤍👫PÅRØRENDE WEBINAR: Husker du at tage din egen iltmaske på?

Som pårørende står man ofte i en utrolig svær tid, hvor alt fokus er på at hjælpe den anden. Men jeg ved, at for at du kan støtte optimalt, er du nødt til selv at kunne trække vejret.

Det er temaet for mit næste webinar:
”Hvordan passer jeg på mig selv / overlever jeg selv?”

Jeg skaber et trygt og fortroligt rum, hvor fokus er på dig. Jeg sætter fokus på, hvordan du håndterer udfordringerne i hjemmet uden at miste dig selv, og hvordan du forbliver forælder, kæreste eller søskende fremfor at blive behandler.

Hvorfor deltage?
Recovery lykkes bedst, når omgivelserne er stærke. Ved at få redskaberne til at passe på dig selv, fremskynder du indirekte processen for din kære – samtidig med at jeg hjælper dig med at passe på, at hele familien ikke ender i opløsning.

Hvad kan du forvente?
• Et fagligt oplæg fra mig om månedens tema.
• Sparring på dine specifikke problematikker.
• Erfaringsudveksling med andre i samme situation (du er ikke alene!).
• Et 100% fortroligt forum.

Praktisk info 🗓️
• Hvornår: Onsdag d. 25. februar kl. 15:30-17:00.
• Hvor: Online (så det passer nemt ind i din hverdag).
• Pris: 350 kr. pr. person.
• Tilskud: Er du medlem af Sygeforsikring “danmark”? Så giver de tilskud til gruppeforløb på 125 kr.
Tilmeldingsfrist: Senest d. 18. februar.
(Webinaret gennemføres ved min. 5 tilmeldte)

👉 Vil du med? Send mig en DM eller send mig en mail på hej@nannaaarslevjensen.dk

Jeg glæder mig til at skabe et rum, hvor det er okay at prioritere dig selv, så du kan blive ved med at være der for dem, du holder af❤️

14/01/2026

🌪️🏠❤️‍🩹LIFE LATELY🌪️🏠❤️‍🩹

En stor blanding af alt - særligt følelsesmæssigt.

Jeg har følt mig udmattet, fyldt op og opgivende en stor del af tiden. Haft svært ved at rumme flere udfordringer, selv små ting. På en måde jeg ikke kan huske hvornår jeg sidst har haft det sådan.

Huset har (som I nok ved) trukket tænder ud, og som altid i en renoveringsproces er intet gået som planlagt, og vi har kæmpet med malerne og dermed ægte været i tvivl om vi ville have et sted at bo her i weekenden, hvor vi skal være ude af lejligheden.. 🫣🤯

At have travlt i en sådan proces og samtidig have en 9 måneder gammel baby der er alle vegne og konstant skal have en over sig, køre ham ind i dagpleje, forsøge at holde jul og nytår og starte fuld tid på arbejde igen har seriøst været next level 🌪️

Samtidig har Ludvig jo været præcis som han plejer. Pisse skøn og sjov! Så når det har brændt allermest på har jeg kunne trække stikket med ham. Når jeg har haft en presset træls dag, og Ludo kom kravlende så hurtigt ud med mig, når jeg kom hjem med et kæmpe smil og grin. Faktisk så hurtigt at han faldt på vejen et par gange - ja så forsvinder alt lortet i et øjeblik. Han har været en ægte lifesaver - tvunget mig ud af mit hoved og tilbage til nuet🥹🫶🏼

Ironisk nok præcis det, som jeg arbejder med at hjælpe folk med at blive bedre til, men jeg øver mig også på, at det også godt må bøvle for mig nogen gange. At jeg gerne må have svære tanker og følelser og bliver frustreret, presset osv. At det er okay nogen gange at glemme at tage sin egen medicin. For sådan er det også at være et menneske.

MEN nu lysner det sku. Det er allerede længe siden jeg har tænkt “Jeg kan ikke mere” og vores hus begynder at ligne et sted, hvor man kan bo. Jeg er stadig i underskud på overskuddet, og bliver mere presset af små ting end jeg plejer, men det er ved at blive bedre. I hvert fald flytter vi ind i weekenden og jeg glæder mig så meget til det nye kapitel for vores lille familie 🏠❤️

En lille ærlig update, som jeg håber kan bruges til et eller andet derude 🤞🏼

07/01/2026

❤️‍🩹 Syntes du også årets “slankekurs-måneden” er hård midt i din egen recovery?❤️‍🩹

Januar kan føles som én lang reklamesøjle for restriktive kure, “nye vaner” og dårlig samvittighed. Særligt når man står midt i en recovery der handler om det stikmodsatte af alle rådene..❤️‍🩹❤️‍🩹

Derfor er her mine 3 bedste råd til at passe på dig selv👇🏼

1️⃣Hold fokus på DIN proces ✨ Hver gang du tager dig selv i at sammenligne dig med andre, så flyt blikket tilbage på dig selv, din proces og dine drømme, mål og værdier

2️⃣ Ryd op i dit feed! 📱 Din telefon skal være et rart sted at være. Unfollow eller skjul profiler, der promoverer urealistiske vægttabsmål eller restriktiv diætkultur. Du bestemmer selv, hvem du inviterer ind i din bevidsthed. Fyld dit feed med rare ting der påvirker dig positivt🫶🏼

3️⃣ Sig fra! 🗣️ Det er helt okay at sætte grænser. Hvis snakken om “sund vs. usund” mad eller træning som straf trigger dig, så sig det højt. Du har ret til et rum, hvor mad ikke er behæftet med skyld.

Husk: Du skal ikke ændre en masse bare fordi det er januar. Du er god nok præcis, som du er. ❤️

Hvilket af rådene har du mest brug for at høre i dag?❤️‍🩹

30/12/2025

🤎2025🤎

Formentligt det vildeste år jeg nogensinde vil opleve🥹✨💫

🩵Lille (nu store🥹) Ludo kom til verden og har fyldt vores hjerter lige siden

🐶Nora tilføjede vi til familien i efteråret, så vi nu er en lille familie på fire

🔑🏡 I november købte vi hus og er i fuld gang med renovering

Bare for at nævne et par af de ting der er sket.

Det har været sindssygt på både godt og ondt, og jeg tror ikke jeg har udviklet mig så meget på et år, som i år, og samtidig fået øje på hvor mange områder jeg stadig kan arbejde SÅ meget med mig selv på❤️

Det er også året, hvor det virkelig er blevet slået fast for mig selv, at jeg er 100% rask fra den forstyrret tilgang til mad, krop og bevægelse, hvis jeg var bare lidt i tvivl, fordi jeg om noget burde være blevet udfordret i år, hvis det stadig var et problem, men det hele er gået uden problemer, og det tror jeg har været så vigtigt for mig selv, at få slået fast🫶🏼

Nu starter vi 2026 med at flytte i det nye hus, at starte Ludvig op i dagpleje og jeg starter fuld tid tilbage på arbejde🫶🏼

2026 bliver året hvor jeg skal lære at jonglere at være den nærværende mor jeg ønsker, at være fuld tid tilbage på arbejde og brænde for det, at være en god kæreste, veninde og alle de tusind andre ting, som jeg også gerne vil uden at føle det hele er et hamsterhjul, hvor vi lever for weekender og ferie for det er seriøst det sidste jeg gider! 😅🫶🏼

Heldigvis glæder jeg mig mest af alt til den udfordring, og se hvordan det ender i slutning af næste år🤞🏼🤗

Godt nytår venner og tak fordi I følger med✨💫

Nanna Aarslev Jensen - Klinisk diætist

01/04/2026

17/03/2026

15/03/2026

08/03/2026

04/03/2026

24/02/2026

23/02/2026

19/02/2026

11/02/2026

14/01/2026

07/01/2026

30/12/2025

Adresse

Hvad er åbningstiderne?

Telefon

Internet side

Underretninger

Genveje

Del

Type

Mandag	09:00 - 18:00
Tirsdag	09:00 - 18:00
Onsdag	09:00 - 18:00
Torsdag	09:00 - 18:00
Fredag	09:00 - 15:30