Jette Dahl - kropsterapeut, samtaleterapeut og stemmetræner

Jette Dahl - kropsterapeut, samtaleterapeut og stemmetræner Jeg hjælper dig, der vil fri af:
🌿 Stress og angst
🫶 Selvkritik og bekymringstanker
🗣️ Stemmeproblemer og manglende gennemslagskraft i stemmen.

Hent meditation eller minikursus til 0kr her: https://jettedahl.dk/ Mærker du stress, angst, lavt selvværd eller udfordringer med stemmen? Jeg er kropsterapeut, samtaleterapeut og stemmetræner og hjælper mennesker, der mærker stress, angst eller lavt selvværd med at finde indre ro, styrke og frihed -
og mennesker der oplever hæshed eller manglende gennemslagskraft i stemmen, med at få en stærk, si

kker og klangfuld stemme. Jeg har klinik i klinikfællesskabet Risskov Sundhedshus i Aarhus. Udover 1:1 sessioner og behandlinger her, udbyder jeg onlineforløb og tager ud og holder workshops i virksomheder, der ønsker at give deres medarbejdere konkrete og effektive redskaber til stemmen, så de kan tale en hel arbejdsdag med en stærk og klar stemme - uanset om de underviser, holder oplæg eller sidder i kundeservice.

Vær blid mod dig selv.Også når du ikke får sagt det, du gerne ville sige.Når du siger ja.Og bagefter kan mærke, at du sk...
13/05/2026

Vær blid mod dig selv.

Også når du ikke får sagt det, du gerne ville sige.

Når du siger ja.
Og bagefter kan mærke, at du skulle have sagt nej.

Når du lytter mere til andre end til dig selv.
Og bagefter bliver i tvivl om, hvad du egentlig selv mener.

Når du glatter ud for at bevare den gode stemning.
Tilpasser dig lidt for meget.
Undskylder, selvom du ikke behøver.

Det er ikke altid let at stå ved sig selv.

Især når noget i dig længes efter bare at kunne være den, du er.
Og noget andet er bange for det.

Så vær blid mod dig selv.

Det er okay, at det kan være svært.

Har du prøvet at stå i en situation, hvor stemmen pludselig drillede.Og bagefter være nervøs for, om det sker igen?Måske...
06/05/2026

Har du prøvet at stå i en situation, hvor stemmen pludselig drillede.
Og bagefter være nervøs for, om det sker igen?

Måske knækkede den midt i en sætning.
Måske snublede du over ordene, eller klappen gik ned.
Måske kom tonen ikke ud, som du havde regnet med.

Det er ofte der, det begynder.
Følelsen af ikke helt at kunne stole på sin stemme.

Og så sker der noget.

Du bliver lidt mere opmærksom.
Holder måske vejret lidt.
Bliver lidt anspændt i kroppen.

Og så bliver stemmen faktisk endnu sværere at styre.

Og det føles som om det er den, der er problemet.

Men det er ikke stemmen, der er problemet.
Det er spiralen.
Nervøsiteten for om det går galt igen.

Når du ved, hvad der sker i det øjeblik stemmen begynder at drille, og hvad du kan gøre lige der, får du ikke bare mere kontrol over stemmen.

Du går også ind i situationer, hvor du skal bruge din stemme, med en helt anden ro.
Fordi du kan stole på den.

Og så slipper spiralen sit greb.

01/05/2026

Jeg har savnet min krop.

De sidste par måneder har jeg været meget oppe i hovedet.
Vores gamle bil kan ikke mere.
Så jeg har kigget på bil.
Talt om bil.
Prøvet bil.
Regnet på bil.
Talt mere om bil.
Kigget mere på bil.
Prøvet mere bil…

Og endelig skrevet under på en.

Og nu kan jeg mærke det.
Hvor længe jeg har været deroppe.

Nogle perioder kalder mere på hovedet.
Noget skal findes ud af.
Beregnes. Vurderes. Besluttes.

Og det er helt naturligt.

Men nu kan jeg godt mærke, at jeg har været der lidt for meget lidt for længe.

Den der lille forskydning.
Hvor kroppen bliver stille.

Og jeg ikke helt kan mærke som jeg plejer,
hvad jeg har lyst til.
Hvad der føles rigtigt.

Udadtil ligner jeg mig selv,
men indeni mangler kontakten.

Som at gå lidt ved siden af sig selv.

Måske kender du den følelse.

Det handler ikke om at undgå at komme op i hovedet.
Nogle gange er det der, vi skal være.

Men om at finde vejen tilbage igen.
Ned i kroppen. Hjem i os selv.

For mig er det at bruge min krop.
Bevæge den.
Mærke den.

Det kan være stille.
Det kan være larmende.
Det kan være roligt.
Det kan være vildt.

Der er ikke én rigtig måde eller vej ned i kroppen.

I dag er det bevægelse.
Helt ned i fødderne.

Ned i kroppen igen 🌿

Hvis jeg stopper op, bliver jeg bare endnu mere presset...Kender du den tanke?At pausen bare vil gøre det værre.Så det e...
23/04/2026

Hvis jeg stopper op, bliver jeg bare endnu mere presset...

Kender du den tanke?

At pausen bare vil gøre det værre.

Så det er bedre bare at fortsætte.
Komme igennem det, der skal klares.

Jeg kender den dobbelthed selv.

For når vi mærker uroen i kroppen.
Knuden i maven, spændingen i brystet
og pulsen der ligger lidt højt,
så vil noget i os bare videre.
Hurtigere.
Igennem.

Ikke fordi vi ikke ved, at pausen ville hjælpe.
Men fordi det ikke føles sådan.

Men når vi alligevel stopper op…

så sker der ofte noget andet.

Kroppen falder en lille smule til ro
og mærker, at pausen faktisk er tryg.

Og så kommer roen.

Tit er 3 minutter nok.

Jeg har lavet en guidet mini-meditation til ro i kroppen og på tankerne.
Lige her og nu, når du føler dig presset eller overvældet.

Skriv “ro” herunder, så sender jeg dig linket til meditationen 🌿

Når det ikke helt virker, som det plejer, så prøver vi ofte lidt mere.Lidt mere kraft.Lidt mere kontrol.Lidt mere anstre...
14/04/2026

Når det ikke helt virker, som det plejer, så prøver vi ofte lidt mere.

Lidt mere kraft.
Lidt mere kontrol.
Lidt mere anstrengelse.

Uanset om det er i kroppen,
i stemmen
eller bare når vi prøver at få noget til at lykkes.

Og uden at lægge mærke til det, begynder vi at spænde op i kroppen.

Men det er sjældent dét, der hjælper.
Ofte er det faktisk det, der gør det sværere.

For det er ikke spændingen, der skal skrues op for.
Det er noget andet i kroppen.

Jeg har skrevet om det på min blog.
Med et konkret eksempel fra stemmen og hvad du kan gøre i stedet, så det bliver lettere:

👉 https://jettedahl.dk/naar-stemmen-ikke-helt-kan-det-den-kunne-engang/

Nogle gange ved jeg det ikke.Og før i tiden kunne jeg godt få en følelse af, at jeg burde.Vide hvad jeg vil.Hvad jeg har...
31/03/2026

Nogle gange ved jeg det ikke.

Og før i tiden kunne jeg godt få en følelse af, at jeg burde.

Vide hvad jeg vil.
Hvad jeg har brug for.
Hvad jeg har lyst til.

For det gør man vel, hvis man er i god kontakt med sig selv?

Men noget af det mest befriende kan være de fire ord:

Det ved jeg ikke.

Ikke altid at skulle have et svar klar.
Ikke at skulle vide hele tiden.

Bare være lidt dér.
Hvor det ikke er helt klart endnu. Ikke helt landet endnu. Men står lidt åbent.

Men der skete jo heldigvis ikke noget...I går havde jeg en kvinde i klinikken, der havde brug for hjælp til at få ro på ...
26/03/2026

Men der skete jo heldigvis ikke noget...

I går havde jeg en kvinde i klinikken, der havde brug for hjælp til at få ro på sit nervesystem.
Det var, som hun skrev til mig på forhånd, mildt sagt ret flosset.

I sidste uge var hun ude for en voldsom trafikulykke, hvor hun kom kørende med sine børn i bilen, da en anden bil med alt for høj fart bragede ind i siden på dem.

Mirakuløst slap de alle fra det med kun små fysiske knubs.

Så heldigvis skete der ikke noget.

…Kommer vi nemt til at sige til os selv eller hinanden.

Og det giver mening.
Måske prøver vi at berolige os selv.
Eller hjælpe os selv, eller den anden, videre.

Men vi kommer også nemt til at tale hen over det, der stadig mærkes i kroppen.

For i det øjeblik, hvor kvinden her kunne se, at det her går galt, og kort efter hørte lyden af metal mod metal og bilen væltede rundt, vidste hun ikke, at det ville gå godt.
Tværtimod.

Og selvom hun ved det nu,
ved hendes krop stadig det, den oplevede.

For kroppen reagerer ikke på efterrationaliseringer.
Den reagerer på oplevelsen.

Måske har du selv oplevet et voldsomt chok.
Måske kender du det også fra noget, der ikke var nær så voldsomt.
Men hvor noget, du godt ved “ikke var så slemt”, alligevel sidder i dig bagefter.

Det er først, når vi giver kroppens reaktion plads, at nervesystemet kan begynde at falde til ro igen.
At uro og spænding stille kan slippe.

Det er ikke nok at sige til os selv, at der ikke skete noget.
Kroppen har brug for at blive mødt.

Med ro.
Med nærvær.
Med en anerkendelse af, at oplevelsen var virkelig.
Og med respekt for, at kroppen reagerede.

Også selvom det heldigvis gik godt ❤️

Hvad nu hvis 3 minutter var nok?Jeg har lavet en ny mini-meditation 🌿Den hedder [ Et øjeblik af ro ]og tager kun 3 minut...
18/03/2026

Hvad nu hvis 3 minutter var nok?

Jeg har lavet en ny mini-meditation 🌿

Den hedder [ Et øjeblik af ro ]
og tager kun 3 minutter.

Den er til de øjeblikke, hvor det hele kører lidt for stærkt,
eller tankerne kører lidt for meget rundt,
og du har brug for at finde ro - her og nu.

Et lille øjeblik, hvor du ikke skal finde ud af noget.
Ikke nå noget. Ikke gøre noget rigtigt.
Bare lytte.

Du kan lytte lige dér, hvor du er.
Derhjemme.
På kontoret midt i en travl dag.
Eller i bussen på vej hjem.

For når vi føler os pressede eller overvældede af det hele, kan roen føles langt væk.

Ikke fordi den er det.
Men fordi vi ofte er fanget oppe i hovedet og prøver at tænke os ud af det pres, vi mærker.

Roen findes et andet sted.
Nede i kroppen.

Og nogle gange er 3 minutter nok.

Mini-meditationen koster 0 kr.
og du kan få den her 👉 https://jettedahl.dk/et-oejeblik-af-ro/

Følelsen, når spændinger i kroppen og stemmen slipper på én gang.De dejligste ord fra en klient i denne uge.En lille fre...
13/03/2026

Følelsen, når spændinger i kroppen og stemmen slipper på én gang.

De dejligste ord fra en klient i denne uge.

En lille fredagshilsen herfra.
Må du også mærke lidt lethed og frihed i krop, sind og stemme.
God weekend 🌱

Ord kan gøre meget.Men nogle gange er ord ikke nok.Når vi mærker stress eller angst, prøver vi gerne at forstå det med h...
05/03/2026

Ord kan gøre meget.
Men nogle gange er ord ikke nok.

Når vi mærker stress eller angst, prøver vi gerne at forstå det med hovedet.
Vi taler om det. Forklarer det. Prøver at finde ud af, hvorfor vi har det sådan.

Og det kan hjælpe.

Men stress og angst sidder ikke kun i tankerne. Det sidder også i kroppen.

I vejrtrækningen der bliver overfladisk.
I skuldrene der spænder op.
I maven der knuger sig sammen.
I nervesystemet der hele tiden er lidt på vagt.

Derfor skal kroppen også med.
Så den kan finde ro og tryghed igen.

Og når kroppen finder ro, gør tankerne det også.

Forestil dig: Du står og taler og din stemme går klart igennem.Ingen følelse af at presse stemmen. Ingen der siger "hva?...
26/02/2026

Forestil dig: Du står og taler og din stemme går klart igennem.

Ingen følelse af at presse stemmen. Ingen der siger "hva?". Ingen der beder dig gentage dig.

Og ingen træthed i stemmen bagefter.

Det er det, vi arbejder med i mit 21-dages stemmeforløb.

Vi starter nu på tirsdag den 3. marts, og tilmeldingen lukker i aften kl. 22.00.

Du kan nå at komme med her: https://jettedahl.dk/online/21-dages-forloeb-saadan-taler-du-hoejt-og-klart/

Adresse

Nordre Strandvej 124
Risskov
8240

Telefon

+4526258558

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Jette Dahl - kropsterapeut, samtaleterapeut og stemmetræner sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Jette Dahl - kropsterapeut, samtaleterapeut og stemmetræner:

Del