Psykoterapeut Christina Strøhl

11/05/2026

08/05/2026

Der bor et lille offer i os alle.
Den del, som føler sig overset, misforstået eller ramt af livet og uretfærdighed, den del som synes det er synd for den.
Og ja, den del fortjener omsorg! ❤️

Nogle gange møder vi det kære offer helt tæt på i hverdagen.

Når vi tænker:
“De lytter aldrig til mig.”
“Hvorfor rammer det mig?”
“Jeg står altid alene med det hele.”
“Ingen forstår, hvor meget jeg bærer.”

Og måske er der noget sandt i det.
Eks. har vi måske båret for meget for længe.

Hvis vi ikke passer på, kommer offeret til at styre mere end hjertet gør.

Så begynder vi at vente/ afvente…på,
at andre ændrer sig.
at nogen ser os helt rigtigt.
at verden giver os det, vi mangler.

Det sker sjældent. 🙏

Vi må nogle gange tage os selv blidt i hånden og sige:

“Ja, det gjorde ondt.
Ja, det var urimeligt.
Men jeg vil ikke lade det definere resten af mit liv og den jeg er.”

Det er ikke egoisme. Det er værdighed.

Det er at tage sit liv hjem igen- og tage sig sig selv tilbage.
Hæve niveauet og højne selvværdet. ❤️

Har du brug for støtte, så har jeg mulighed for opstart af et enkelt forløb her inden sommerferien. 🌱

02/05/2026

Effektivitet lyder flot. Som noget vi alle burde stræbe efter.
Få mere fra hånden.
Hurtigere.
Bedre.
Skarpere.

Men der er en pris, vi sjældent taler højt om.

Når tempoet bliver vores mål, begynder kroppen at betale regningen. Tankerne kører hurtigere, pauserne bliver kortere, og det, der før gav mening, bliver til endnu en opgave, der skal “overstås”.

Vi bilder os ind, at hvis vi bare optimerer lidt mere, planlægger lidt bedre, strammer os lidt an…så når vi et punkt, hvor det hele føles roligt.

Men sandheden er mere jordnær:
Der findes ikke et punkt, hvor det hele bliver “nok”, hvis vi hele tiden skruer tempoet op.

Effektivitet uden omtanke skaber uro.
Effektivitet med rytme skaber styrke.

At pace sig selv handler ikke om at gøre mindre- det handler om at gøre rigtigt.
At kende sit eget tempo.
At turde holde pauser, før kroppen kræver dem.
At acceptere, at høj kvalitet sjældent trives i konstant hast. 🌱

Det er ikke dovenskab at sænke farten.
Det er disciplin.

Og måske er det netop dér, vi præsterer og vælger bedst:
Når vi ikke jagter mere, men står fast i det, vi allerede gør godt…nok.

Spørgsmålet er ikke, om du kan nå mere.
Spørgsmålet er, om det er dét, der faktisk gør dig bedre.🍀

14/04/2026

Tilgivelse bliver ofte misforstået.

Mange tror, det betyder: At det, der skete, var okay.

Det gør det ikke.

Tilgivelse handler ikke om den anden.
Det handler om dig. At sætte dig selv fri.

Det er det øjeblik, hvor du stopper med at lade det, der gjorde ondt, styre dit liv fremadrettet.

Ikke fordi det ikke betød noget.
Men fordi det betød for meget til at få lov at blive ved med at fylde.

I psykologisk forstand er tilgivelse ikke en følelse - det er en beslutning. En stille, indre bevægelse, alla:

“Jeg bærer det ikke længere med mig på samme måde.”

Du kan godt:

🌱 huske

🌱sætte grænser

🌱sige fra

… og stadig tilgive.

Tilgivelse er ikke svaghed.

Det er evnen til at give slip uden at miste sig selv.❤️
Og det er sjældent noget, der sker på én dag.

Det er noget, man øver sig på, lidt ad gangen. Jeg hjælper gerne med at tage det første skridt sammen med dig 🙏

25/03/2026

Mange af mine klienter kommer med en forventning om, hvordan livet eller relationer burde være.

De bærer på en drøm om noget, der føles rigtigt, let og meningsfuldt.
Noget, der endelig falder på plads.

Men virkeligheden er sjældent sådan.

Og i spændet mellem det, de håbede på og det, de møder, opstår der noget velkendt:
skuffelse, svigt, tristhed, vrede og en følelse af meningsløshed.

Det er ikke nødvendigvis, fordi livet er forkert.

Men fordi forventningen er større end det, virkeligheden kan bære.

Det afgørende arbejde er ikke at få virkeligheden til at ligne drømmen.
Det er at turde give slip på idealet - og begynde at leve i det, der faktisk er.

For det er først dér, noget ægte kan tage form. Noget tung kan slippe og noget reelt kan finde form ❤️

18/03/2026

17/03/2026

14/03/2026

Hvordan lærer man at mærke efter?

Måske er vi vant til at finde svarene udenfor os selv. Men de fleste af de vigtige svar ligger et helt andet sted.

Indeni.

Når vi begynder at mærke os selv (igen), opdager vi noget: et indre kompas. 🧭
En stille fornemmelse af retning. En kropslig viden om, hvad der føles rigtigt og hvad der ikke gør.

Problemet er bare, at mange af os har lært at overhøre det.

Vi har lært at være fornuftige, ordentlige, tilpasse os, tage hensyn, være dygtige. Og langsomt kan forbindelsen til det indre kompas blive svagere.
Men det forsvinder aldrig.
Det venter bare på, at vi stopper op længe nok til at lytte.

Når vi begynder at mærke efter igen - i kroppen, i maven, i hjertet, bliver det tydeligere:
🌱Hvad/ hvem giver energi?
🌱Hvad/ hvem dræner?
🌱Hvad føles sandt?

At genopdage sit indre kompas handler ikke om at have alle svarene. Det handler om at begynde at stole på den stille stemme i sig selv.
For den ved ofte mere, end vi tror.

Den 30.4. holder jeg en aften workshop om netop dette tema “ Dit indre kompas” - måske du allerede nu vil sætte et kryds i din kalender.
Det bliver i Aarhus C og du er meget velkommen ❤️
Mere om dette følger.

13/03/2026

Integritet er et stille ord, men det rummer en enorm styrke.

Jeg møder ofte klienter, som står midt i noget genkendeligt: ønsket om at være sig selv - og samtidig frygten for, hvad der sker, når man begynder at sætte grænser og ord på egne behov.

For mange af os har tidlige lært, at det er mere trygt at tilpasse sig. At være den, andre har brug for. At glatte ud, tie stille eller gå på kompromis med sig selv for at bevare roen og ikke mindst få anerkendelse og kærlighed.

Men integritet handler ikke om at være hård, egoistisk eller afvisende.
Det handler om at være ærlig overfor sig selv.
At tage ansvar for sig selv.

At kunne mærke:
🌱Hvad er mit?
🌱Hvad er ikke mit?
🌱Hvad vil jeg være med til?
🌱Hvad vil jeg ikke længere bære?

Når integriteten får en stemme, når vi begynder at sætte grænser, kan det føles uvant. Nogle gange også ubehageligt. For mennesker omkring os kan være vant til en anden version af os.

Men grænser er ikke en mur mod andre.
De er en dør ind til os selv.

Integritet er i virkeligheden bare det:
At leve på en måde hvor det, vi mærker indeni, også får lov til at eksistere udenpå.

Det kræver mod.
Men det er ofte her, roen begynder.

Hvordan er det så at vi mærker os selv? Mere om det i næste opslag 🌱💚

12/03/2026

Bliver du set som den, du er eller som den, du har lært at være?

Mange af os lærer tidligt, at vi bliver mødt bedst, når vi tilpasser os.
Når vi er nemme.
Ikke besværlige.
Stille.
Dygtige.
Forståelige for andre.

Langsomt tager vi en maske på.

😊En maske der smiler.
😊En maske der klarer tingene.
😊En maske der ikke fylder for meget.
😊En maske der undertrykker følelser.
😊En masker der tier.

Og den virker.
Folk kan lide den.
Den bliver anerkendt.

Men der opstår et stille spørgsmål indeni:

Hvis de kan lide masken…vil de så også kunne lide hele mig?

Så vi holder lidt igen.
Viser kun det, der passer ind.
Gemmer det, der føles for sårbart.

Men selvværd kan ikke vokse bag en maske.

Det vokser først rigtigt, når man langsomt tør stå frem uden den.
Ikke perfekt.
Ikke færdig.
Bare ægte.

Og dér opdager mange noget vigtigt:
Man behøver ikke længere kæmpe for at blive set, mødt og forstået- og elsket som den man er.
Man begynder bare at være.

Og nogle mennesker vil faktisk se én tydeligere end før. ❤️