22/10/2025
Følelsen af forkerthed - den der dybe følelse af, at “der er noget galt med mig” har ofte rødder, der ligger langt tilbage.
Her er nogle af de mest almindelige områder jeg møder i terapirummet:
👉Tidlige erfaringer med kritik eller skam:
Hvis man som barn ofte blev korrigeret, gjort til grin, overset eller mødt med skuffelse, kan man internalisere budskabet: “Jeg er ikke god nok, som jeg er.” Det kan blive til et grundtema af forkerthed.
👉Kærlighed, der føltes betinget:
Når man kun blev mødt med varme, når man “opførte sig ordentligt” eller gjorde noget rigtigt, lærer man, at accept er noget man skal fortjene. Så begynder man at overvåge sig selv for fejl og føle sig forkert, hvis man bare er.
👉Kulturelle og/eller religiøse normer:
Når man vokser op med faste forestillinger om, hvordan man bør være- som mand, kvinde, menneske mm. Når man ikke helt passer ind i den form, kan følelsen af forkerthed slå rod, selvom det egentlig er normerne, der er snævre.
👉Forvrænget selvbillede efter svigt eller traume:
Hvis man er blevet svigtet, krænket eller forladt, kan man ubevidst konkludere, at det skete fordi man er forkert. Det bliver til en forsvarsmekanisme, nemlig, at det er lettere at tro, man selv er problemet, end at verden kan være uretfærdig/ utryg.
👉Perfektionisme:
I en kultur, hvor man konstant måler sig mod andre, kan følelsen af forkerthed opstå. Perfektionisme bliver et forsøg på at rette op i sig selv, opnå resultater udenfor sig selv mm, men det forstærker kun skammen over at have “fejl”/ ikke være perfekt og elskværdig.