07/03/2025
»Et menneske dør to gange: Første gang, når dets hjerte holder op med at slå. Anden gang, når vi ikke længere taler om det«.
Her på FOTO er det efterhånden blevet tradition, at vi på dagen – og det er netop i dag – hvor et nyt Årets Pressefoto skal kåres, viser billedet af Rose, der blev født med et halvt hjerte. Og at vi gentager ordene, som fotograf Martin Lehmann sagde, da han i 2014 vandt konkurrencen med sit foto af den 5-årige pige, der lå død hjemme hos familien:
»Se. Hun er så smuk, som hun ligger der. Med lukkede øjne og rottehaler …«.
I år bringer vi også Birgittes ord.
Birgitte Vestergaard er Roses mor – og sidste år gik hun ind i kommentarfeltet på FOTO og fortalte, at hun havde spurgt Roses søster Lara, hvordan hun egentlig havde det med, at fotografiet toner frem hvert år ved denne tid: »Fint nok«. Sagde Lara. »Det er fint nok. Det er jo et godt billede«.
»Nu er de ikke længere børn, dem som står omkring hende«. Sådan skrev Birgitte også. »De er smukke unge mennesker. 10 år højere. For sådan er det med de levende. De fortsætter. Mens de døde har den alder, de havde«.
Da vi kontakter hende og spørger, om vi må bringe hendes ord fra sidste år, svarer hun: »Meget gerne!«. Og sender nogle nye.
Dels dem, der står oppe i indledningen af denne post. Og så de her:
»Om lidt blomstrer kirsebærtræerne på Bispebjerg. I Roses have står der også et. Det blomstrer oftest når alleen er blomstret af. I år ville hun være fyldt 16, og jeg spørger mig selv: hvordan ville hun have været...? Men ingen ved det. Ingen får nogensinde at vide, hvad der ville være blevet af deres døde. De blev stående. Livet gik videre med os. Hvert år ser jeg frem til, at billedet af Rose dukker op igen. Det betyder noget. Så vi husker hende«.
Martin har selv fortalt om sit billede:
»Rose ligger i sin seng. På et tidspunkt ser jeg hendes storesøster Lara række ind over sin lillesøster, og på den mest naturlige måde løfter hun hendes øjenlåg, for hun skal da lige se, hvordan der ser ud derinde. Vi lægger så mange bånd på os selv som mennesker, især når vi bliver voksne. Her siger Lara: »Jeg vil gerne lige se og forstå og røre. Det er jo sådan set min lillesøster«. De har rørt hinanden hele tiden, så hvorfor skal hun ikke røre hende, når hun er død. Det kan jeg meget godt li'. Den der umiddelbarhed. Mennesker dør, og det skal vi turde kigge på«.
Som sagt: I dag kårer en jury endnu en gang det bedste foto, en dansk fotograf har taget det forgangne år.
Et nyt Årets Pressefoto.
Vi vender tilbage med det ...
Indtil da har vi – lige som de tidligere år – samlet alle vinderne af Årets Pressefoto fra 1974 til i dag.
Der er fotografier af jordskælv, bz’ere og danske politikere med mundvigene nedad. Der er smukke billeder og smertefulde billeder.
Og ... billedet af Rose. Der ligger der og ser så smuk ud.
Linket til det hele ligger i kommentarfeltet.
Ja.
Og så ... også som vi plejer: Al mulig held og lykke derude - til alle nominerede fotografer!
❤
Foto: Martin Lehmann/Politiken