21/03/2025
I denne uge har min krop hvisket, og til sidst råbt, før jeg endelig lyttede. Og det har været en reminder om, hvor nemt det er at overhøre disse signaler i hverdagens tempo – træthed vi ignorerer, spændinger vi accepterer, og uro vi dulmer.
Men stopper vi op et øjeblik, lytter og mærker -så er det ofte lige der, i forbindelsen til os selv, at der ligger en læring. Måske skal vi sænke tempoet og være med det der er, også selv om det ind imellem gør ondt. For på den anden side er der altid håb og muligheder.
“Din krop hvisker konstant til dig. Stress opstår når du ikke lytter. Sygdom er når din krop må råbe for at blive hørt.”
I denne weekend vil jeg have lidt ekstra fokus på at skabe rum for dialog med kroppen. At mærke efter. Virkelig mærke efter. Måske du kan gøre det samme? Hvad fortæller dine spændte skuldre dig? Hvad prøver din rastløse søvn at kommunikere? Kroppen taler et sprog af visdom, hvis vi tager os tid til at lytte.
Et lille ritual jeg vil dele🧡:
Før sengetid, læg hånden på dit hjerte og spørg stille: “Hvad har du brug for lige nu?” Lad svaret komme uden at dømme det. Nogle gange er det simpelt – vand, hvile, bevægelse. Andre gange dybere – anerkendelse, grænser, noget der skal slippes, tilgivelse.
I disse stille samtaler med os selv finder vi ofte både sandheden og vejen fremad. Det er i dette nærvær, disse bevidste pauser, at vi genopdager forbindelsen mellem krop, sind og sjæl.
Nyd weekenden med åbent hjerte og roligt sind. Vi ses på den anden side af disse dage, forhåbentlig lidt mere hele, lidt mere nærværende. ✨🌿
