Familiediætisten • Karina

19/04/2026

Det er ikke din opgave at få dit barn til at spise. Punktum.

Hverken mere, mindre eller bestemte madvarer.

Din opgave er at skabe rammen — med omsorg og struktur — så dit barn kan gøre det godt.

For nogle børn betyder det stor variation og/eller store mængder.
For andre mindre variation og/eller små mængder.

Din opgave er klaret, når maden er på bordet — regelmæssigt og forudsigeligt i løbet af dagen og med mindst én ting, du ved, dit barn er tryg ved og plejer at spise.

Derfra er det op til barnet — og det kræver tillid.
Begge veje 💛

18/04/2026

Ville du læse min bog? 🤞

En bog om børns intuitive spisning, ansvarsfordelingen omkring maden og måltiderne og en vægtneutral tilgang til sundhed — hvor pres og kontrol skiftes ud med støtte og tillid ✨

Jeg har netop fået afslag fra et forlag... og hvis jeg skal være helt ærlig, så kan det godt få mig til at tvivle et øjeblik 😣

Men jeg ved også, hvorfor denne her bog er vigtig.
Jeg møder hver eneste dag forældre, der er bekymrede, forvirrede og pressede omkring deres børns spisning. Og jeg ved, at vi mangler et andet sprog og en anden tilgang, der ikke bygger på regler og påbud, men på tryghed, tillid og trivsel som et fundament, børnene kan tage med sig resten af livet.

Så jeg rejser mig lige så stille igen… justerer, skærper og sender afsted på ny 💪

Ville du læse min bog?
Eller har du kommentarer, spørgsmål eller noget, du savner i sådan en bog?

Skriv endelig en kommentar eller en besked til mig 💛

06/04/2026

Min datter er knap 13 år, og alligevel dukker historier som denne op fra tid til anden 😓

Scenen er børnehaven. En pædagog holder hårdt på, at alle skal smage på maden.

Det går ud over de andre, hvis man ikke smager.

“Jeg har smagt det derhjemme, jeg kastede næsten op, jeg kan ikke lide det”, fortalte min datter i dag, at hun havde sagt. Med noget nær tårer i øjnene.

Nogle børn kan sagtens abstrahere fra at skulle smage på mad. Andre kan ikke, og tvangen kan gøre stor skade.

Jeg ønsker mig, at vi lytter til børnene. Lader dem finde ud af, hvad der er muligt for dem hver især. Lader dem føle sig kompetente. Uanset hvordan det måtte se ud.

💛

02/04/2026

Påsken er fyldt med traditioner, forventninger og ofte også holdninger til, hvad der “skal og bør” være på tallerkenen 🐣

Påskefrokosten handler heldigvis ikke om, hvad (eller hvor meget) børnene spiser…
Selvom det kan føles sårbart, hvis maden driller.
Hvis barnet næsten ikke rører noget — eller slet ikke vil med til bords.
Eller hvis barnet kaster sig nærmest grådigt over maden og spiser som om, der ikke er nogen dag i morgen.

😳🤗

Forventningerne kan lægge sig som et pres på både børnene og forældrene, og det kan hurtigt vokse — især når vi sidder sammen med familie og mærker de måske både velmenende og kritiske eller uforstående blikke 😣

Vi kunne kalde det “påskepres” — kender du til det?

Jeg håber, at du i påsken kan møde dig selv og dit barn med omsorg 💛

Husk, at du som forælder har ansvaret for, hvad der kommer på bordet, hvor og hvornår — barnet har ansvaret for at spise (eller lade være).
Det er LANGT mere vigtigt, at du har dit barns ryg på den del, end at gøre familie eller andre tilfredse 💪

Herhjemme er påskebordet langt hen ad vejen fyldt med børnenes favoritter: fiskefilet, rejer, laks, tarteletter, lyst brød med smør, æg og karrysild. Var det ikke tilfældet, havde jeg sørget for tilbehør, som de kender og er trygge ved (safe foods).

Mine tre børn vælger vidt forskelligt — og det er helt okay.
Jeg nyder min egen mad og blander mig ikke.

Hvordan er påskefrokosten hos jer? 🌼

07/02/2026

Virker vægtinterventioner til børn?

På billedet ser du en graf fra et dansk studie, der blev udgivet for få måneder siden. Det handler om en målrettet vægtintervention til børn.

Studiet er spændende (og usædvanligt) af to årsager:

1️⃣ Man har fulgt en gruppe børn, der deltager i en vægtintervention, OG man sammenligner med en gruppe af børn, der ikke deltager i vægtinterventionen (en kontrolgruppe)

2️⃣ Der er opfølgning efter 6 år. Typisk følger vægtinterventioner børnene i meget kortere tid; alt for kort tid til at drage konklusioner.

Af figuren ser du udviklingen i børnenes BMIz. Kontrolgruppen ligger rimelig stabilt med et let nedadgående BMIz efterhånden som årene går. Interventionsgruppen oplever først et fald i BMIz (helt som forventet i det første halve år, hvor der er stort fokus på at opstille og fastholde restriktioner), og derefter stiger BMIz støt til over udgangspunktet og over BMIz i kontrolgruppen.

Det er faktisk ikke overraskende...

Restriktioner, forsøg på kalorieunderskud og udefrakommende kontrol bryder med ansvarsfordelingen. Vægtfokus skaber en forkerthedsfølelse i barnet, giver grobund for overspisninger, smugspisning og skyld og skam omkring mad og krop — og medfører vægtøgning. Det er en ond spiral, der på ingen måde skaber hverken sundhed eller trivsel.

I studiet anvendes resultaterne som argumentation for vægttabsmedicin til børn 😢 Av.

Hvad tænker du om resultaterne?

15/01/2026

👏👏👏

14/01/2025

Vi hjælper ikke børn ved at sætte dem på en hverken direkte eller indirekte slankekur 💛

Kan vægttabsbehandlinger for børn føre til alvorlige spiseforstyrrelser? Nye beretninger sætter spørgsmålstegn ved metoderne.

10/12/2024

Børn fødes med evnen til at spise intuitivt. Spædbarnet siger til, når det har brug for mad. Vi lytter, vi reagerer, og vi har tillid til spædbarnets signaler.

Men på et tidspunkt stopper den tillid — eller den bliver i hvert fald mindre. Barnet har måske ikke den interesse i overgangskosten, som forældrene forventer eller ønsker.. eller også fravælger barnet alt, hvad der hedder grøntsager og er glad for pasta, ris og brød (og ikke fuldkornsvarianten)
Måltiderne er udfordrende, fulde af forhandlinger, og tingene går i hårdknude.
Særlig svært er det, hvis barnets vægt er i den høje eller lave ende, eller hvis barnet spiser meget selektivt eller en mængde, der er større eller mindre, end man som forælder forventer og tror, barnet har brug for.

Som forældre ønsker vi det bedste for vores børn. Vi ved, at det er vigtigt med god næring til vækst og udvikling.
Vi bliver frustrerede, bekymrede, urolige og fulde af afmagt, når barnet ikke “følger bogen”.

Dét mærker børnene. De fanger, at de ikke gør det godt nok. Og det skaber ikke rum til udvikling. Tværtimod.

Vi må vise børnene tillid, give dem autonomi i spisesituationen og lade dem vide, at de er fuldt ud kompetente til at lytte til deres krops signaler.
Alt imens vi tilbyder vores nærvær og et ukompliceret forhold til mad og krop 💛

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Jeg har været “i studiet” hos som lægerne Rasmus Køster-Rasmussen og Christian Vøhtz står bag.

Det blev til en snak om børns intuitive spisning, fødevareneofobi, vægtbekymringer og ikke mindst ansvarsfordelingen.

Håber I vil lytte med 🎧🎧🎧

11/10/2024

Mangler jeg nogen? Noget du gerne vil have normaliseret?

Vi skal virkelig passe på med at fremhæve bestemte måder at spise på — eller at være på — som værende “det rigtige” eller mest ønskværdige 💔

Hvilken en er du mest udfordret på?

💛 At børn kan være (og gerne må være!) både tykke og tynde
📈 At børn gerne må spise ujævnt
❌ At børn gerne må fravælge grøntsager
🍭 At børn gerne må elske søde sager
⏱️ At børn (nogle gange) sidder kortere tid ved bordet, end du ønsker og forventer

Hvis du vil, må du meget gerne dele, hvad det er ved det pågældende punkt, der udfordrer dig 🤗

05/10/2024

Du MÅ gerne servere “sund” mad — men det er ikke et krav, at maden er “sund”, når vi taler om ansvarsfordelingen og barnets intuitive spisning 🌟

Med afsæt i ansvarsfordelingen, at det dit ansvar at få MAD på bordet. Punktum. Regelmæssigt og forudsigeligt over dagen.

Den allerstørste barriere for at respektere ansvarsfordelingen er pressede forældre 💛

“Sund” er et lille, men meget kraftfuldt og ladet ord, der desværre ofte sniger sig ind i kommunikationen om børns spisning og ansvarsfordelingen 🚫

Når vi taler om “sund” mad og ikke bare mad, så har vi lagt et pres på vores rolle som forældre. Vi skal ikke længere blot få mad på bordet (5-6 gange om dagen, hver dag, året rundt) — nej, maden skal også leve op til visse krav og holdninger 😵‍💫

➡️ Og hvor står man så, hvis barnet ikke vil spise den “sunde” mad?

Ja, så bliver den onde spiral endnu mere udtalt. Uroen hos forældrene bliver større. Og modstanden hos barnet ligeså 🤯

Forstå mig ret. Jeg siger ikke, at det er fuldkommen ligegyldigt, hvad vi serverer, og at vi blot skal lade alle børn leve af chokopops. Men det er et vanskeligt emne, fordi der ER børn, der vitterligt vil have godt af at spise chokopops… og derfor må vi undlade at dæmonisere noget mad 😢

Det er ikke nemt at være ansvarlig for børns mad og måltider, men det bliver en smule nemmere, når vi justerer kravene til os selv 🤗
… og den ro, det medfører, kan lige præcis være det, der (over tid!) får barnet til at acceptere, og måske ligefrem nyde, en større variation af mad — “sund” såvel som “usund” 😜

For mig at se, er der ikke nogen anbefalinger omkring madvalg, der passer på alle børn og familier. Sundhed er individuelt, så det er måden, hvorpå vi løfter vores del af ansvarsfordelingen selvfølgelig også 💛