Familiediætisten • Karina

14/01/2025

Vi hjælper ikke børn ved at sætte dem på en hverken direkte eller indirekte slankekur 💛

Kan vægttabsbehandlinger for børn føre til alvorlige spiseforstyrrelser? Nye beretninger sætter spørgsmålstegn ved metoderne.

10/12/2024

Børn fødes med evnen til at spise intuitivt. Spædbarnet siger til, når det har brug for mad. Vi lytter, vi reagerer, og vi har tillid til spædbarnets signaler.

Men på et tidspunkt stopper den tillid — eller den bliver i hvert fald mindre. Barnet har måske ikke den interesse i overgangskosten, som forældrene forventer eller ønsker.. eller også fravælger barnet alt, hvad der hedder grøntsager og er glad for pasta, ris og brød (og ikke fuldkornsvarianten)
Måltiderne er udfordrende, fulde af forhandlinger, og tingene går i hårdknude.
Særlig svært er det, hvis barnets vægt er i den høje eller lave ende, eller hvis barnet spiser meget selektivt eller en mængde, der er større eller mindre, end man som forælder forventer og tror, barnet har brug for.

Som forældre ønsker vi det bedste for vores børn. Vi ved, at det er vigtigt med god næring til vækst og udvikling.
Vi bliver frustrerede, bekymrede, urolige og fulde af afmagt, når barnet ikke “følger bogen”.

Dét mærker børnene. De fanger, at de ikke gør det godt nok. Og det skaber ikke rum til udvikling. Tværtimod.

Vi må vise børnene tillid, give dem autonomi i spisesituationen og lade dem vide, at de er fuldt ud kompetente til at lytte til deres krops signaler.
Alt imens vi tilbyder vores nærvær og et ukompliceret forhold til mad og krop 💛

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Jeg har været “i studiet” hos som lægerne Rasmus Køster-Rasmussen og Christian Vøhtz står bag.

Det blev til en snak om børns intuitive spisning, fødevareneofobi, vægtbekymringer og ikke mindst ansvarsfordelingen.

Håber I vil lytte med 🎧🎧🎧

11/10/2024

Mangler jeg nogen? Noget du gerne vil have normaliseret?

Vi skal virkelig passe på med at fremhæve bestemte måder at spise på — eller at være på — som værende “det rigtige” eller mest ønskværdige 💔

Hvilken en er du mest udfordret på?

💛 At børn kan være (og gerne må være!) både tykke og tynde
📈 At børn gerne må spise ujævnt
❌ At børn gerne må fravælge grøntsager
🍭 At børn gerne må elske søde sager
⏱️ At børn (nogle gange) sidder kortere tid ved bordet, end du ønsker og forventer

Hvis du vil, må du meget gerne dele, hvad det er ved det pågældende punkt, der udfordrer dig 🤗

05/10/2024

Du MÅ gerne servere “sund” mad — men det er ikke et krav, at maden er “sund”, når vi taler om ansvarsfordelingen og barnets intuitive spisning 🌟

Med afsæt i ansvarsfordelingen, at det dit ansvar at få MAD på bordet. Punktum. Regelmæssigt og forudsigeligt over dagen.

Den allerstørste barriere for at respektere ansvarsfordelingen er pressede forældre 💛

“Sund” er et lille, men meget kraftfuldt og ladet ord, der desværre ofte sniger sig ind i kommunikationen om børns spisning og ansvarsfordelingen 🚫

Når vi taler om “sund” mad og ikke bare mad, så har vi lagt et pres på vores rolle som forældre. Vi skal ikke længere blot få mad på bordet (5-6 gange om dagen, hver dag, året rundt) — nej, maden skal også leve op til visse krav og holdninger 😵‍💫

➡️ Og hvor står man så, hvis barnet ikke vil spise den “sunde” mad?

Ja, så bliver den onde spiral endnu mere udtalt. Uroen hos forældrene bliver større. Og modstanden hos barnet ligeså 🤯

Forstå mig ret. Jeg siger ikke, at det er fuldkommen ligegyldigt, hvad vi serverer, og at vi blot skal lade alle børn leve af chokopops. Men det er et vanskeligt emne, fordi der ER børn, der vitterligt vil have godt af at spise chokopops… og derfor må vi undlade at dæmonisere noget mad 😢

Det er ikke nemt at være ansvarlig for børns mad og måltider, men det bliver en smule nemmere, når vi justerer kravene til os selv 🤗
… og den ro, det medfører, kan lige præcis være det, der (over tid!) får barnet til at acceptere, og måske ligefrem nyde, en større variation af mad — “sund” såvel som “usund” 😜

For mig at se, er der ikke nogen anbefalinger omkring madvalg, der passer på alle børn og familier. Sundhed er individuelt, så det er måden, hvorpå vi løfter vores del af ansvarsfordelingen selvfølgelig også 💛

02/10/2024

Børn bliver ikke født med et dårligt forhold til deres krop, og de bliver ikke født med kropsutilfredshed. Det er noget, de lærer hen ad vejen 💔

De lærer også i en tidlig alder at tro, at deres kropsvægt og kropsform er et resultat af valg omkring mad og motion:

“Du bliver tyk, hvis du spiser slik”
“Hvis du er tyk, må det være fordi, du har spist forkert eller for meget”
“Du skal passe på med, hvad du spiser”
“Hvis du spiser sundt og bevæger dig, ville du ikke være tyk”
“Det er forkert at være tyk”
“Hvis jeg kan ændre på min krop, kan du også”

▫️Vi er opdraget til at tænke, at det er forkert og usundt, farligt endda, at have en høj vægt.
▫️Vi er opdraget til at tænke, at vi kan gøre noget ved den høje vægt (hvis vi vil det nok).
▫️Vi er opdraget til at tænke, at den enkeltes vægt afspejler madvalg, mængder og fysisk aktivitet.
▫️Vi er opdraget til at tænke, at det er død og pine nødvendigt at gøre en tyk krop tynd.

Sandheden er bare, at det er meget mere kompliceret end som så ❤️

Vi er alle født med forskellige genetiske udgangspunkter for højde, vægt og kropsbygning (og alle mulige andre aspekter af vores liv i øvrigt).
Det giver ingen mening at forfølge det samme tynde ideal, og alligevel er det det, børnene vokser op og lærer er ønskværdigt. Gennem medier, litteratur, skoleopgaver, fra venner, forældre og sundsprofessionelle - og ja, verden omkring dem 😢
Til trods for den virkelig ringe evidens for, at vi med såkaldte “livstilsinterventioner” skulle kunne ændre på barnets vægt...

Jeg er dybt bekymret for, hvad det er, vi lærer vores børn. Kostråd, slankemidler og voksne, der går til ekstremer for at ændre på deres krop.
Hvad er det for et samfund, vi efterlader dem med?

Det er ikke nemt at stoppe op og bryde med de sundhedsforståelser, der har præget billedet i årtier.
Det er ikke nemt at lade et barn med en høj vægt spise intuitivt.

Men det er SÅ vigtigt, at vi gør det.

Smid et ❤️ i kommentarerne, hvis du er enig og også vil ændre verden for vores børn 💪

25/09/2024

Jeg lovede at dele mit bedste tip til at vende situationen, hvis jeres måltider er præget af bekymringer og frustrationer 🗝️

🌟 Giv slip på det, du ikke kan styre 🌟


⬆️⬆️

Det lyder utrolig simpelt, og det er så meget lettere sagt end gjort — jeg ved det! Men det er vitterligt DÉR, vi er nødt til at starte.

Jo, jeg gad da godt, at mit barn ville spise en portion aftensmad som den på billedet; en sammenblandet ret fyldt med grøntsager og bønner og næring. I en mængde, der giver ro i maven. Uanset om det er en større eller mindre mængde, end barnet p.t. spiser.

Men ‼️

Det er uden for min kontrol.

Jeg er NØDT til at finde tillid til mine børn og stole på, at de gør deres del, når jeg gør min del (og KUN min del!) 🙊

Ved at slippe kontrollen og respektere barnets selvbestemmelse omkring maden, kan vi undgå at spænde ben for os selv og vores langsigtede ønsker for barnets spisning 💛

Jeg hjælper gerne, hvis du synes, det er svært 🤗

27/08/2024

Det er ikke din skyld, hvis dit barn er udfordret omkring maden, eller hvis jeres måltider er præget af konflikter og forhandlinger! Men…

DU er nøglen til at ændre på situationen 🗝️🗝️

Ofte handler det om at gøre MINDRE og ikke MERE

Når vi forsøger at tage kontrollen og påvirke barnets spisning i en bestemt retning, underminerer vi barnets signaler og autonomi i spisesituationen, og så er der stor risiko for, at det går galt, og at situationen forværres 😳

Det bliver nemt en ond spiral, der kan være svær at bryde — svær, men ikke umulig 💛

Hold øje med mit næste opslag, hvor jeg deler mit absolut bedste tip til at vende situationen 🗝️

17/08/2024

Et spørgsmål der går igen i min indbakke: “Hvad med madspild? Smider I ikke meget mad ud?” 😬

Jeg forstår fuldt ud, at man gerne vil undgå madspild. Det hensyn kan dog nemt blive en barriere for at respektere ansvarsfordelingen — fordi man kommer til at presse på for, at maden ender i barnets mave frem for i skraldespanden 🫠

Jeg ser madspild som en del af en læringsproces, ligesom at man slider på tøjet og foretager utallige tøjvaske, når de små skal lære at gå, leger eller skal smide bleen — der må simpelthen forventes (og accepteres) en vis mængde madspild i den periode, hvor barnet lærer at spise eller lærer at spise uforstyrret.

Forstå mig ret.

Jeg er heller ikke glad for madspild. Faktisk er det noget, jeg rigtig gerne vil undgå, og jeg vil gerne lære mine børn at gøre det samme 🌱🌍

Det kan bare være rigtig svært at vurdere, hvor sulten man egentlig er — det kan det i øvrigt også være for voksne.

➡️ Du kan opfordre barnet til at tage små portioner med visheden om, at man ALTID må tage mere, hvis man er mere sulten. Også selvom der er andet mad tilbage på tallerkenen !

➡️ Du kan gemme alle de rester, der ikke er spist af

At få barnet til at tømme tallerkenen er ikke nogen god strategi til at undgå madspild. Der vil blot være tale om madspild i maven, hvilket har den ærgerlige konsekvens, at barnet tror, det er bedst at ignorere kroppens signaler og fornemmelse af sult og mæthed 💛

Med andre ord; madspild er en uundgåelig del af børns spisning.

Ooog så tror jeg faktisk, at mængden af madspild bliver mindre, hvis man lader barnet vælge, hvad der kommer (og ikke kommer) over på tallerkenen 😉

15/08/2024

Selv børn med en meget lav eller høj vægt kan spise intuitivt — det er bare sjældent de får lov 💛

Jeg har fået lov til at dele denne besked fra en mor, der har oplevet, hvor stor en forskel det gør, når man tager springet (med is i maven og tillid til planen) og respekterer den ansvarsfordeling, der er omkring barnets mad og måltider 🌟

Har du også taget springet? Eller overvejer du det?

10/08/2024

“Annika, hvilken mad får dig til at danse?” 🌸

Sådan spurgte min søn sin tvillingesøster her til frokost. “Min er kippers”, svarer han begejstret, inden hun når at sige noget (alt imens han kører kippers indenbords) 😄

“Det er ikke min. Altså, jeg kan godt lide det, men det får mig ikke til at danse. Det gør pomfritter!”, svarer hun og drømmer sig nærmest væk til tanken om pomfritter — med mayo, selvfølgelig 🍟👌

Deres snak gør mig helt varm indeni. Lad os tale meget mere om, hvilken mad der får os til at danse! Mad er så meget mere end brændstof til kroppen, og det er så vigtigt at huske nydelsen og nærværet omkring maden og måltiderne.

“When the joy goes out of eating, nutrition suffers”

— citat af Ellyn Satter, den amerikanske diætist, der står bag ansvarsfordelingen. Og det er der altså noget om 💪👏

Måske er det netop børnenes superpower, når det handler om at spise intuitivt? At de har fuld fokus på nydelsen og ikke bekymrer sig om, hvorvidt de har fået nok protein eller grøntsager i løbet af dagen 🫠

Kippers og pomfritter. Ikke isene i fryseren eller blommerne ude på træet…

Hvilken mad får dit barn til at danse? 🌸👇

07/08/2024

Når forventinger og virkelighed ikke stemmer overens 🫠

Børn spiser… Ujævnt. Rodet. Uforudsigeligt. Gerne med store udsving fra dag-til-dag og måltid-til-måltid — både i variation og mængde.

Ofte til stor bekymring og frustration for os som forældre 💛

Børn er i stand til at “gøre op” for næringsmæssige mangler — OVER TID. Det er lige præcis den intuitive brik. De lytter til deres krop og har tillid til det, de mærker 🌟

Det kræver “bare”, at de får lov 🙃

Hvornår synes du, det er sværest at have tillid til dit barns spisning?