MentalSundhed til store og små v/Pia Gaarde, Roskilde (2025)

28/05/2025

Det har jeg aldrig hørt før…

Jeg er nu to gange på en uge blevet mødt af sætningen “det har jeg aldrig hørt før”. Og svaret kom på min sætning “vi skal finde det i minimum kan, så det er realistisk at I gør det”.

I mit job møder jeg mange mennesker. Langt de fleste er presset på den ene eller anden måde. De er i forskellige former for sorg og er belastet. De har ofte kæmpet i flere år og har gjort det bedste de kunne.

De har også mødt flere professionelle mennesker, som har skullet hjælpe dem på vej. Give dem nyt håb og mod på at gøre noget mere, noget andet. Noget der stiller dem bedre.

Jeg er sikker på, at alle dem de har mødt har haft til hensigt at hjælpe, støtte og vejlede.

Alligevel sker det, at jeg kommer ind i familier, der har været flere professionelle igennem. De har paraderne oppe og mismod og mistillid stråler ud af dem. De er slidte og orker ikke mere. Orker ikke flere der skal fortælle dem hvad de gør galt eller at de bare skal gøre sådan og sådan. De er blevet efterladt i en følelse af ikke at kunne, ikke at være det værd, ikke at slå til.

Hvis det var så let, så havde de jo gjort det!

For mig er det vigtigt at møde dem hvor de er. Møde dem i allernærmeste udviklingszone. Gå sammen med dem, ved siden af eller lidt bagved og skubbe blidt.

De lyser helt op når de mødes lige præcis hvor de er og udgangspunktet tages derfra. Og det er lige der de begynder at kunne. Og med troen på dem og tilliden til dem, så kan de lykkes - langt størstedelen…

Jeg elsker mit arbejde og jeg elsker at være en del af en proces, af en udvikling, en indsigt, en bevidsthed. Jeg elsker når modet, håbet og troen vokser frem og lander rette sted….

Og jeg er taknemmelig over at blive lukket ind i noget så sårbart.

Kærligst Pia🦋💞🙏🏼

29/04/2025

Når lyset bryder igennem

For snart et år siden mistede jeg min mand til kræftens enorme kræfter. Det var forinden et år med sygdom med mange nedture og få opture, og dog var håbet intakt til det sidste.

For uden håb er vi fortabte og alt slukkes omkring os.

Da Dennis døde slukkede lyset og håbet, alt blev mørkt og uden retning og mening. Og sådan var det længe…

Selvom jeg er en stærk (og stædig) kvinde, så kom tvivlen, ville jeg nogensinde kunne komme til at fungere igen, leve igen. Ville jeg kunne arbejde, mærke glæde, se lys, føle kærlighed….

Og nu kommer det…. ligeså stille…. lyset, håbet, troen på livet. Det begynder at bryde igennem og jeg mærker, at jeg nok skal komme til at fungere igen.

Jeg kan arbejde, min krop fungerer og kan mere end jeg tror, jeg ser lyset, fremtiden, tør kærligheden og føler den….

Der er stadig dage, timer, stunder hvor alt bliver mørkt og mit system sætter ud, hvor alt godt forlader min krop. Men det bliver mindre og livet, det at leve vil så gerne overtage igen.

Jeg byder det velkomment, jeg omfavner det, er i det og ved at kun godt kommer til mig nu.

Tak for livet, tak for kærligheden, bare TAK, tak fra det inderste dybeste sted i mit hjerte❤️

Kærligst fra Pia🦋💞🙏🏼

03/02/2025

Sorgens uendelige kræfter…

Min mand er død, jeg er enke, det er så meningsløst og forkert på alle måder. Jeg forstår det stadig ikke og jeg tvivler på om jeg nogensinde vil komme til at forstå det.

Det eneste jeg mærker er mørke, smerte og tomhed. En dyb følelse af sorg og nogle vilde kræfter jeg slet ikke er herrer over. Det er som om at sorgen har så stærkt et tag i mig, at jeg blot må og kan følge med.

Vise min sårbarhed, være i min sårbarhed, acceptere min sårbarhed. Nogle gange er det så mørkt og så smertefuldt som jeg aldrig har oplevet det før. Jeg mangler en stor del af mig selv.

Nogle gange ser jeg en smule lys og jeg bruger alt hvad jeg har på at være i lyset - bare lidt. Her kan jeg trække vejret, når jeg er opmærksom på det. Jeg mærker at jeg overlever.

For overlever er hvad jeg gør og kan endnu. Hver dag er som et nyt mareridt at vågne op til. Han er der jo stadig ikke. Jeg mangler ham i alt og jeg savner ham som jeg aldrig har savnet før.

Jeg ved, at jeg skal komme til at leve igen. Mærke glæden og kærligheden. Jeg gør alt hvad jeg finder rigtigt, for at komme derhen.

Min vej er min vej og jeg må gå den alene - heldigvis har jeg mange hjerter der går sammen med mig❤️og jeg er taknemmelig for hvert et.

Kærligst Pia🦋💞🙏🏼

09/01/2025

Lad os tale om det!

I dag er det præcis 6 måneder siden at min elskede mand døde. Han døde fra mig, fra livet, vores liv, vores fremtid og drømme og hans eneste ønske var at blive.

Jeg så tydeligt smerten i hans øjne, de var vilde, paniske, angste - ikke for selve døden, for den havde vi begge fundet en vej i. Men for det at skulle herfra, væk fra livet, fra kærligheden, fra os. For ikke at tale om smerten i krop og sjæl.

Billederne fra den sidste tid er printet dybt i min sjæl og de gør ondt at tænke på. Men jeg ville aldrig have været foruden. For mig og for os var det rigtigt at være helt tæt, lige til det sidste. Det var Dennis ønske, at tage herfra med mig ved hans side og sådan blev det.

Jeg bliver ofte spurgt om det går bedre nu. Og det ærlige svar er, at jeg ofte og en stor del af tiden føler, at sorgen og smerten kun tager til i styrke. Savnet kan være ulideligt og ingen ord slår til.

Og alligevel går hverdagen jo videre og jeg følger med så godt jeg kan, i mit tempo. Jeg griner, smiler, arbejder, er sammen med mine kære…. Nogle gange giver det en lille pause fra mit indre følelsesliv og andre (de fleste) gange er det stadig ren overlevelse.

Måske er en af de tusindvis af dele ved at samles, måske revner de yderligere.

Jeg ved, at jeg skal finde min vej igennem det sværeste nogensinde og det skal jeg nok. Vejen er bare ikke klar og det vil tage tid.

Med tiden vil kærligheden være vejviseren!

Kærligst Pia🦋💞🙏🏼

03/01/2025

At miste en helt nær elskede gør ondt som jeg aldrig har oplevet en smerte før. Det efterlader en ensom og alene med alle følelserne. Knust i tusind stykker og helt og aldeles magtesløs og ødelagt.

Det er eller kan være svært for omgivelserne at være i. Døden og tabet er noget vi stadig ikke har et veludviklet og naturligt sprog for.

Her er en lille indsigt, som måske kan være hjælpsom at vide og tage med sig, hvis du står overfor et menneske i sorg.

🍀Sorg er ikke noget man kommer over. Sorg er noget vi skal igennem og som på en måde altid vil være en del af os.

🍀Sorg kan og skal ikke fikses. Den er der på sin egen unikke måde og kun tiden kan på en måde være behjælpelig og arbejde mod noget mindre smertefuldt.

🍀Du kan ikke sige noget ved at spørge indtil sorgen, tabet, smerten, savnet, som vil få os til at blive mere kede af det, savne mere, tænke mere på dem vi har mistet. De er konstant i vores tanker og følelserne er der hele tiden.

🍀Du kan heller ikke sige noget der får en i sorg til at få det bedre, men sig stadig noget - det er vigtigt. Det er vigtigt at kunne tale om det, det gør som sagt ikke mere ondt - tværtimod.

At kunne tale om de kæreste elskede vi har mistet kan for en stund gøre os bedre, lindre en lille smule, at mindes dem med og i kærlighed.

Så når du møder et menneske i sorg, gå ikke bare forbi eller vær stille. Stop op, giv dig tid, giv et kram, giv udtryk for at du tænker på vedkommende - gør noget!

Kærligst Pia🦋💞🙏🏼

17/12/2024

Et eventyr for livet, i livet og med livet - til ære og minde om dig min for evigt elskede Dennis.

Så er cyklen hentet, min nye bedste ven de kommende 7 måneder. Jeg håber og tror på, at med alle de timer vi skal bruge sammen, kommer vi til at kende hinanden rigtig godt.

Jeg ved, at du vil være der, træning efter træning, tråd efter tråd, i medvind og modvind, op af bakke, ned af bakke og på de rolige flade stykker.

Jeg ser frem til smil, grin, tåre, lettelse, frustration, irritation, glæde, smerte, overvindelse og sikkert en masse andet. Og mest af alt ser jeg frem til at vi sammen, med Dennis i hjertet, finder vejen i gennem og frem til mål.

Jeg håber, at i alle i mit netværk vil støtte os, bakke op, komme med kærlige ord og peptalks, være omsorgsfulde, hensynsfulde og altid hjertelige og overbærende.

I må også meget gerne støtte mig, alle børnene og deres familier ved at give en donation. Jeg støtter børnecancerfonden og børnelungefonden.

Det kan du også ved at indbetale alt fra 1 krone til hvad du har lyst til på nedenstående link.

Det er heller ikke for sent at blive sponsor.

Vi takker fra vores hjerte, jeg takker af hele mit hjerte💛❤️

Hun er smuk, ikk’?! Jeg er begejstret og godt på vej til at blive en ægte Rynkeby’er💛med hjertet på rette sted❤️

Kærligst fra Pia - Team Rynkeby Fjordlandet💛

https://intranet.team-rynkeby.com/mycollection/7217

03/12/2024

Hvordan bærer jeg det ubærlige?

Hvordan går jeg fra at overleve til at leve?

Hvordan bliver mit liv nogensinde normalt igen?

Disse spørgsmål er bare nogle af dem jeg konstant er i og forsøger at finde vejen igennem. Og jeg har ikke svarene.

Der er kun at forsøge sig frem. Min krop taler sit tydelige sprog når jeg rammer forkert. Så den lytter jeg til og stoler på. Kroppen er et vidunderligt redskab til at hjælpe på vej.

Husker du at lytte til din krop? Lader du kroppen guide dig?

Mange gør ikke, de vælger bevidst eller ubevidst at overhøre dens signaler. Måske nok fordi det ikke passer at skulle lytte - lige nu. Og så må kroppen råbe højere.

Min krop råber meget højt for tiden og jeg kan KUN lytte til den, ellers går jeg helt ned. Det er en gave at have så troværdigt et redskab at følge.

Så giv dig selv den gave at lytte til din intelligente krop - den er dit tempel.

Og så skal vejen nok udfolde sig foran dig - lige så stille i rette tempo.

Kærligst fra Pia🦋💞🙏🏼

30/11/2024

Rummer du alle følelser i dig eller er der følelser der skubbes væk, fortrænges eller andet? Måske fordi de frembringer noget i dig du ikke bryder dig om eller har lyst til at se i øjnene.

Det er let at rumme de kærlige følelser, de følelser der sender godt ud omkring dig. Men hvem er det der definerer hvad kærlige eller gode følelser er?

Hvad hvis alle følelser bare var følelser på lige fod med hinanden, uden at dømmes?

Hvad hvis du kunne omfavne at være grådig, tage den følelse til dig og vide at den eksempelvis jo vil give dig muligheden for at få det bedste selv.

Eller følelsen af at manipulere, som vil give dig muligheden for at få det som du gerne vil.

Eller at være ligeglad med andre, kun for din egen skyld så du kan sætte dig og dine behov først.

Det skal jo bare være en lille smule, så du lige præcis får noget godt ud af det. Og kun så det støtter dig i at være dig.

Jeg øver mig konstant på at være i fred med alle følelser og ikke dømme dem. Men blot lade dem være, registrere dem, være nysgerrig på dem, acceptere dem.

Det giver mig en kæmpe ro og en langt større forståelse af mig selv og mine omgivelser. At kunne møde andre fra samme sted, at være åben, nysgerrig og ikke dømmende.

I arbejdet med mine spejle og accepten af alle følelser, har min uddannelse hos Sussanne Wexø “Mirror facilitator” hjulpet mig på vej. Det er en dyb og transformerende uddannelse.

Og som jeg på fineste vis giver fra mig til mig selv og til andre i dybe healende terapeutiske processer.

Er du blevet nysgerrig og vil vide mere, så ræk endelig ud. Det er aldrig for sent at kigge indad og ændre hvad der er.

Kærligst fra Pia🙏🏼💞🦋

16/11/2024

Sorgens kringlede veje

En sorg er på ingen måde en lineær proces. Den har en bane og et forløb som den vildeste uendelige rutchebane uden et stop.

Og jeg er i den grad med på den rutchebane.

Man tænker måske at tiden vil gøre det bedre, at sorgen lindres. Jeg bliver ihvertfald ofte mødt af et i bedste mening “jeg håber at du har det lidt bedre nu (underforstået at tiden jo går).

Og nogle dage, timer, minutter - alt efter hvordan dagen er, vil jeg kunne svare “jo tak, det går” og jeg kan også føle en lille smule ændring i smerten.

Nogle dage kan jeg trække vejret uden at skulle tænke over det.

Og så andre dage, timer, minutter er jeg fuldstændig tilbage i det værste mest smertefulde øjeblik, øjeblikket da han døde og mit hjerte for evigt blev knust.

Følelserne er helt de samme, jeg kan ikke trække vejret, hele min krop skriger af smerte - som blev den tortureret og det gør den jo også på en måde.

Og sådan går jeg ind og ud af det. Heldigvis kan jeg finde pauser midt i det hele.

Det er hele tiden en balance, både at være i sorgen og smerten og lade det bearbejde. Og også at kunne træde ud af det og få en mulighed for at trække vejret. Jeg kan bare ikke selv bestemme.

Mød mig og alle andre i kærlighed - uanset hvilken dag, time eller minut det er❤️

30/10/2024

Sorgen er der hele tiden og altid - det er mennesket der lærer at bære sorgen og på den måde kan tilstanden forandres over tid.

Jeg oplever, at mange taler om at sorgen mindskes, at den går over, at den forsvinder med tiden. Det gør den ikke.

I disse udsagn tror jeg mere, at der ligger et (måske ubevidst) ønske fra afsender om, at ville fjerne det der gør så ondt at se på. Det der spejler ind i dem selv.

For at møde mig/os der har mistet en elskede, tæt på og i en alt for tidlig alder, repræsentere jo noget der kan ske for alle - også dig. Og det er for de fleste ubærligt og noget der skal gå væk.

Det går bare ikke væk, aldrig. Sorgen over at miste sin elskede alt for tidligt vil ALTID være der. Det er nu et livsvilkår. Og i virkeligheden repræsenterer den jo kærligheden som er for evigt.

Forandringen sker i mennesket der bærer sorgen. Med tiden vil det blive stærkere til at bære det ubærlige.

Med tiden vil jeg blive i stand til at bære det ubærlige, men det vil ALTID være i mig. Du Dennis vil altid være i mig med din kærlighed, dit lys og alt hvad der er dig. Og sådan skal det være.

Kærligst Pia🦋💞🙏🏼

20/10/2024

Tiden uden dig føles på en måde som en evighed og på en anden måde som om du lige var her. Jeg kan stadig se dig, høre dig, fornemme dig. Når jeg vågner om morgenen kan jeg mærke at du putter dig indtil mig, helt som vi altid gjorde - hver dag. Følelsen af at smelte sammen og bare være os to.

Og det ER jo bare et øjeblik siden at du var her.

For andre går livet videre, tiden går og nye oplevelser kommer. For samfundet handler det om at komme videre. Jeg skal i gang igen, gøre noget, arbejde, videre.

Jeg bliver bare nødt til at gøre det i mit tempo og det har nogle svært ved at forstå og systemet rummer det ikke. Der er ikke altid plads til at komme videre i mit eget tempo og det er så vigtigt. Uden den rette tid presses jeg helt udover kanten.

Og jeg vil meget gerne videre med livet. Jeg bliver også utålmodig, der er meget jeg gerne vil men ikke kan. Min krop lammes, jeg bryder sammen, mit system slår fra.

Jeg har svært ved at genkende mig selv, min grundstemning er ændret ligenu. Fra livsglad og optimistisk til trist, tom, ensom, ulykkelig… Det er et livsvilkår lige nu. Jeg ved det ændre sig, men det gør det kun hvis jeg får lov til at være mig og være i min proces.

Så lad mig få ro, lad mig være omgivet af kærlighed og støttende mennesker. Lad mig i mit tempo lige så stille gå vejen, så både krop og sjæl kan følge med. Lad mig se de små glimt af lys og lad dem rodfæste sig. Så kommer det igen, så kommer JEG igen - det lover jeg.

🙏🏼💞🦋

27/09/2024

Sorgen forsvinder ikke

I gamle dage gik man med sørgebind når man havde mistet. Faktisk gik man med det i et år, for at signalere at man var i sorg.

Jeg har flere gange siden min mand døde i sommers tænkt, nej hvor ville det være dejligt at have en slags sørgebind. Et tydeligt tegn der viser, at jeg er i sorg og at du derfor ikke kan forvente det “normale” af mig.

Jeg oplever, at min sorg stadig er kæmpe stor og helt uoverkommelig og at mit liv ikke rigtig går videre. Det er ihvertfald kun med helt bitte små skridt og ofte to tilbage. Folk omkring mig derimod, deres liv går videre med fuld fart, som livet oftest gør og skal.

Jeg er bare stadig meget sårbar, meget kan jeg slet ikke endnu, en helt basal færdighed som at få lavet en ret til aftensmad er væk, jeg bryder sammen ud af det blå, jeg bliver utrolig hurtigt presset, mine tanker og følelser er fyldt op af savn og smerte, min krop smerter og meget mere.

Men du ser det ikke nødvendigvis på mig og hurtigt “glemmer” omgivelserne. Ikke af dårlig vilje, men bare fordi sådan er den menneskelige natur.

Sorgen er jo ofte skjult. Og det ville bare være så fint, hvis der også i vores tid, var et tydeligt tegn der viste, at jeg er i sorg og ikke helt funktionsdygtig.

Jeg mistede ikke bare Dennis den dag han døde. Jeg mister ham hver dag, hele livet.

Kærligst Pia🦋💞🙏🏼

MentalSundhed til store og små v/Pia Gaarde

28/05/2025

29/04/2025

03/02/2025

09/01/2025

03/01/2025

17/12/2024

03/12/2024

30/11/2024

16/11/2024

30/10/2024

20/10/2024

27/09/2024

Adresse

Telefon

Internet side

Underretninger

Kontakt Praksis

Genveje

Del

Type