LENE STEIN - Livet i balance

26/02/2026

HJERNETÅGE - DU KAN GØRE NOGET VED DET!

I min praksis som hormonterapeut sidder jeg hver uge overfor kvinder i overgangsalderen med symptomer som dårlig søvn, hedeture og humørsvingninger.

Men ét symptom rammer ofte hårdest:

Hjernetåge.

Følelsen af ikke at være sig selv.
At være uskarp, distræt, glemsom og ukoncentreret.
At lede efter ord.
At tænke langsommere end man plejer.

Det harmonerer dårligt med den skarpe, kompetente kvinde, man altid har været - og gerne vil være!.

Men du er ikke alene.

Studier viser, at op til 62 % af kvinder i menopausen oplever kognitive symptomer – det, mange beskriver som hjernetåge.

Symptomerne kan være:
• Dårlig korttidshukommelsen
• Sværere ved at fokusere
• Langsommere tankeprocesser
• Ord-findingsbesvær

Årsagerne er ofte en kombination af:
• Svingende eller faldende østradiol
• Relativ progesteronmangel
• Forhøjet kortisol (stress)
• Ustabilt blodsukker

Den gode nyhed?

Du kan gøre noget ved det.

Du kan selv starte med at:
– reducere stress via vejrtrækningsøvelser og pauser m.m.
– spise hormonvenligt og stabilisere dit blodsukker.

Begge dele finder du inspiration til her i min Facebookgruppe.

Ønsker du at gå et skridt videre kan du søge professionel hjælp til at afbalancere dine hormoner.

Studier bag tallene:

Conde et al., 2021 – review om menopause og kognition
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC8394691/

Maki & Weber, 2022 – International Menopause Society White Paper
https://www.imsociety.org/wp-content/uploads/2022/10/IMS-White-Paper-2022-Brain-fog-in-menopause.pdf

Maki et al., 2024 – klinisk gennemgang af “brain fog”
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38888619/

SWAN-studiet (Study of Women’s Health Across the Nation)
https://www.swanstudy.org/

24/02/2026

MADEMBALLAGE KAN FORSTYRRE DIN HORMONBALLANCE

Vi er heldige at leve i et land, hvor vi har høj tillid til vores myndigheder.
Derfor kan vi let komme til at tro, at grænseværdierne for hormonforstyrrende stoffer i vores mad er sat meget lavt.

Men som studiet jeg delte forleden – “Spiser du dit testosteron væk?” – viser, finder man forhøjede niveauer af hormonforstyrrende stoffer i blodet hos personer, der ofte spiser mad fra engangsemballage.

Her kan du læse om de 3 mest udbredte stoffer og hvad de gør ved os:

BISPHENOLER (BPA/BPS)
Findes i: Indersiden af konservesdåser, plastbeholdere, låg med plastbelægning og nogle plastbakker til færdigretter.
Hormonpåvirkning: Virker som svage østrogen-efterlignere. De kan binde sig til østrogenreceptorer og forstyrre balancen mellem østrogen og progesteron. Det kan påvirke brystvæv, fertilitet og fedtfordeling.

FTALATER
Findes i: Blød plast (madfilm), plastemballage omkring fed mad, handsker i fødevareproduktion og visse takeaway-emballager.
Hormonpåvirkning: Virker anti-androgent – dvs. kan hæmme testosteron og påvirke æggestokkenes funktion. Mistænkes også for at påvirke insulinregulering og stofskifte.

PFAS (fluorstoffer)
Findes i: Fedtafvisende emballage som burgerlommer, pizzabakker, popcornposer til mikroovn og fastfood-papir.
Hormonpåvirkning: Kan påvirke skjoldbruskkirtelhormoner og dermed energi, vægt og stofskifte. Er også sat i forbindelse med nedsat fertilitet. De ophobes i kroppen og kaldes derfor “evighedskemikalier”.

Men vi kan alle have brug for at springe over, hvor gærdet er lavest – en gang imellem.
Her kan du med fordel overveje at:

💚 Gå efter mærkningen "BPA-fri", hvis du køber mad på dåse.
💚 Køb dine færdigretter i glas.
💚 Undgå at opvarme mad i plastemballage.
💚 Opbevare dine madrester i beholdere af glas eller rustfrit stål.

22/02/2026

SPISER DU DIT TESTOSTERON VÆK?
Kosten har stor betydning for din hormonelle sundhed.
Det gælder både for kvinder og mænd.
Læs mere her:

https://sund-forskning.dk/artikler/ultraforarbejdet-mad-spiser-du-dit-testosteron-vaek/?fbclid=IwY2xjawQIKG9leHRuA2FlbQIxMABicmlkETJ2alZLVkxuaG9jYXowTXlDc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHrj3O-JITNePM0zhL-oioQ32xF7iMm1c0sk5eUga47lXdUu-UGCNdupivMXZ_aem_Ao91tmojzyPm4NNUruwOEw

Ny forskning tyder på, at ultraforarbejdet mad kan påvirke mænds hormoner på bare få uger

18/02/2026

PERIMENOPAUSE & ADHD - Forskningen viser en tydelig sammenhæng

En nyere undersøgelse har sammenlignet perimenopausale symptomer hos kvinder med og uden ADHD.

Data blev indsamlet via spørgeskemaer, hvor kvinder blev vurderet på både ADHD-symptomer og perimenopausale symptomer inden for tre hovedområder:

• Psykiske symptomer som f.eks. irritabilitet, angst og
humørssvingninger.
• Somatiske symptomer som f.eks. hedeture, søvnforstyrrelser.
• Urogenitale symptomer som f.eks. vaginal tørhed og ubehag.

Resultaterne viser, at kvinder med ADHD generelt scorer højere på perimenopausale symptomer end kvinder uden ADHD.
En større andel oplever desuden symptomerne som mere alvorlige.

Forskellen var mest markant i aldersgruppen 35–39 år, hvilket kan indikere, at kvinder med ADHD enten oplever tidligere hormonelle forandringer – eller er mere sårbare over for de hormonelle udsving, der kendetegner perimenopausen.

Konklusion:
Kvinder med ADHD har både hyppigere og mere udtalte perimenopausale symptomer, og symptomerne starter tidligere end hos kvinder uden ADHD.

Du kan læse om studiet her:

Women with ADHD have higher prevalence of severe perimenopausal symptoms. These symptoms present at an earlier age than among women without ADHD, indicating an earlier onset age of perimenopause in ADHD.

16/02/2026

FORDØJELSEN & HORMONBALANCEN...... hænger tættere sammen, end de fleste tror.

Dine hormoner – især østradiol – nedbrydes i leveren og sendes videre til tarmen for at blive udskilt.

Men hvis afføringen ligger længe i tarmen, kan det blive optaget igen / recirkuleres.

Det betyder, at kroppen genbruger hormoner, den egentlig var færdig med.

Fibre er derfor ikke kun “gode for maven”.
De:

• Binder overskydende østradiol
• Forkorter transittiden / den tid der går, fra du putter noget i
munde til det kommer ud i den anden ende.
• Understøtter en sund tarmflora
• Hjælper kroppen med at skille sig af med affaldsstoffer

Træg mave kan derfor være med til at forværre:

– PMS
– Ømme bryster
– Kraftige blødninger
– Væskeophobning
– Østrogendominans

Så.... En god fordøjelse er en vigtigt skridt for at genoprette / oretholde en sund hormonbalance.
Gå efter 30 -35 gram dagligt.

11/02/2026

SÆNK DIT STRESSNIVEAU
En lille men effektiv åndedrætsøvelse.

SÆNK DIT STRESSNIVEAU / KORTISOLNIVEAU
4–6 vejrtrækningen (forlænget udånding)

Formål:
At aktivere det parasympatiske nervesystem (vagusnerven) og dæmpe sympatikus (stressresponsen).

Sådan gør du:
* Sæt dig behageligt med fødderne i gulvet – eller læg dig ned.
* Læg evt. en hånd på maven og en på brystet.
* Træk vejret ind gennem næsen i 4 rolige sekunder.
* Mærk maven løfte sig (diafragma-åndedræt).
* Pust langsomt ud gennem næsen eller let spidsede læber i 6 sekunder.
* Slip skuldre, kæbe og tunge.
* Gentag i 2–5 minutter.

Hvorfor virker det?

Når udåndingen er længere end indåndingen:

* Sænkes pulsen
* Blodtrykket falder let
* Stresshormoner dæmpes
* Vagusnerven stimuleres
* Kroppen skifter fra “kamp/flugt” til “ro og fordøjelse”

Rigtig god fornøjelse!
Lene

11/02/2026

KORTISOL I OVRGANGSALDEREN - DET OVERSET HORMON

Når vi taler om overgangsalder, handler samtalen næsten altid om østrogen. Men et andet hormon spiller en mindst lige så vigtig rolle – nemlig Kortisol.

Kortisol er ikke “skurken”. Det er et livsnødvendigt hormon, som blandt andet regulerer:
• Blodsukker
• Energiniveau
• Inflammation
• Blodtryk & puls
• Søvn & vågenrytme
• Stressrespons

Problemet opstår, når balancen mellem kortisol og progesteron forskydes.

NÅR KØNSHORMONERNE FALDER

I overgangsalderen falder progesteron og østrogen.
Det gør nervesystemet mere sårbart over for stress.

Du kan bl.a. opleve, at:

– Din stresstærskel bliver lavere og du kan overkomme mindre
– Du føler dig mere sårbar, overvældet og irritabel

Kroppen er simpelthen mindre beskyttet hormonelt.

NÅR KORTISOL BLIVER FOR HØJT

Et vedvarende forhøjet kortisolniveau kan vise sig som:

• Afbrudt eller let søvn med natlige opvågninger
• Vægtøgning – især omkring maven
• Indre uro, bekymringer, tristhed, depression
• Voldsom hjertebanken

Når kroppen er under pres, prioriterer den at producere Kortisol – vores overlevelseshormon, sker på bekostning af progesteron, som nedprioriteres yderligere.

Progesteron har ellers en vigtig, beroligende funktion bl.a. :

– I hjernen omdannes det til allopregnanolon
– Det påvirker GABA-receptorerne (vores vigtigste beroligende signalstof)
– Det beroliger nervesystemet

Når denne balance forstyrres, kan kroppen føles konstant “på vagt”.

Overgangsalderen er derfor ikke kun et spørgsmål om at tilføre østrogen.
Det handler om at skabe balance i hele hormonsystemet.
Når hormonerne spiller sammen, oplever mange kvinder:

– Dybere og mere stabil søvn
– Mindre indre uro
– Færre episoder med hjertebanken
– Større robusthed over for stress

Derfor bygger NHT (Naturlig hormonterapi) på en test der tester flere hormoner - herunder kortisol ,for at forstå det samlede billede.

10/02/2026

Får du nok vitaminer og mineraler – og har du behov for kosttilskud?

Vi hører ofte, at en sund og varieret kost dækker vores behov for vitaminer og mineraler.
Men selv hvis vi spiser alsidigt med frugt og grønt, kød og fisk, bælgfrugter, nødder og frø, er det langt fra sikkert, at kroppen får det, den reelt har brug for.
Forskning viser, at konventionelt dyrkede afgrøder i dag indeholder markant færre vitaminer og mineraler end for 50–80 år siden. Årsagerne er bl.a. intensiv dyrkning og udpint jord. Samtidig høstes mange afgrøder umodne for at kunne transporteres langt, hvilket betyder, at de ikke når den sidste modningsfase, hvor en stor del af vitaminerne og mineralerne udvikles.
Derudover stiller vores moderne livsstil større krav til kroppen. Stress, hormonelle ubalancer, kroniske sygdomme, medicinforbrug og en stigende gennemsnitsalder øger behovet for næringsstoffer.
Det afspejles også i undersøgelser, som viser, at mange danskere mangler bl.a. D-vitamin, magnesium, selen, B-vitaminer og C-vitamin.
Vitaminer og mineraler er afgørende for energi, immunforsvar, nervesystem og hormonbalance – og hormoner kan ganske enkelt ikke fungere optimalt uden de nødvendige næringsstoffer.
Alligevel møder jeg indimellem en sund skepsis hos klienter, som undrer sig over, at mine anbefalinger ofte ligger højere end Sundhedsmyndighedernes.
Forklaringen er, at de officielle anbefalinger (ADT) ikke er udtryk for, hvad der giver optimal sundhed, men for minimumsniveauer, der skal forebygge egentlige mangelsygdomme. De tager ikke højde for individuelle forskelle som stressbelastning, sygdom, alder, medicin eller hormonelle ubalancer.
I praksis er det for mange næsten umuligt at dække kroppens behov udelukkende gennem kosten i dag. Derfor kan kosttilskud af høj kvalitet være en vigtig støtte – ikke som en mirakelkur, men som et fundament.
Behovet er individuelt og kan overordnet opdeles i tre niveauer:
* Minimum – myndighedernes anbefalinger
* Balance – det kroppen reelt har brug for i hverdagen
* Ubalance – øget behov ved stress, sygdom eller hormonelle udfordringer.

Derfor er vejledning i kost & kosttilskud en central del af et hormonelt genopretningsforløb.
Læs mere her:
https://www.lenestein.dk/hormonterapi/nht-trin-for-trin/

09/02/2026

HAR DU SVÆRT VED AT HOLDE VÆGTEN? - SÅ UNDGÅ KUNSTIGE SØDSTOFFER!

En del af mine klienter er kede af, at de har taget på, siden de nærmede sig de 45 - 50 år.
Derfor drikker og spiser en del af dem ligthprodukter, fordi de er kaloriefrie (sodavand, proteinshakes, proteinbarer, elektrolytter m.m.)
MEN....
Kunstige sødestoffer (fx aspartam, sucralose og acesulfam-K) tilfører ganske rigtigt ingen eller få kalorier, men de er biologisk aktive og kan påvirke hormonelle reguleringsmekanismer.

Forskning peger på, at de hos nogle kan:
• Stimulere insulinsekretion uden tilsvarende glukosestigning.
• Påvirke tarmens mikrobiota, som spiller en central rolle i østrogenomsætning (estrobolomet).
• forstyrre appetit- og mæthedssignaler /øge sultfølelsen (leptin, GLP-1)
• Øge stressrespons og kortisolaktivitet.

Konkret kan det bl.a. betyde:
– Ændret fedtlagring
– Øget sukkertrang
– Forværring af hormonelle symptomer, fx overgangsaldersymptomer, hedeture, søvnproblemer, PCOS, migræne, PMS m.m.

04/02/2026

ER DU STRESSET?
MISTER OVERBLIKKET?
SOVER DÅRLIGT?
Så læs mere her.

KROPPEN FØRST - om stress & dårlig søvn.
Når vi oplever stress, er det ofte et tegn på, at vi over tid har overskredet vores egne grænser.
Det kan være fysiske, mentale, følelsesmæssige eller etiske grænser, som kroppen til sidst siger fra overfor.

Vil vi ud af stress på den lange bane, er det afgørende, at vi bliver bevidste om, hvad der stresser os – og at vi bliver i stand til at ændre de mønstre, der igen og igen bringer os i ubalance.

Men når kroppen er overvældet af stresssymptomer som fx
muskelspændinger, hovedpine, lav stresstærskel, manglende overblik, søvnproblemer, mavepine, tankemylder, uro, angst eller hukommelsesproblemer m.m., kan det være svært overhovedet at finde ro til den refleksion.

Derfor er det vigtigt at starte med kroppen.

Når vi giver slip på spændinger, beroliger nervesystemet og genopretter kontakten til kroppen – gennem blid yoga, vejrtrækning og nærværsøvelser – skaber vi det fundament, hvor forandring bliver mulig.

Ro i kroppen er ofte første skridt til klarhed i sindet

Jeg har skræddersyet et kursus med netop dette formål.
De bedste hilsner
lene

læs mere her:
https://www.lenestein.dk/kurser-foredrag/