
17/07/2025
Accepten har fødselsdag!
Efter lang tids pause fra FaceBook, har jeg en glædelig nyhed, jeg gerne vil dele: min virksomhed fylder to år!
Jeg er ovenud stolt af alle de ting Accepten har opnået, så lad mig for god ordens skyld præsentere mig selv og min virksomhed.
Mit navn er Pia Sønke og jeg er ejer af Accepten. Jeg er uddannet socialpædagog, samtaleterapeut via den Narrative tilgang og er nu i gang med en psykoterapeutuddannelse på 3. år. Jeg har altid brændt for arbejdet med terapi, samtaler og kommunikation, og netop dette fik mig i 2023 til at starte Accepten.
Navnet Accepten er opstået ud fra mange klientsamtaler, hvor forløsningen sker via accepten af de problematikker og udfordringer klienten arbejder med i samtalerummet. Når klienten ikke går med sine sekundære følelser, men får øje på den primære/kernefølelsen og herigennem acceptere disse, kan der opstå en varig udvikling.
Accepten skal ses som et familiens rum. Et rum, hvor familierne kan søge hen når bølgerne går for højt. Når en person i familien mistrives, udløser det en dominoeffekt og gennem Accepten arbejdes der med et helhedsorienteret perspektiv, EFT, de neuroaffektive kompasser og den narrative tilgang for at sikre, at hele familien kommer tilbage på sporet til en tryggere familiedynamik.
Problematikkerne hos familier kan være mange og det handler om at gøre det, der virker. Derfor tilbyder Accepten specialiserede forløb, for at hjælpe den enkelte samt familien med at sikre en langsigtet trivsel. Accepten tilbyder følgende forløb:
• Familieterapi
• Specialiserede mentaliseringsforløb til forældre med barn i mistrivsel
• Børne- og ungesamtaler
• Parterapi
• Samtaler for spiseforstyrrelsesramte
• Autismespektret – psykoedukation
Som I kan se, er Accepten en virksomhed i konstant udvikling. Derfor glæder det mig at kunne præsentere jer for Acceptens nyeste forløb – Genstart ved skoleværing.
Fra sommeren 2025 tilbyder Accepten et skoleværingsforløb/mentaliseringsforløb til familier med børn i mistrivsel. Dette har været mit største projekt til dato og forløbet tilbydes både privat og kommunalt i samarbejde med Mette Ringvad, skolelærer med 25 års erfaring.
Jeg håber I har lært mig og min virksomhed bedre at kende, og jeg håber inderligt, I vil følge med her og på Accepten.dk.