31/05/2025
Zoneterapi til babyer med kolik og uro – virker det? 👶
Mange forældre kender det: Smerten ved at høre deres lille baby græde utrøsteligt. Kolik kan være hårdt – både for barnet og for den nybagte familie. Zoneterapi er en nænsom og naturlig metode, som mange vælger at prøve i håbet om lindring.
Men hvad siger forskningen egentlig?
Zoneterapi har endnu ikke stærk videnskabelig dokumentation bag sig, når det gælder kolik. Til gengæld viser mindre danske undersøgelser og erfaringer fra praksis, at mange babyer oplever mindre uro og gråd efter bare få behandlinger.
Jeg har personligt set talrige eksempler på, hvordan 3-4 veldisponerede behandlinger kan gøre en stor forskel.
Vi starter med en tryg samtale, hvor jeg som jordemoder lytter til jeres oplevelser og ser på hele barnet.
🤲Hvordan bevæger barnet sig? Er der asymmetri, spændinger i nakke/skulder, eller uro i kroppen?
🍼 Hvordan sutter og synker barnet ved bryst eller flaske? Gylper det meget? Er der tegn på luft i maven?
👶😭 Hvordan lyder gråden? Er den skinger, hæs, rytmisk, utrøstelig? Trækker barnet vejret frit, eller er der tegn på spændinger, sutte-/åndedrætskoordination?
🧠 Er der tegn på overstimulation? Reagerer barnet på lys, lyd eller berøring? Har barnet svært ved at finde ro eller overgang til søvn?
Gennem nænsom zoneterapi møder jeg den lille krop, hvor den er – og hjælper den til ro og balance. 20-25 minutter er tilstrækkeligt. Spædbørn reagerer ofte hurtigt og tydeligt, når kroppen får støtte til at slappe af.
💬 Har du spørgsmål eller vil du høre mere om, hvordan zoneterapi foregår for spædbørn? Ring gerne – jeg står klar med varme hænder og lyttende ører.