Udsigt til indsigt

Udsigt til indsigt Psykoterapi, Erhvervscoaching & Personlig udvikling
Workshops og indlæg vedr. forebyggelse af stress stress
Konsulentydelser og undervisning
Mindfulness kurser

Stresscoaching, coaching og psykoterapi
Foredrag og Workshops om bl.a.

05/12/2023

Glædelig 5. december.

Dagens bekræftelse kan give dig selv god og kærlig energi.

Den kan hjælpe dig med at give slip på irritation og vrede over andre og møde dig selv med kærlighed frem for skældud.

Prøv det - når du næste gang har tanker om, at du selv eller andre er dumme, eller ikke gør det godt nok!

"Alle gør det, så godt de kan, det gælder også mig " 💜

05/12/2023

Glædelig 4. december

De fleste af os har oplevet at blive kritiseret både som barn og voksen, - og det er ikke godt for noget eller nogen!

Kritik og skældud nedbryder vores selvværd og selvtillid, hvorimod ros og anerkendelse opbygger selv-følelserne og kan bidrage til forandringer i positiv retning.

Det groteske er, at når vi som børn oplever kritik og skældud, - og tænker på hvor meget vi glæder os til at blive "store", så vi kan slippe for at få kritik og skældud af de voksne, - tja... så fortsætter vi ofte selv. Både med at være vores egen største kritiker samt måske at have travlt med også at kritisere andre omkring os.

Derfor er dagens bekræftelse et godt sted at starte, når du beslutter dig for at ville styrke din kærlighed til dig selv og din egenomsorg. ❤️

05/12/2023

Glædelig 3. december

05/12/2023

Glædelig 2. december

Vi har mere end 60.000 tanker dagligt, men hvor kommer alle de tanker egentlig fra?

Vi opfatter som regl vores tanker, som vores mest personlige og private, men faktum er, at alle tanker er noget du har lært at tænke. - Der er nogen, der har lært dig at tænke, de tanker du tænker, og du har i den grad ret til at vælge hvilke tanker du vil bruge, og hvilke tanker du vil droppe.

Måske er det en ny måde for dig, at anskue dine tanker på, og måske stiller du også spørgsmålstegn ved om det nu også kan passe, fordi du lige nu er i en situation hvor det er tankerne, der styrer dig, og ikke dig, der styrer dine tanker.

Det er heller ikke “bare lige”, det kræver træning, og det er her, bekræftelser kan være et værdifuldt redskab.

Tænk på hvor mange af dine daglige 60.000 tanker, der er gentagelse!
Dine tanker eller tankemønstre er blevet trænet et utal af gange. De har sat sig som spor i din hjerne, og dine tanker følger blot helt ubevidst de kendte spor igen og igen og igen.

MEN du kan træne nye tanker, og det er det, du gør med bekræftelser.

Stil din foran et spejl, og sig til dig selv:

"Jeg er villig til at finde frem til nye tanker om mig selv.”

Sig sætningen 5 - 10 - 20 gange, evt. flere gange om dagen. - Måske kan du mærke en spirende nysgerrighed, måske føles det bare fjollet, måske mærker du en usikkerhed eller noget helt andet.- Prøv at bliv ved.- Alt er godt ❤️

01/12/2023

Glædelig 1. december

Den største egenomsorgs-guru jeg kender, er den nu afdøde Louise L Hay.

Hun har efterladt sig en række gode bøger, som jeg varmt kan anbefale. Et af hendes vigtigste redskaber til egenomsorg og udvikling af selv-følelser er affirmationer/bekræftelser.

I december måned vil jeg her på min side, dele nogle af Louise's bekræftelser med dig.

Jeg har primært ladet mig inspirere af hendes bog "Oplev det gode liv nu" - hvor hun i sit forord skriver følgende:

"Bekræftelser er som frø, der lægges i jorden.
Først spirer de, så sætter de rod, og endelig skyder de op gennem jordskorpen.

Det varer lidt, før et frø bliver til en fuldvoksen plante. Det er på samme måde med bekræftelser – der går et stykke tid fra den første erklæring, til det endelige resultat viser sig. Vær tålmodig.“ – Louise L. Hay

28/11/2023

August 2011 var starten på en række drastiske ændringer i mit liv. - Jeg vågnede op mandag morgenen efter min sommerferie og ikke kunne stå ud af sengen.

MIN KROP VILLE IKKE TILBAGE PÅ MIT ARBEJDE!

Jeg plejer at sige, at det var der, jeg blev ramt af alvorlig stress, - men sandheden er, at jeg havde været MEGA stressramt gennem MEGET lang tid. - Jeg havde gennem lang tid råbt om hjælp uden at blive hørt, - hverken af mig selv eller andre.

Jeg havde knoklet ufortrødent videre på trods af alvorlig svimmelhed, sortnen for øjnene - og ALLE andre symptomer på alvorlig stress. -
Men jeg var jo hende, der skulle klare det hele inklusiv også at få øje på og hjælpe andre, der havde det svært med at nå det, som de skulle nå.

Det lyder mærkeligt for mig selv - også i dag - det med at jeg ikke bare kunne stå ud af sengen, men min krop ville ikke!

Min stress-historie er lang, og ændringerne i mit liv skete ikke fra den ene dag til den anden.
- Mit stress-kollaps har haft mange konsekvenser både fysisk, mentalt og socialt.

Et par år efter episoden fik jeg konstateret et alt for lavt stofskifte. Jeg havde fået en autoimmun sygdom sygdom, hvor min krop angreb sig selv og skabte ubalance i mit stofskifte. - Jeg forsøgte med alt hvad jeg kunne læse om af alternativer til medicinsk behandling, da jeg fik at vide, at hvis jeg først startede på medicin, ville det være resten af mit liv. - Jeg fik det dog blot værre og værre - og overgav mig til medicinsk behandling.

- Og nej,- jeg er ikke modstander af hverken medicin eller lægevidenskab, men hvis det var muligt at få det bedre med kost- og livsstilsændring, så skulle det afprøves

Jeg fik det bedre i et års tid eller to, så begyndte jeg at få der dårligt igen, nogle af de gamle symptomer blussede op igen bl.a. træthed, og nu også ledsaget af en konstant kvalme. - Min første indskydelse var igen noget med kosten pga. kvalmen, men intet hjalp. - Til min næste kontrol af mit stofskifte, var det nu pludselig alt for højt. - I samråd med min læge, stoppede jeg med min medicin, - og jeg fik det igen bedre i en periode. - Jeg husker ikke længere alle detaljer i forløbet, men for ca 4 år siden blev jeg henvist til Endokrinologisk afd. på Herlev hospital, hvor jeg blev undersøgt i nogle avancerede maskiner, og fik nu diagnosen "graves".
Graves er også en autoimmun sygdom, men behøver ikke at være livsvarig, hvilket jeg alt andet lige, syntes var positivt. - Jeg har igen været i medicinsk behandling og til kontrol ca. hver 4. måned. - Jeg fik det hurtigt bedre, og nu er det mere end et år siden et stoppede med medicin, - og jeg har det stadig godt, og alt hvad man kan måle i mit blod, er som det skal være.

I går blev jeg afsluttet i Herlev hospital's system, og jeg er så taknemmelig over, at alt lige nu er som det skal være inde i mig. 🙏

Tilbage i 2011 ville min krop ikke tilbage på arbejde efter min ferie. - For 14 dage siden kom jeg tilbage fra en god og oplevelsesrig tur til Thailand, - og jeg glædede mig SÅ meget til at komme tilbage til mit arbejde og mit hverdagsliv. ❤️

Det har taget mange år for mig, at blive bedre til at passe på mig selv, og til at lytte til min krop.

Men lige nu - i skrivende stund - så er jeg faktisk både glad og stolt over, i hvor høj grad det i dag er lykkedes for mig, at udvikle mig til at kunne tage mig selv alvorlig både fysisk og mentalt, og dermed også leve et liv, som min krop gerne vil tilbage til efter en ferie. 😊🙏

Når dagen gryr🌞"Hver dag tilbyder en ny begyndelse,nye muligheder, nye udfordringer.Tag kun det brugbare med fra dagen i...
13/09/2023

Når dagen gryr🌞

"Hver dag tilbyder en ny begyndelse,
nye muligheder, nye udfordringer.
Tag kun det brugbare med fra dagen i går,
og giv slip på alt andet."

Morgens besked fra solen til mig, som jeg nu deler med dig.😊

Weekendtur til Fanø 🌞
28/07/2023

Weekendtur til Fanø 🌞

27/07/2023

PLADS TIL DIG ❤️

"Det var ikke meningen, jeg skulle sidde her og græde." 😢 - Det er en sætning, jeg hører ret ofte, men hvad betyder gråden egentlig? Hvorfor har vi selv - og andre så svært ved at være i gråden?

"Hold nu op med at græde/tude!"
"Tag dig nu sammen tudefjæs!"
"Se det lille pattebarn, der står og flæber!"
"Tag en tudekiks!"

Overstående sætninger er nogen de fleste mennesker genkender, og bl.a. derfor har det svært med gråd. Når vi ser andre mennesker græde, vil det ofte reflektere nogle følelser hos os selv, som vi gerne vil have det til at stoppe og gå væk.

Gråden kan rumme mange forskellige følelser.
Den mest oplagte fortolkning er, at der er noget vi er kede af, men under ked-af-det-heden kan der ligge vrede, angst, fortvivlelse, sorg, medfølelse, magtesløshed, berørthed, glæde, kærlighed og andre underliggende følelser.

Hvis vi bare vil have gråden til at gå væk, og ikke tillader os selv at være nysgerrige på de underliggende følelser, så bliver der ikke plads til hele dig. 💔
I det terapeutiske rum er der plads til hele dig og til ALLE dine følelser.

Hvis du oplever, at du ofte er grådlabil, ofte irriteret eller eksplosiv vred, så vil jeg anbefale dig et forløb i det terapeutiske rum, som helt sikkert vil kunne hjælpe dig med forløsning og identifikation af de følelser du går og undertrykker i din hverdag.

Så kan der blive plads til HELE dig. ❤️

--------------

Jeg har arbejdet som coach og psykoterapeut gennem 10 år, og min største motivation er, at støtte mennesker til mental sundhed og øget livsglæde bl.a. gennem fokus på overskrifterne i mit SMIL-forløb.

S M I L - et forløb med fokus på:
♦️ Selvværd • Selvtillid • Selvaccept
♦️ Meningsfulde mål
♦️ Intelligent håndtering af følelser
♦️ Livsglæde

Et forløb hos mig starter altid med en Rundt-om-dig-samtale som kan bookes via min hjemmeside www.DinKropLyverIkke.dk

Kan man blive for gammel til at lære ny adfærd?Nix! - I hvert fald ikke, hvis man er åben, og er så fuld af livsmod og h...
01/06/2023

Kan man blive for gammel til at lære ny adfærd?

Nix! - I hvert fald ikke, hvis man er åben, og er så fuld af livsmod og handlekraft, som den 80-årige kvinde, der i dag har afsluttet et kort terapiforløb hos mig.

Jeg tror, hun selv havde en forestilling om, at hun skulle gennem et laaaangt forløb, men sådan behøver det slet ikke at være.

Efter 4 x 1,5 timers samtaleterapi, har hun fået en masse nye redskaber, som hun er i fuld gang med at bruge ude i det virkelige liv. Det er nemlig ikke hos terapeuten, coachen, psykologen..... at udviklingen sker, - det er ude i det virkelige liv. Det kræver selvfølgelig, at du har viljen og modet til at sætte ny adfærd på uhensigtsmæssige gamle adfærdsmønstre, - så sker der noget med selvværdet, selvtilliden og livsglæden. ❤️

Hver gang jeg afslutter et forløb og ser forskellen på det mennesker, jeg mødte første gang og nu! Så er mit arbejde det mest meningsfulde jeg overhovedet kunne drømme om. 🙏

Lene Fogtmann
M: 40554920
E: lene@Lfogtmann.dk

S M I L - er mit koncept, som jeg har udviklet og anvender i min tilgang til alle typer af forløb.

S elvværd, selvaccept og selvtillid
M eningsfulde mål
I ntelligent håndtering af følelser
L ivsglæde

"Tak for nu. - Jeg er virkelig glad for, at jeg fandt dig, og valgte at bruge tid og penge på et forløb her hos dig. - D...
12/02/2023

"Tak for nu. - Jeg er virkelig glad for, at jeg fandt dig, og valgte at bruge tid og penge på et forløb her hos dig. - Du er bare rigtig god til dit arbejde."

Disse flotte og anerkendende ord modtog jeg fra en klient i den forgangne uge, og det gjorde mig selvfølgelig både glad og stolt.

Jeg har arbejdet som coach og psykoterapeut gennem 10 år, og min største motivation er, at støtte mennesker til mental sundhed og øget livsglæde bl.a. gennem fokus på overskrifterne i mit SMIL-forløb.

S M I L - forløb
♦️ Selvværd • Selvtillid • Selvaccept
♦️ Meningsfulde mål
♦️ Intelligent håndtering af følelser
♦️ Livsglæde

Et forløb hos mig starter altid med en Rundt-om-dig-samtale som kan bookes via min hjemmeside www.DinKropLyverIkke.dk

Adresse

Vandtårnsvej 62A, Street E-10
Søborg
2860

Åbningstider

Mandag 09:00 - 16:00
Tirsdag 09:00 - 17:00
Onsdag 09:00 - 13:30
Torsdag 11:00 - 20:00
Fredag 09:00 - 16:00
Lørdag 09:00 - 12:00

Telefon

+4540554920

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Udsigt til indsigt sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Udsigt til indsigt:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram