
06/02/2025
Vi deler gerne dette opslag videre fra ✔️
Husk, at du som medlem af “danmark” kan få tilskud hos autoriserede osteopater, hvis du er medlem af Gruppe 5, 1 eller 2.
Osteopati lyder måske alternativt, men det er faktisk en autoriseret uddannelse og behandlingsform. Her kan du blive klogere på, hvad en osteopat kan hjælpe dig med.
1. Ondt i kroppen?
Den osteopatiske klient er typisk præget af smerter eller funktionsnedsættelse, der hæmmer eller besværliggør hverdagen og fysisk aktivitet, f.eks. smerter i ryggen, nakken, bækkenet, hovedet eller ekstremiteterne.
2. Helhedsorienteret
Den osteopatiske tilgang er personcentreret og tager udgangspunkt i hele mennesket og ikke blot det problematiske område.
3. Osteopatisk behandling
Osteopater anvender manuelle teknikker der bl.a. består af manipulation og mobilisering af muskler, led og bindevæv. Dertil kan strategier for smertehåndtering, livsstilsvejledning, planlægning af aktivitetstiltag og træning m.m. indgå i behandlingen.
4. Alle aldre
En osteopat undersøger og behandler skader og gener i hele kroppen – hvad enten du lige er kommet til verden eller har mange år på bagen.
5. God tid til klienterne
En konsultation hos en osteopat tager typisk mellem 30 og 60 min, hvilket er med til at skabe rammerne for en behandlingssession, hvor der er god tid til klienten. Netop tiden til en grundig undersøgelse, klinisk refleksion, behandling og en dybdegående dialog er med til at skabe forudsætningerne for et godt resultat.
Læs mere om, hvad en osteopat kan hjælpe med: https://www.sygeforsikring.dk/raad-til-livet/5-ting-du-skal-vide-om-osteopati?fbclid=IwY2xjawIQt5VleHRuA2FlbQIxMAABHRaz5tG259bOZFmmIyMqvKA26TcFHPTqHyR_5PF3RCjZcT70sY0oONKJQQ_aem_75xkRptHQ5IKVJ2vUXktrA