17/05/2023
Jeg fulgte mit hjerte, og lod universet guide mig i en svær tid.
Min historie kan du læse længere nede, men allerførst vil jeg bede dig om, at reflektere på følgende, da det giver mening, når du læser min historie:
Hvad gør du, når der er noget du ønsker dig?
Måske gør du dette her:
• Tænker meget over, hvordan du skal gøre det og hvad andre tænker om det?
• Eller tænker du ”det går ikke”, ”det er alt for svært”, ”det lykkedes alligevel ikke for mig”?
• Tænker du for meget over alle ”de stopklodser” der er, fremfor at tænke på dit ønske?
Er det den model du kører lidt efter, for at opnå dit ønske?
Altså i denne rækkefølge:
• Adfærd (pleaser andre, kontrol, tænker på alle andre først, tilpasse sig, perfektionisme)
• Tanker (tvivl, egoet fylder, frygt, prøve på at regne ud hvordan og hvorledes)
• Følge dit hjerte (svært at mærke sjælen, glæden, energien og gå efter intuitionen)
At gå efter sit ønske i denne rækkefølge dræner for energi, motivation og glæde.
Og når du er drænet for energi, motivation og glæde, kan det derfor være rigtig svært, at opnå det du brænder for, fordi du ikke rigtigt kan mærke det i hjertet/kroppen.
Giver det mening?
Lav om på rækkefølgen – således:
• Følg dit hjerte (mærk glæden ved din drøm/dit ønske – forstil dig, at det ER sket)
• Tanker (bliver automatisk mindre, da du er i de positive følelser i kroppen)
• Adfærd (handel på din intuition, som altid viser dig, den vej, der ER den rette for dig)
Når du følger dit hjerte, og lader universet bane vejen for dig, så vær forberedt på, at det rent faktisk sker – Loven om tiltrækning.
Fordi – den følelse du er i, er den du sender ud i universet, og det er den du får mere af.
Så, hvis du gerne vil opnå dit mål men tænker på ”stopklodser”, så er det ”stopklodserne” du får flere af.
Men, hvis du mærker den gode følelse i kroppen og forstiller dig, at du har opnået dit ønske, er det denne energi du sender ud – og tro mig, det sker også.
Det har jeg selv lige oplevet – igen.
Her er min historie:
I de sidste 2 år havde jeg tænkt på, at udleje mit hus. Kunne mærke en længsel efter at ”rejse ud” med min pc under armen, og arbejde online, hvorfra jeg nu befandt mig.
MEN mine tanker gik meget på ”Hvor jeg skal hen?” ”Frygt” ”Er det nu også klogt?” bla bla bla.
Altså sendte jeg den negative vibration ud i universet – og fik mere tvivl og bekymringer tilbage.
Men længslen i hjertet om at ”rejse ud” og opleve nye ting, var der stadig.
Så sker der det, at jeg mister min mor den 2. april. Under hendes sygeforløb tænkte jeg meget over mit eget liv, mine drømme og ønsker, og fremfor alt, hvad jeg ville nå at opleve.
Det var her jeg tog beslutningen for alvor.
Jeg besluttede mig for, at jeg ville udleje mit hus for 2 år, uden at tænke over, hvor jeg skulle hen. Jeg tænkte ”det løser sig” ”det kommer til mig, når tid er”
Beslutningen føltes helt rigtig i kroppen og jeg mærkede en god følelse, uden at vide, hvad der skulle ske og hvordan. Jeg havde blot taget beslutningen, for alvor.
Frygten meldte sig også. Det var skræmmende at tage sådan en beslutning – men jeg sagde til mig selv ”frygten er der, FORDI det betyder meget for mig”.
Så det at se frygten i øjnene gjorde, at den lettede.
Universet havde modtaget mine positive vibrationer og havde banet vejen for mig – og det skete i en vældig fart:
1. Jeg blev spurgt om jeg ville udleje mit hus fra 1. maj. Det sagde jeg ”ja” til uden at vide, hvad jeg selv skulle.
2. Efter det fik jeg et tilbud om at komme til i Spanien. Det tog jeg imod og rejse den 5. maj.
3. 3 dage inden jeg rejste til Spanien, blev jeg spurgt om jeg ville være med til at købe en campingvogn. Det sagde jeg ”ja” til og den står nu klar, når jeg kommer tilbage til dk. Ja den blev faktisk beset og købt dagen før jeg rejste til Spanien.
4. Til efteråret har jeg fået et tilbud om, at bo hos en veninde i Silkeborg, indtil jeg ved, hvad der så skal ske.
5. Og for at det ikke skal være løgn har jeg en invitation til Grønland til næste sommer.
Tænk engang hvad ”1 beslutning” kan føre til, når du tør at slippe - tør at se ”frygten” i øjnene og handle på din intuition?
Vildt, ikke?
Det er den vildeste beslutning jeg nogensinde har taget (indtil nu).
Fordi jeg turde at give slip, og se frygten i øjnene, kan jeg udleve min drøm, om at arbejde, hvor jeg vil. Og så skal jeg da lige love for, at der kom bonusser oveni, som er ting, der også står på min ønskeliste.
Jeg er meget taknemlig og har fuld tillid til loven om tiltrækning.
Og ved du hvad?
Når jeg kan, så kan du også 😉
Af hjertet tak fordi du læste min historie🙏
Jane Marie Engelmann
Psykosomatisk terapeut & Spirituel mentor