29/12/2025
Året, der gik – set fra behandlerrummet ✨📆🙏
Når et år nærmer sig sin afslutning, tænker jeg ikke først på tal, kalender eller planer.
Jeg tænker på mennesker.
På de kroppe, der har lagt sig på briksen med håb, træthed, smerte – eller bare et stille ønske om, at noget måtte forandre sig.
På samtalerne, der ikke altid kan gentages.
På stilheden, der nogle gange siger mere end ord.
Og på de øjeblikke, hvor noget i kroppen pludselig slipper.
I løbet af året har jeg mødt mange historier.
Mange har handlet om smerter.
Andre om stress, uro eller langvarig belastning.
Og nogle har handlet om ventetid – den slags ventetid, der sætter sig helt ind i ens nervesystemet.
Der har været øjeblikke i år, som har gjort særligt indtryk på mig.
Små øjeblikke, der minder mig om, hvorfor jeg gør det her arbejde.
✨Som når en klient efter et meget langt medicinsk fertilitetsforløb pludselig står med en positiv graviditetstest i hånden. Den oplevelse havde jeg to gang bare i december - og jeg værdsætter dybt at have fået lov til at være en del af deres proces.
✨ Klienter som med NADA og/eller akupunktur mærker at deres søvnkvalitet forbedres. Selv deres smarte ure kan bekræfte de gode resultater.
✨Når en klients operation af lænd ikke er på tale mere, fordi vedvarende behandling har givet så gode resultater.
✨ Også de klienter, der kommer igen med nogle ugers mellemrum – ikke for at blive “færdige”, men for at vedligeholde balancen i kroppen, dæmpe spændinger, skabe ro og give plads til, at gamle smerter kan lette, selv når livet har været hårdt.
✨ Der var også klienten, som nu selv kan tage jakken på igen, fordi bevægelighed i klientens skulder blev øjeblikkelig bedre ved første behandling.
✨ Samt mødre til små børn, som vælger at tage sig selv alvorligt og give kroppen den støtte, der skal til for at bære både hverdag, ansvar og omsorg over tid. I får altid lige 5 min mere på briksen til at hvile i, for jeg ved at i har brug for det.
Når jeg ser tilbage på året, er det ikke de hurtige resultater, der står tydeligst.
Det er de processer, der har fået lov til at tage den tid, de havde brug for.
Tak til alle jer, der har vist mig den tillid at lægge jeres krop i mine hænder i år.
Det er ikke noget, jeg tager let på.
Jeg går ind i det nye år med ydmyghed ❤️
Tak for 2025 - og jeg ser frem til et 2026 med gode processer, fordybelse og et stærkt fokus på det, der virker.
Akupunktør, Anette Dyhre Larsen
Kongevej 28, stuen - indgang i baggården
6400 Sønderborg
Tlf. 71 78 70 67
www.dinbevidstekrop.dk