19/09/2025
Fra traume til trivsel – et fælles ansvar
Jeg har i mere end 40 år arbejdet som komplementær behandler og har igen og igen set, hvordan ubehandlede traumer styrer menneskers liv – ofte uden at de selv er klar over det.
Indimellem møder jeg også patienter, som fortæller, at deres udfordringer forstærkes af chefer og ledere, der selv bærer præg af en traumatiseret fortid.
Disse mønstre i ledelse smitter direkte af på medarbejdernes trivsel og kan i værste fald gøre dem syge.
Forskningen fra Anna Luise Kirkengen har tydeliggjort det, jeg møder i klinikken hver dag:
Krænkede og traumatiserede børn bliver alt for ofte syge voksne, og i dag ved vi også fra forskningen (bl.a. Felitti’s ACE-studie og efterfølgende europæiske data), at 60–70 % af sygdomme og dårlig trivsel har rødder i barndomstraumer og tidlige belastninger.
I Danmark lever ca. 4,2 millioner mennesker på receptpligtig medicin, og en væsentlig del af årsagen kan spores tilbage til disse tidlige traumer.
Når ledere selv bærer på uforløste traumer
Barndomstraumer som svigt, mobning, utryghed eller krav om præstation sætter sig dybt i nervesystemet.
Disse mønstre følger mennesker ind i voksenlivet – også dem, der bliver politikere, direktører og ledere.
Når man så får magt, leder man ikke kun ud fra viden og fornuft – men også ud fra indre overlevelsesstrategier.
Typiske traumeprægede mønstre i ledelse
1. Kontrol og styring – frygt for kaos giver overdreven kontrol, regler og overvågning.
2. Magthunger og statusjagt – behovet for anerkendelse driver jagten på position og prestige.
3. Følelseslukning – blindhed for menneskelige behov; politik og ledelse reduceres til tal og strategier.
4. Korttidstænkning – alarmberedskab gør beslutninger reaktive og kortsigtede.
5. Splittelse og fjendebilleder – “os mod dem”-logik erstatter samarbejde og dialog.
Konsekvenser for samfundet
Når ledere med uforløste traumer sidder ved roret, smitter mønstrene af på hele samfundet:
• Overvågning, kontrol og frygt
• Konkurrence og statusjagt
• Manglende empati i beslutninger
• Polarisering og mistillid
Kort sagt: Samfundets traumer spejler ledernes traumer.
Muligheden – når sår bliver til styrke
Hvis ledere derimod tør møde og forløse deres egne traumer, kan de skabe et helt andet samfund:
• Empatiske og modige beslutninger
• Fællesskab frem for kontrol
• Langsigtet tænkning frem for brandslukning
• Et samfund bygget på tryghed i stedet for frygt
Min erfaring
I mit kliniske arbejde har jeg udviklet en effektiv og virkningsfuld metode til at gå fra traume til trivsel.
Den bygger på forståelsen af nervesystemet, kropslig regulering og integration af følelser og bevidsthed.
Jeg ser dagligt, hvordan mennesker, der før var fastlåst i traume, kan åbne sig, finde styrke og skabe bedre liv – ikke kun for sig selv, men også for deres familier, arbejdspladser og fællesskaber.
Konklusion
Traumeforståelse og traumeheling er ikke kun privat terapi – det er et samfundsansvar.
Hvis vi ønsker et mere trygt, bæredygtigt og empatisk samfund, må vi begynde med at anerkende, at uforløste traumer styrer både individer og institutioner.
Heling på det personlige plan skaber transformation på det kollektive plan, og
det er et fælles ansvar. Jeg bidrager gerne med min erfaring, men den store forandring sker først, når vi alle – borgere, ledere og institutioner – tager del i arbejdet med at gå fra traume til trivsel.
Hvad tænker du? Har du selv oplevet, hvordan gamle mønstre – hos dig selv eller ledere – kan påvirke trivsel i dag?
