27/03/2026
Følelsernes legeplads
Hvornår har du sidst ladet følelserne få plads? Sådan helt fuldt ud og uhæmmet?
Oplever ofte, at vi holder på vores følelser. At vi ikke tillader dem at få udtryk eller i hvert fald kun i begrænset og kontrolleret omfang. Måske fordi vi har lært, at det ikke er passende at vise vrede, gråd eller latter i givne situationer.
Kroppen gemmer på alle disse undertrykte følelser og længes efter at blive set og mødt i disse. Også selvom vi ikke anerkender dette og kan føle en stor skam ved at give dem plads… Når vi møder en relation, hvor disse undertrykte følelser kan få liv og blive møde uden fordømmelse, sker der noget magisk. Følelserne frisættes og transformeres så den evt. negative ladning, vi har på ikke at få plads til følelserne kan forsvinde. En vægt falder af skuldrerne. En lethed i kroppen kan tage over.
For et par uger siden var jeg på kursus i Cupping hos dygtige sammen med skønne og i det møde oplevede jeg, at latteren fik plads. Jeg grinede hele inde fra mit inderste inde. Jeg kunne ikke og havde heller ikke lyst til at stoppe det. Hele kroppen var med. Den bevægede sig, så cupperne løsnede sig og latteren fik lyd gennem halsen.
Det var en vild oplevelse for mig. Så befriende!! Jeg har ingen fornemmelse af, hvorfra latteren stammer eller hvad der præcist satte den i gang. Det betyder heller ikke så meget for mig, for jeg mærkede den dybt inde. Her på bagkant har jeg tænkt meget på oplevelsen. Den har sat et aftryk i mig. Det vigtigt aftryk.
Jeg har, så længe jeg kan huske levet et ret kontrolleret liv. En plan. En retning. Ingen udenoms-sving. I en stram line. Ingen eller i hvert fald meget lidt plads til leg og latter.
Jeg tror ikke, jeg nogensinde i mit liv har grint så inderligt som under den Cupping-session.
Det vil jeg invitere meget mere ind af i mit liv 🤍
Hvilke følelser ønsker du, at komme mere i kontakt med? Og hvad skal der til, for at du tør?
Kærligst Ulla
