14/09/2023
VERDENS FØRSTE MR-SCANNING AF KÆRLIGHED MELLEM MOR OG BARN
Billedet viser en MR hjernescanning af en kognitionsforsker på MIT, Rebecca Saxe, som kysser sin to mdr. gamle søn.
Et kys udløser bl.a. aktivitet i hjernen, der involverer frigivelsen af nogle hormoner i hjernen, herunder "relationshormonet" oxytocin, som dermed kan siges at være et kemisk mål for dybe og nære relationer.
Selvfølgelig kan menneskelige relationer ikke degraderes til kemiske stoffer, men det er vigtigt at huske på, at relationer skal kunne mærkes - og ikke blot registreres.
På overfladen kan det virke ligegyldigt, når vi med Morten Albæk's ord ophøjer "hastighed til Gud", men på såvel et biologisk, psykologisk og eksistentielt niveau visner vi uden rum, rammer og ritualer, der er i stand til at skabe dybe refleksioner og nære relationer.
PS: Vidste du at et kram, der varer mindre end 20 sekunder simpelthen ikke når at udløse oxytocin? Med andre ord så tæller det ikke i relationen. Prøv derfor i den kommende tid at kramme de mennesker, der står dig nær, i bare 20 sekunder hver dag. Spørgsmålet er nemlig, om de kan mærke din kærlighed - eller om de bare registrerer, at den er der?
PPS: Du er velkommen til at tagge den eller de, der kan forvente forlænget krammetid i de kommende dage. 🤗🤗
Kilde: nh neurotraining & Mylea Charvat, Ph.D. (2015)