
11/09/2025
Hej, til dig der ikke kender mig... vil jeg gerne introducere mig selv, så du ved hvem jeg er..
👋Jeg hedder Lenette, jeg er yogalærer i Silkeborg, tilflytter fra Skive, 40 år, mor til 1 på 9 år og 2 bonusbørn på 17 og 19 år. Jeg har ALTID elsket at bevæge kroppen.
🧘 Min motivation for yogaen startede med mine utallige hold i ryggen, tæt på en diskoprolaps, ryg, hofter og bækkensmerter, knæproblemer, nedsunken forfod samt utætheder. Jeg har prøvet alverdens træninger og øvelser uden held men fundet LØSNINGEN, og det viste sig at være yogaen, der gjorde den helt store forskel for ryggen og de mange skavanker.
🌐 Samtidig synes jeg, at vi lever i en verdenen hvor alting går lidt for stærkt og jeg havde svært ved at navigere i den mængde information, der eksternt blev serveret for mig, og derfor havde jeg et stort behov for at finde ro. Den RO fandt jeg også i yogaen.
🎓Jeg er uddannet yogalærer og har taget 3 yogauddannelser, flere stresskurser, Undervist i utallige timer som gymnast og sidenhen som yogalærer. Troede jeg skulle være lærer men endte som leder i mange år i erhvervslivet, haft stress og depression tæt ind på livet og hjulpet mange igennem et stressforløb.
🌟Mit ønske for dig har helt fra starten været at skabe et yogaunivers
- Hvor der er ro og plads til at være den man er
- Udvikle sig og fordybe sig i sin egen yogarejse
- Et positivt fællesskab på tværs af aldre og køn
- Inspirere, udfordre og styrke kroppen
- Finde ro og indre balance
🙏 Yoga er din PAUSE, den er der altid for dig, når du har brug for det, og du kan altid starte som nybegynder eller forfra, hvis du har holdt en pause. Din krop lærer hurtigt yoga, den husker, og du mindes hvor godt det er
Lidt praktisk: Jeg har mit eget yogastudie i Silkeborg Indrero.nu , hvor jeg har holdundervisning, workshops og events. Ydermere afholder jeg retreats i naturskønne områder nær vand, for dem der ønsker at dykke lidt dybere ind i kroppen og sjælen og lære yogaens mange vidunderlige fordele at kende
Det var nok om mig for nu!
Skulle du have spørgsmål er du velkommen til at sende mig en besked eller en mail til lenette@indrero.nu eller s**t forbi min hjemmeside 👉 https://indrero.nu