05/08/2025
Jeg har ikke tænkt mig blot at sige "ja"
I en tid hvor beslutninger alt for ofte bliver reduceret til et simpelt for eller imod, mener jeg, det er afgørende, at vi tør stille spørgsmål, kvalificere vores holdninger – og tage ansvar for de konsekvenser, de medfører.
For mig handler det ikke kun om at vælge til eller fra, men om at gøre sig grundige overvejelser. Hvad ligger bag en beslutning? Hvem bliver påvirket – og hvordan løfter vi i fællesskab de svære opgaver, i stedet for bare at pege fingre? 🤗
Vi har et ansvar for at hæve blikket og tage tingene alvorligt. Ikke bare for os selv, men for hinanden – og for dem, der står midt i det, vi andre debatterer på afstand.
Derfor er det også mit udgangspunkt. Og derfor har jeg – igen – rakt ud til vores lokalpolitikere med et konkret bidrag til en vigtig sag: Hjælp til byens børn og unge, der vokser op i hjem præget af misbrug.
De har brug for mere end symbolsk opbakning. De har brug for handling.
👇 Herunder kan du læse det skriv, jeg netop har sendt til to relevante udvalg i Silkeborg Kommune.
____________________________________________
Kære medlemmer af Socialudvalget og Dagtilbud,- skole - og familieudvalget.
Tak for jeres tid, jeres engagement og jeres måde at møde sagen på. Jeg har fulgt jeres drøftelser og kan mærke, at det betyder noget. At I lytter og ønsker at tage ansvar for børn og unge, som har levet – og stadig lever – med konsekvenserne af opvækst i familier præget af misbrug. Det er både vigtigt og flot politisk arbejde – og det fortjener anerkendelse.
Jeg skriver til jer nu – på tærsklen til en afgørende beslutning – fordi jeg er oprigtigt bekymret. Bekymret for, om vi i forsøget på at gøre noget, ender med at gøre det forkerte. Eller måske værre: noget, der ikke gør en reel forskel.
Når man – som jeg – er vokset op i et hjem med misbrug, ved man, hvor dybt og langvarigt svigtet stikker. Og hvor vigtigt det er, at hjælpen ikke blot findes på papiret, men i virkeligheden.
Sekretariatets oplæg lægger op til, at man indgår en samarbejdsaftale med BRUS. Jeg forstår ønsket om at handle hurtigt. Men med respekt for sagens alvor må jeg sige: Det her er ikke løsningen.
Flere forhold vækker alvorlig tvivl:
▪️BRUS-modellen bygger i sin nuværende form primært på støtte, ikke specialiseret behandling. Det er ikke det samme som at tilbyde unge et trygt, helende behandlingsrum med fokus på traumer, identitet og brudte mønstre.
▪️Målgruppen 18–24 år er ikke naturligt tilknyttet BRUS, og erfaringen fra både fagmiljøet og civilsamfundet viser, at netop denne aldersgruppe ofte fravælger tilbud, de ikke selv oplever som relevante eller målrettede¹.
▪️Puljemidlerne til BRUS er ikke tildelt Silkeborg – hvilket rejser det grundlæggende spørgsmål: Hvordan skal det finansieres? Skal kommunen selv løfte den økonomiske byrde for en løsning, der reelt kan vise sig ikke at blive brugt?
Samtidig ved vi fra TUBA’s årsrapport 2024, at:
▪️87 % af de unge, der opsøger behandling, har haft psykiske lidelser som angst, depression eller PTSD².
▪️Over 50 % har oplevet vold i barndommen².
▪️Mange først søger hjælp i slutningen af teenageårene eller i starten af 20’erne – gennemsnitsalderen er 25 - præcis den gruppe, som risikerer at blive overset nu³.
Og konsekvenserne stopper ikke ved det psykiske. Mange unge, der er vokset op i hjem med misbrug, får svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. De oplever hyppigere:
▪️Ufuldstændige eller afbrudte uddannelsesforløb.
▪️Gentagne sygemeldinger på grund af angst, stress eller social fobi.
▪️Langvarig afhængighed af overførselsindkomst.
▪️Øget risiko for at ende i fleksjob eller på førtidspension i en ung alder⁴.
Det er dyrt – både menneskeligt og økonomisk. I følge en analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed koster det, det danske samfund op mod 15 mio. kr. over et livsforløb, når én ung, ender uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked⁵. Heraf kunne mange tilfælde være undgået med tidlig og relevant psykosocial støtte og behandling.
🗣️ Det er ikke kun mit personlige håb, der står på spil. Det er håbet hos de estimerede 3.000 unge i Silkeborg Kommune, som er vokset op i hjem med misbrug⁶. Mange af dem har aldrig fået hjælp. Nogle af dem ved måske stadig ikke, at de har brug for det.
Hvis vi som kommune vælger en løsning, der ikke reelt matcher målgruppens behov, risikerer vi at skyde forbi med åbne øjne. Og det vil ikke være godt nok.
Jeg har fulgt sagen siden oktober. Jeg har stillet mig til rådighed og vil fortsat være det – ikke af personlig vinding, men fordi jeg ved, hvor meget det betyder, at nogen tør stå op og sige: “Det her er ikke i orden. Vi kan og skal gøre det bedre.” Derfor håber jeg, at I i jeres sidste overvejelser spørger jer selv:
▪️Giver det foreslåede tilbud de unge reel adgang til tryg, målrettet og professionel hjælp?
▪️Har vi hørt de unge – ikke bare på afstand, men i øjenhøjde?
▪️Handler vi meningsfuldt, langsigtet og værdigt?
Jeg tror, vi kan skabe noget stærkt i Silkeborg. Men det kræver, at vi ikke stiller os tilfredse med den nemmeste løsning. Det kræver mod – og viljen til at forstå det, der ikke altid kan ses 💛
Tak, fordi I lytter. Tak, fordi I handler.
Med håb og oprigtighed,
Louise Haun Isager Christiansen
Fodnoter & Referencer
1. BRUS og aldersmålgruppe:
BRUS er primært målrettet børn og unge under 18 år. Erfaringer fra andre kommuner peger på lav deltagelse i gruppen 18–24 år. Kilde: KL’s erfaringer med BRUS-projekter og evalueringer fra Center for Rusmiddelforskning.
2. TUBA Årsrapport 2024:
87 % af TUBAs brugere har psykiske senfølger, og over halvdelen har oplevet vold i hjemmet. Kilde: TUBA Danmark, Årsrapport 2024, s. 8–11.
3. Aldersfordeling:
TUBA og andre aktører ser en tendens, hvor unge først søger hjælp i slutningen af teenageårene og begyndelsen af 20’erne. Det understreger behovet for målrettede tilbud til aldersgruppen 18–25 år.
4. Udsathed og arbejdsmarkedstilknytning:
Børn af misbrugere har ifølge VIVE og SFI markant højere risiko for lavt uddannelsesniveau, psykisk sygdom, arbejdsløshed, førtidspension og kriminalitet. Kilde: VIVE, Børn i familier med alkoholproblemer (2019).
5. Økonomiske følgevirkninger:
Rockwool Fondens Forskningsenhed estimerer, at unge uden tilknytning til job eller uddannelse kan koste op til 15 mio. kr. pr. individ over et livsforløb. Kilde: Rockwool Fonden, Uddannelse, beskæftigelse og livsforløb, 2021.
6. Skøn for Silkeborg:
Sundhedsstyrelsen og BørnUngeLiv estimerer, at ca. 10 % af alle børn vokser op i familier med rusmiddelproblematikker. I Silkeborg Kommune svarer det til ca. 3.000 unge i alderen 18–24 år. Så mangler vi gruppen af 25-35årige belyst.