AutismeGlad - Artikler i relation til børn med autisme og adhd

11/04/2026

11/04/2026

“Jeg skammer mig virkelig over at være ledig.”

Det siger 24-årige Tobias.

Ikke fordi han ikke vil arbejde.
Ikke fordi han ikke prøver.

Men fordi han igen og igen støder panden mod en mur i mødet med et arbejdsmarked, der i høj grad er indrettet til neurotypiske.

Tobias er autist.

Han beskriver sig selv som mødestabil. Som én der gør det, han bliver bedt om. Og som én, der egentlig bare gerne vil det samme som så mange andre unge: have et arbejde og være en del af fællesskabet.

Alligevel er det gang på gang gået galt.

I artiklen fortæller Tobias åbent om skam, nederlag og følelsen af ikke at passe ind – men også om de øjeblikke, hvor arbejdet faktisk fungerede, når rammerne var de rigtige.

Hans historie er desværre ikke enestående. Måske genkender du noget af det.

🧡 Læs Tobias’ historie her eller i Autismebladet 👇🏼

06/04/2026

31/03/2026

Trivsel, inklusion og neurodiversitet · 12. maj kl. 10:30

30/03/2026

Problemet i skolen er ikke målene i sig selv, men tempoet. For når tempoet skrues op, risikerer vi at miste det, der gør læring dyb: Fordybelse, opmærksomhed og relationer, skriver Christian Holdt.

30/03/2026

Det blik man har, når det går op for én at folk såmænd har gået i byen, spist på restauranter, har moret sig og ja, i det hele taget har haft et liv, mens man selv har været travlt beskæftiget med at have være faldet i “gryden” med børn/unge mennesker med diagnoser.

Fotoet er lidt snyd.

Mine to er voksne nu og jeg kan godt være ude efter mørkets frembrud. Som her til aften.

Hvis jeg vil. I mellemtiden er jeg så blevet typen, der helst vil ligge i min seng klokken
21:00 🙄

Lige nu venter jeg på at min yngste er færdig med at se ballet på Det Kongelige Teaters Gamle Scene sammen med sin morfar.

Så ansigtsudtrykket er bare en rekonstruktion.

Jeg kan tydeligt huske følelsen, da jeg for nogle år siden krydsede Rådhuspladsen en sen aften og bemærkede at:

1. folk så ud til at have det vældig sjovt.
2. Sådan havde det åbenbart været i alt den tid hvor jeg ikke havde kunnet deltage i morskaben.

“Helt ærligt” Tænkte jeg.. “De kunne altså godt have været solidariske (alle sammen) og være blevet hjemme”

Var lidt skuffet, kan jeg huske.

Det var egentlig ikke fordi at jeg, som sådan, havde det vilde behov for at kaste mig hovedkuls ind i festen.

Jeg har aldrig været den store gå-i-byen type.

Det var mere sådan….. princippet.

I det hele taget led jeg ret meget af “fear of missing out”, da det var vildest med børnene.

Jeg forestillede mig således at alle mine jævnaldrende sad med deres neurotypiske børn, alle mine jævnaldrendes voksenvenner og deres neurotypiske børn under frugttræer i skyggefulde villahaver.

Her dansede børnene, alle klædt i hvidt, i rundkredse og flettede blomsterkranse, mens deres forældre sad ved veldækkede borde, drak rosévin og førte interessante samtaler.

Lidt Skagensmaleri-style.

Altså. De stod sikkert i virkeligheden og skændtes i deres samtalekøkkener.

Garanteret!

Har aldrig fået spurgt dem.

😉

28/03/2026

https://www.silkeena.dk

Silke Ena formidler om autisme og ADHD på www.silkeena.dk med faglig indsigt, varme og personlige erfaringer.

27/03/2026

Arrangeret af Athenas Danmark · Tilmeld dig gratis