
23/05/2025
Kig ud ad vinduet i 2 minutter. Intet andet. Gør dig selv en tjeneste: bliv i stilheden for en stund. Det hjælper at lede efter noget f.eks. runde former.
Få hjælp til at slippe angst og stress og forstå din krops reaktioner 💚 Hjertebanken og åndedrætsbesvær? Hyppige svedture og hovepine? Jeg hedder Sigrid Lund.
Silkeborg
Mandag | 09:00 - 20:00 |
Tirsdag | 09:00 - 20:00 |
Onsdag | 09:00 - 20:00 |
Torsdag | 09:00 - 20:00 |
Fredag | 09:00 - 17:00 |
Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Sigridlund.dk sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.
Psykomotorisk behandling er en behandlingsform til dig, som ønsker at udvikle dig selv kropsligt, mentalt og adfærdsmæssigt. Det er en behandlingsform, som altid tager udgangspunkt i det menneske, der kommer ind af døren. Lige nu, lige her. Behandlingen har fokus på nærvær, bevidsthed, nysgerrighed og accept. Det er en kombination af samtale, kropslig behandling og mentale/kropslige/adfærdsmæssige øvelser. Behandlingen lægger vægt på, at det er dig som klient, der har mod på og lyst til at skabe en forandring eller udvikling. Her er der ikke nogen, som bliver fikset eller sat på plads. Det er en behandling, som tager den tid du eller din krop har brug for, da dine vaner og mønstrer ikke bare ændres på en time eller en dag. Til gengæld oplever jeg store resultater på kort tid, når klienten selv er klar til at tage tyrene ved hornene.
Behandlingen fokuserer på at møde dig, der hvor du er, og det du har brug for. Somme tider ved vi ikke hvad vi har brug for, og det er der det spændende arbejde begynder. Og det er her det handler om at du er åben, nysgerrig og har mod på at kigge både ind og ud af. Jeg har erfaring med problematikker som: hovedpine, angst, fibromyalgi, smerter, stress, depression, tankemylder, søvnmangel og senfølger af seksuelle overgreb.
Hele behandlingen bygger på viden om det autonome nervesystem. Det nervesystem vi ikke kan kontrollere, men som vi kan påvirke. Derfor arbejdes der med forskellige arousal niveauer, og det er ikke nødvendigvis den afspændende effekt, der er målet. Somme tider skal vi spænde op for ikke flyde sammen med omgivelserne og at miste os selv.
Er du nysgerrig eller interesseret i en behandling eller vide mere, kan du læse mere på min hjemmeside: www.psykomotorisk-behandling.com eller kontakte mig på: sigridpmt@gmail.com.