
10/03/2025
Vi søger en farmaceut og en farmakonom
Den ene af vores farmaceuter har valgt at søge nye udfordinger udenfor apoteksverdenen og da vi samtidigt ønsker at opnormere vores team med en ekstra farmakonom, søger vi både en farmaceut og en farmakonom. Det er nemlig vigtigt for os, at arbejdsdagene er gode, og at vi er nok til at udføre alle de vigtige opgaver vi har på apoteket.
Vi tilbyder en velfungerende arbejdsplads, hvor vi prioriterer og aktivt arbejder med og for det gode arbejdsmiljø. Hos os vil du blive en del af et fællesskab af fantastiske og dygtige kolleger, der vægter samarbejde og den gode arbejdsdag meget højt - og så er vi gode til at hjælpe hinanden.
Det vigtigste på Skælskør Apotek er naturligvis vores kunder og vi vil gerne have, at du med dine faglige og personlige kompetencer er med til give dem den bedste betjening og rådgivning. Vi varetager selvfølgelig også mange andre opgaver og hvis du har lyst og interesse kan f.eks. dosis, forsendelse, veterinær loer kvalitet blive arbejdsområder for dig og give variation i arbejdsopgaverne.
Vi forestiller os en ansættelse på 120 til 140 timer om måneden, men det er noget vi kan tale om.
Du må gerne have arbejdet på apotek før, men er du nyuddannet eller har været væk fra apotek i en periode, hører vi lige så gerne fra dig. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med nogle af de mange spændende arbejdsopgaver der hører til og er på vej til apotekerne.
Skælskør ligger naturskønt i Sydvestsjælland ca. 20 minutters kørsel fra enten Korsør eller Slagelse og apoteket er et mindre byapotek, der kun består af en enhed, så du møder ind samme sted hver dag. Vi prioriterer, at vores skemaer hænger sammen, så vi undgår ændringer, og hverdagen er organiseret, så der også er skemalagt tid til opgaver og ansvarsområder. Vi har faste fridage, lukker klokken 17.00 og arbejder hver 3. lørdag til klokken 13.00.
Har du lyst til at høre mere om stillingen eller apoteket er du velkommen til at ringe til Apoteker Anette Mühring Tlf. 28480101.
Skriftlig ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle referencer sendes til apoteker Anette Mühring på mail 058an@apoteket.dk.
Vi afholder samtaler løbende og vi behandler naturligvis alle de ansøgninger vi får fuldt fortroligt.